Annonce
Danmark

Ufaglærte halter bagefter: Mindst tilbøjelige til at tilegne sig nye kompetencer

Arkivfoto: Claus Fisker/Scanpix
En ny undersøgelse fra fagforeningen Djøf viser, at det i højere grad er akademikerne end ufaglærte, der modtager kompetenceudvikling på deres arbejdsplads på trods af, at de ufaglærte er den gruppe, der oplever størst usikkerhed i forhold til at have de nødvendige kompetencer på arbejdsmarkedet. Det er en samfundsopgave, som skal ses efter i sømmene, hvis man spørger formanden for Djøf.

Kompetenceudvikling: Når det kommer til at tilegne sig nye eller udvikle sine kompetencer på sin arbejdsplads, halter de ufaglærte langt efter akademikerne.

På arbejdsmarkedet er de ufaglærte den gruppe, der oplever størst usikkerhed i forhold til at have de nødvendige kompetencer på deres arbejdsplads, men det er også den gruppe, der i laveste grad får kompetenceudvikling. Det viser en ny undersøgelse, som er foretaget af Megafon for akademikernes fagforening, Djøf, blandt 2065 lønmodtagere i både den offentlige og private sektor.

Ud af de 29 procent af lønmodtagerne, der ikke har deltaget i kompetenceudvikling det seneste år, er 41 procent ufaglærte, mens det kun er 21 procent af akademikerne, der ikke har deltaget i udvikling af kompetencer inden for et år.

Og det er en statistik, der ærgrer fagforeningens formand, Henning Thiesen.

- Jeg ved ikke, om det er overraskende, at det er de ufaglærte, der ikke føler, at de har de rette kompetencer, når de nu er ufaglærte, men det er helt sikkert et wakeupcall, at undersøgelsen viser, at de ufaglærte er dårligst kørende, når det kommer til efteruddannelse. Der er ingen tvivl om, at det er i samfundets interesse, at vi uanset baggrund får den nødvendige efteruddannelse.

Annonce

Fire nedslag i undersøgelsen

1 Halvdelen af de adspurgte vurderer, at kompetenceudvikling er vigtig for deres jobsikkerhed. Derudover er hver tiende i høj eller meget høj grad bekymret for sin fremtid på arbejdsmarkedet.

2 Kun 48 procent af de ufaglærte mener, at de har de rette kompetencer, der kræves på arbejdsmarkedet om fem år.

3 29 procent af arbejdstagerne har ikke deltaget i kompetenceudvikling inden for det seneste år. Blandt de ufaglærte er der tale om 41 procent, mens det blandt akademikerne kun er 21 procent, der ikke har deltaget i nogen form for kompetenceudvikling.

4 Knap hver tredje oplever i mindre grad eller slet ikke, at deres kompetenceudvikling bliver tilstrækkeligt prioriteret af deres arbejdsgiver.

Kilde: Djøf

En samfundsopgave

Selv om Henning Thiesen mener, at den enkelte har ansvar for at modtage efteruddannelse og kompetenceudvikling, er det ikke udelukkende den ufaglærtes ansvar.

- Det er samfundsopgave at sikre befolkningen livslang læring. Og derfor ligger ansvaret både ved den enkelte, men i høj grad også hos arbejdsgiveren, da det er i alles interesse, at virksomhedens medarbejdere har de rette kompetencer.

Frygten for, at ikke at kunne følge med på fremtidens arbejdsmarked kommer i høj grad også til udtryk i undersøgelsen. Kun lige knap halvdelen af de ufaglærte i undersøgelsen mener, at de har de rette kompetencer der kræves på arbejdsmarkedet om fem år.

- Med den udvikling vi ser på arbejdsmarkedet for tiden, er det en reel bekymring. Lige meget hvor vi kigger hen, skal man have nogle færdigheder, som kræver en form for efteruddannelse eller kompetenceudvikling, lyder det fra formanden.

Skab bedre overblik

Ifølge undersøgelsen er de ufaglærte den gruppe på arbejdsmarkedet, som er mindst tilbøjelig til at gennemføre kompetenceudvikling. Og derfor mener Henning Thiesen også, at man fremover skal skabe et bedre overblik over, hvilke typer efteruddannelser, man kan tilbyde ufaglærte, så der er større chance for, at de gennemfører en efteruddannelse.

Ifølge Djøf tilbydes der i dag over 4000 forskellige typer af efteruddannelser.

- Der er ingen tvivl om, at det ville give alle et bedre overblik over efteruddannelserne og kompetenceudviklingerne, hvis der var bedre kommunikation blandt udbyderne af efteruddannelser og dem, der modtager kompetenceudviklingen.

- Vi skal sørge for, at udbyderne af efteruddannelse hele tiden tilpasser sig et arbejdsmarked med skiftende behov, så også de ufaglærte vælger at gennemføre en efteruddannelse.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget i Megafons panel af Megafon for fagforeningen Djøf i perioden 25. oktober til 29. oktober 2019.

Der indgår 2065 besvarelser i analysen, og undersøgelsen er foretaget blandt danskere i job - i både den private og den offentlige sektor.

Svarpersonerne i undersøgelsen er i aldersgruppen 25-65 år.

Kilder: Djøf og Megafon

Formanden for Djøf, Hennig Thiesen, mener ikke udelukkende, at det er den enkeltes ansvar at man får efteruddannelse og kompetenceudvikling på sin arbejdsplads. Foto: Michael Daugaard.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Prisen for teknologivirksomhedernes indtog

Jysk Fynske Medier, som også står bag udgivelsen af denne avis, offentliggør i dag, at koncernen lukker ugeavisen "Vinderup Avis". Lukningen sker som en direkte konsekvens af et faldende annoncemarked, som i flere år været med til at underminere grundlaget for at drive lokal, annoncefinansieret avis. Det er rigtig ærgerligt for lokalsamfundet, når der ikke længere er plads til avisen. Ligesom det er ærgerligt, når isenkræmmeren, bageren eller posthuset lukker på grund af for lav omsætning. Der er ikke noget positivt at sige om lukningen af avisen, som har sine rødder langt tilbage i 1900-tallet. Men for avislæsere og vogtere af det lokale demokrati og den lokale sammenhængskraft er Vinderup heldigvis stadig godt hjulpet. Vinderup ligger lige i smørhullet, hvor to medievirksomheder fortsat driver deres aviser. Dagbladet Holstebro udkommer selvsagt i området, ligesom Skive Folkeblad også interesserer sig for den del af Holstebro Kommune. Desuden kommer de to store ugeaviser Holstebro Onsdag og Skive Folkeblads "Midt på ugen" i området. Så vi kan godt pakke det værste sortsyn på nærdemokratiets vegne lidt til side. Men udviklingen vidner om, at der er sket et skred. Når annonceomsætningen flytter til det digitale område, flytter langt størstedelen desværre også ud af landet. I 2018 stod Google og Facebook alene for 61 procent af den digitale, danske annonceomsætning. Og modsat omsætningen i danske medievirksomheder, bruger Google og Facebook ikke deres penge til at skabe indhold, som styrker demokrati og sammenhængskraft i lokalområdet. Derfor har vi set en massiv konsolidering på ugeavismarkedet gennem flere år. I større byer, hvor der før var flere selvstændige aviser, er der kun en tilbage, og de mindste har det svært. Vinderup Avis udkommer for sidste gang om en uge, men Vinderup er stadig en vigtig del af Holstebro Kommune og en helt selvfølgelig del af dette dagblads dækningsområde.

Annonce