Annonce
Indland

Ukronet konge af grænsehandel er død

Ukendt/Ritzau Scanpix
En stolt og beskeden købmand byggede videre på sin fars kolonialhandel og skabte en institution ved grænsen.

Grønne dåseøl i stakkevis og karameller i kiloposer har i årtier lokket danskerne til en køretur sydpå.

Manden bag - den ukronede konge af grænsehandel - døde lørdag efter flere blodpropper i hjernen. Han blev 85 år.

Dødsfaldet er bekræftet af den administrerende direktør i koncernen Fleggaard, Jens Klavsen, og familien i en skriftlig kommentar til Ekstra Bladet.

Familien skriver blandt andet, at de vil huske deres far, bedstefar og oldefar som "kærlig, spændende, kreativ og idérig".

- Vores far gjorde en stor forskel både i familien og i firmaet. Vi er taknemmelige over, at vores far blev beriget med et langt og indholdsrigt liv, og vi vil savne hans gåpåmod og optimisme, skriver hans tre børn.

Han yndede at kalde sig "mig gammel købmand", og han var karakteriseret ved en blanding af stolthed og beskedenhed.

Siden tresserne har Hans Frede Fleggaard udnyttet, at den tyske moms er lavere end den danske.

Han overtog forretningen efter sin far i 1960'erne, der dengang drev en lille kolonialhandel, som blandt andet solgte kaffe og tobak.

Fleggaard udvidede gradvist sit grænseimperium med hårde hvidevarer og køkkener, og derefter tog udviklingen fart.

I dag har Fleggaard otte butikker syd for landegrænsen mellem Danmark og Tyskland og den vidt forgrenede milliardvirksomhed beskæftiger flere end 1000 medarbejdere.

Selv har Fleggaard gennem tiden levet et tilbagetrukkent liv i det sønderjyske, hvor han har holdt sig selv og familien fra de bonede gulve og ugebladene.

Fleggaard har overdrog i 90'erne forretningsimperiet, der også tæller gourmetrestauranten Fakkelgården i Kruså, til næste generation.

Hans børn Ole Boris Fleggaard, Birgitte Boris Fleggaard og Susanne Boris ejer koncernen i dag, hvor alle sidder i bestyrelsen.

Hans Frede Fleggaards kone Inga Boris Fleggaard døde i april i år. Hun blev 88 år.

Købmandslivet gjorde Hans Frede Fleggaard til mangemillionær, og han har tilbragt en stor del af sin pensionisttilværelse på solrige Gran Canaria.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det er med at komme i gang

I både Holstebro og Lemvig kommuner har sundhedshuse været en vigtig del af dagsordenen de seneste år, ikke mindst fordi sygehuset i Gødstrup ligger langt væk, og der skal være nære sundhedstilbud. Samtidig gør situationen omkring de praktiserende læger det nødvendigt, at der nytænkes. Den tid er forbi, hvor der sidder en enkelt læge i en enkelt praksis. Ja, det går så længe, de nuværende læger fortsætter. Men når de stopper, kan de umuligt skille sig af med deres praksis, fordi ingen nye læger vil sidde alene. Derfor er det en god idé med et godt fagligt klima med flere praktiserende læger og gerne i et miljø, hvor der er mange andre sundhedsfaglige ekspertiser. Det har været naturligt at diskutere disse ting i Holstebro og Lemvig, fordi man enten har et forhenværende eller snart får et forhenværende sygehus, og man derfor i forvejen har en dialog med regionen omkring disse ting. Struer Kommune er vel mest sammenlignelig med Lemvig, når vi taler kommunestørrelse, og som vi har kunnet læse i aviserne i sidste uge, så er der også her akutte udfordringer med at få besat lægepraksis. I søndagsavisen blev regionen spurgt til udfordringen, og her var opfordringen, at man i Struer snarest får sat sig sammen, så man netop kan skabe sådan et sundhedshus med flerlægepraksis, så man får skabt det miljø, der skal til, for at man bevarer de sundhedsfaglige tilbud i byen. OK, der er ikke så langt til Holstebro fra Struer, som der er fra Lemvig. Men alligevel er det vigtigt for købstaden, at man bevarer disse tilbud "hjemme". Derfor må kommunen hurtigst muligt tage initiativ til at følge opfordringen fra regionen. Få de praktiserende læger og regionen engageret i at finde sådan et sted, hvor der kan skabes et sundhedscenter, og få diskuteret, hvad der kan være i det af kommunale, regionale og private initiativer. Og det er med at komme i gang. Erfaringen viser, at det tager rigtig lang tid både at finde samarbejdet, indholdet, men så sandelig også en finansiering, hvor det kræver store investeringer på flere års budgetter, før man har et økonomisk grundlag. Og så skal regionen også overbevises om, at der skal findes penge. Det tager også tid.

Annonce