Annonce
Holstebro

Bind og toiletpapir i stedet for træspåner: Uhumske forhold på populær kano-rasteplads

Der er både madpakkehus, brænde og multtoiletter på kano-rastepladsen i Naur, hvor der også er shelters og vandforsyning. Men på multoilettet har været temmelig uhumsk hen over weekenden. Foto: Jens Kirk
På rastepladsen ved Naur ligger bind og brugt toiletpapir i beholder, hvor der burde være træspåner til at styre hygiejnen i et multtoilet.

HOLSTEBRO: Det er en fornøjelse at padle med strømmen ned ad Storåen, mens naturen glider forbi, digesvaler er på insektjagt over vandspejlet og fiske boltrer sig i vandet. Og efter et par timer i en kano er det rart at kunne lægge til land og få en bid mad og måske en kop medbragt kaffe ved en af de mange rastepladser.

Til gengæld kan et planlagt toiletbesøg bliver en uhumsk oplevelse. I hvert fald på Rastepladsen ved Naur, hvor der ellers er et fint multtoilet.

Princippet er, at man med en planteskovl fylder lidt træspåner efter et toiletbesøg for at holde fluer og lugte væk.

Men ved Naur var der ingen træspåner i trækassen. I stedet blev den åbne trækasse brugt som toiletspand, hvor der var lagt bind, brugt toiletpapir og lignende affald.

Det er Kajakfreak, der står for udlejning af kanoer på Storåen, men det er Holstebro Kommune, som står for vedligeholdelse af kommunens kanopladser - og herunder tømning af skraldespande, rengøring, og fylder op med brænde og med træspåner til multtoilettet.

Det bekræfter Torben Høj, der er agronom i Natur og Miljø i Holstebro Kommune.

- Der er sket en fejl, for det skal være i orden. Så det skal vi hurtigt have gjort noget ved, siger Torben Høj, som mandag formiddag ville tage hånd om sagen.

- Det er en fejl, at der ikke er fyldt op med spåner. Men desuden har vi hængt en instruks op om, hvordan multtoilettet fungerer og skal bruges, siger Torben Høj.

Annonce
Multoiletter er almindelige på rastepladser - et bræt over et hul i jorden - og hvor man hælder en planteskovlfuld træspåner ned i hullet når man har besørget. ;em o Naur manglede spånerne. Foto: Jens Kirk.

Midt i højsæsonen

Juli er netop højsæson for de kanosejladser, hvor man kan starte på Herningholm Å ved Gørding og sejle via Vandkraftsøen de cirka 75 kilometer til den sidste rasteplads ved Vemb.

- Netop Naur er en af vore meget benyttede rastepladser, fordi den også bruges af lystfiskere. Men det skal fungere, så der har været et svigt. Nu får vi også tjekket de andre kanopladser, siger Torben Høj.

Meningen er bestemt ikke at give kanofarere en dårlig oplevelse.

- Vi gør, hvad vi kan for at give vore gæster en god oplevelse - og herunder holde pladserne, siger Torben Høj.

Ved Naur er der en hængebro over Storåen, og det er et forholdsvis populært sted at fiske langs åen. Normalt kan man kun komme til pladsen via Storåen eller til fods via en privat vej.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Overskud, der ikke kan beskattes

Man skal nærmest have et hjerte af sten, hvis man ikke kan blive bare lidt glad i låget af gårsdagens historie om de 350 ældre borgere, der var til julefrokost med steg, sild, Richard Ragnvald og brune kartofler. Er man i tvivl om, hvorvidt det var en succes, der skabte glæde blandt de ældre, skal man bare se på de medfølgende fotos, der er en sand eksplosion af glæde. Deltagerne var alle "brugere" af Kær.dk, Privathjælpen og TKC Mad, der havde lavet julefrokosten for deres private kunder, der i det daglige får leveret pleje, omsorg eller mad - og som sådan kan man godt kalde det "kundepleje" og "loyalitetsopbyggende". Man kan også bare lade mundvigene vende opad og anerkende, at de ældre faktisk havde en dejlig og festlig dag sammen med andre ligesindede - hvilket man alt for sjældent hører om. Når der kommer historier fra ældre- og plejesektoren er det oftest rædselsberetninger om dårlig bemanding, uværdige forhold med for få bade og borgere, der må finde sig i først at blive taget op ad sengen til middag af et evigt skiftende personale, der sætter dagsordenen. Der er næppe megen tvivl om, at mange kommuner enten ikke har prioriteret ældreservicen højt nok eller for længe har ignoreret den demografiske udvikling, og dermed ikke i tide har taget højde for det stigende pres på ældresektoren. Og der er næppe heller tvivl om, at man mange steder i ældresektoren vil have gavn af at være nogle flere hænder. Men historien om julefrokosten viser bare også, at alt ikke drejer sig om flere penge. De ansatte i de tre firmaer bag arrangementet bruger deres fritid på at servere og sikre, at julefrokosten kan afholdes. Det er et udtryk for både arbejdsglæde og nærvær. Det er overskud af den slags, som heldigvis ikke kan beskattes, men som der er så meget brug for. Det gælder både i forhold til at rekruttere personale til ældreplejen, og det gælder i forhold til troen på, at alt ikke bare kan måles og tidssættes i et kommunalt Excel ark. Godt gået.

Annonce