Annonce
Danmark

Uffe Ellemann om formandspost: Til tider ensomt og hårdt

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Uffe Ellemann-Jensen er pavestolt over sin søns nye formandsrolle i Venstre, men han er også bekymret som far.

Imens Jakob Ellemann-Jensen blev badet i blå konfetti, der regnede ned fra loftet i Herning Kongrescenter til Venstres ekstraordinære landsmøde, stod faren Uffe Ellemann-Jensen og så til på nært hold med en stolt mine.

45-årige Jakob Ellemann-Jensen er valgt som Venstres nye formand, og Uffe Ellemann-Jensen er "pavestolt" over sin søns nye rolle. Men som far er han også en smule bekymret.

- Det er jo en fantastisk oplevelse. Jeg ville da være et skarn, hvis jeg ikke indrømmer, at jeg er pavestolt.

- Men samtidig er jeg som far lidt bekymret, fordi det er en meget hård post. Til tider kan det også være en meget ensom post. Der kræves det, at man har hjemmefronten i orden, og det har han heldigvis, siger Uffe Ellemann-Jensen.

Jakob Ellemann-Jensen følger altså i sin fars fodspor. Uffe Ellemann-Jensen var formand i Venstre fra 1984 til 1998 og udenrigsminister fra 1982 til 1993.

For mange år siden lå det dog ikke i kortene, at sønnen skulle gå samme vej.

- Jeg har set, hvad det kan gøre ved familien. Det vil jeg hverken byde mig selv eller min familie, sagde Jakob Ellemann-Jensen ifølge Berlingske angiveligt til sin farmor som 19-årig.

Uffe Ellemann-Jensen har talt med sønnen om, hvordan der til tider også er en del modvind som formand.

- Det eneste jeg vil røbe, det er, at jeg har sagt: "Husk nu at være dig selv, og du skal kunne se dig selv i spejlet hver morgen", siger han.

Han vil dog ikke blande sig alt for meget i, hvordan sønnen skal lede partiet.

- Det har han selv beskrevet så glimrende, så det vil jeg ikke prøve at lave bessermachen på.

- Gamle formænd og farmænd skal ses og ikke høres, siger Uffe Ellemann-Jensen.

Om han alligevel har rådgivet Jakob Ellemann-Jensen om, hvordan man styrer et parti udenom de netop overståede kaotiske uger i partiet, vil han ikke røbe. Men han har opskriften klar.

- Ja, hvis nogen spørger, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
TTH Damer

TTH henter bagspiller i Nykøbing

Leder For abonnenter

Vi skal kunne stole på kontrolrapporterne

Der er ret stor sikkerhed for, at man ikke bliver syg af at spise danske fødevarer - eller fødevarer solgt i Danmark. Det skyldes blandt andet en ret finmasket fødevarekontrol, som er til for at sikre forbrugerne mod dårlige, ulovlige og skadelige fødevarer. Kontrollen finder sted i alle led, og resultaterne offentliggøres på fødevarestyrelsens hjemmeside, hvor alle kan læse med. Mest kendt for forbrugerne er nok smiley-ordningen, som ved indgangen til butikker og restauranter fortæller, om der er styr på alt fra rengøring, til egenkontrol og papirarbejdet. Men også rapporterne fra produktionsleddet findes på nettet. Det er en fin sikkerhed for forbrugerne, men det er samtidig en velfungerende, moderne udgave af gabestokken for dem, der træder ved siden af. Derfor er det altafgørende, at vi kan stole på det, der står i Fødevarestyrelsens rapporter. Før jul - lige mens de fleste af landets husstande havde en and på indkøbssedlen - kom en rapport fra kontrolbesøget hos Dan Duck i Struer frem. Den fortalte blandt andet om massive problemer med medarbejdernes håndhygiejne. En sand bombe under virksomhedens julesalg. Problemet var blot, at rapporten indeholdt fejl på det område. Fejlen endte i medierne, og det har uvægerligt påvirket salget. Medierne havde ganske forståelig tillid til fødevarestyrelsen, præcis som forbrugerne har. Dan Duck er netop nu ved at regne på, hvad den fejlagtige rapport har kostet og forventer at lægge sag an mod Fødevarestyrelsen for de millioner, virksomheden er gået glip af. Sagen er på alle måder uheldig, og den viser bagsiden af medaljen ved et ellers velfungerende system baseret på stor tillid fra befolkningen. Vi vil have sunde og hygiejniske fødevare produceret under ordentlige forhold. Og med de offentlige kontrolrapporter har vi mulighed for at fravælge dem, vi ikke stoler på. Det er rigtig godt. Men rapporterne har en kæmpe magt, og selv myndigheder laver fejl. Men den store magt, som kontrolrapporterne har, gør det tæt på utilgiveligt at fejle.

Annonce