Annonce
Vestjylland

Udviklet i Sound Hub i Struer: Nyt stetoskop kan redde tusindvis af liv

To indiskfødte læger og en dataekspert fra Singapore får rådgivning hos Sound Hub Denmark i Struer, nærmere bestemt af lydekspert Michael Kragelund (stribet trøje) og den erfarne product manager og investeringsrådgiver Michael Böwadt. Foto: Thomas Maxe
Indiske læger får hjælp af Sound Hub Denmark og mentorprogrammet Accelerace til at udvikle nyt udstyr, der kan redde liv.

STRUER: Da amerikaneren Norman Borlaug i 1950’erne fremavlede en ny kornsort for hvede med kortere og tykkere aks, blev det starten på ”den grønne revolution”.

Dværg-hveden var mere modstandsdygtig over for dårligt vejr, og i 1970 modtog Norman Borlag Nobelprisen med tak for, at hans opfindelse havde reddet over en milliard mennesker fra hungersnød.

Sådan er det ofte de små opfindelser, som gør en kæmpe forskel for menneskeheden. Og måske er et nyt mirakel på vej til at ske i Struer?

Indien har et Verdens højeste tal for spædbørnsdødelighed. 600.000 af de nyfødte dør inden for en måned efter fødslen på grund af underernæring, urent vand eller manglende adgang til veluddannede jordmødre, manglende eller mangelfulde sygehusfaciliteter eller dårlig efterfødsels-pleje.

To indiske læger sat sig for at gøre noget ved en del af problemet – manglende adgang til kvalificeret undersøgelse.

- Vi studerede medicin sammen i Indien, og mens Krishna rejste til USA, så gjorde jeg tjeneste i hæren. Vi holdt kontakten og deler bekymringen over, at mange mennesker i Indien mangler muligheden for at blive undersøgt af en hjertespecialist med EKG og andet medicinsk udstyr. Alle læger har til gengæld et stetoskop, så det vil vi gerne udvikle til at hjælpe lægerne, så de bedre kan stille en korrekt diagnose og henvise børnene til en kardiolog, fortæller doktor Satish Jeevannavar.

Annonce

En nyuddannet læge er mellem to og syv år om at lære at blive rigtig god til at fortolke det, han hører i stetoskopet, så vi vil gerne give lægerne et intelligent stetoskop med en mikrofon, som optager hjertelyden, analyserer data og præsenterer det visuelt via en computer.

Satish Jeevannavar, læge og opfinder

Mere sikker diagnose

Verdens første stetoskop blev opfundet i 1816. Den model af stetoskopet, som de fleste læger fortsat har hængende om halsen, blev opfundet i 1852 og har ikke forandret sig ret meget siden. Problemet er, at det stiller store krav til lægens hørelse og erfaring at bruge det korrekt.

- En nyuddannet læge er mellem to og syv år om at lære at blive rigtig god til at fortolke det, han hører i stetoskopet. Mennesker lærer cirka 35 procent via hørelsen, mens vi lærer over 60 procent visuelt, så vi vil gerne give lægerne et intelligent stetoskop med en mikrofon, som optager hjertelyden, analyserer data og præsenterer det visuelt via en computer, forklarer Satish Jeevannavar.

Lægerne Satish Jeevannavar og Radhakrishna Jamadagni har flair for teknik, men er ikke eksperter, så de fik forbindelse til Divya Venkatraman fra Singapore. Hun er dataspecialist og har en PhD. i ”signal processing”, så nu er de altså tre doktorer om projektet.

Får hjælp i Struer

Men én ting er at have en god idé og software. Det skal også være noget, der kan masseproduceres.

- De første elektroniske stetoskoper dukkede op i 1980’erne, men de var – og er stadig – upraktiske. Det meste diagnostiske udstyr, så som ekko-kardiagrammer og angiografi hører hjemme på et hospital. Vi vil masseproducere et intelligent stetoskop, som er let, så lægen stadig kan bære det om halsen, forklarer Satish Jeevannavar.

Og her får trioen hjælp fra mentor-netværket Accelerace, støttet af blandt andet den vestjyske Færch Fonden. Og forleden mødtes opfinderne med deres mentorer hos Sound Hub Denmark i Struer, hvor den erfarne product manager og investeringsrådgiver Michael Rohde Böwadt delte ud af gode råd.

- Jeg er ikke så bekymret over det tekniske design af jeres prototype lige nu. Investorerne ser mere på, om I har de nødvendige kompetencer. Og det har I jo. De vil også spørge, om I har nogle mulige købere. Og her har I undersøgt, at både læger og universiteter har vist forhåndsinteresse. Så nu handler det om at bygge en god fortælling op om jeres produkt. I skal arbejde med jeres ”pitch”, forklarer Michael Rohde Böwadt.

Lokal leverandør

Gruppen fik også teknisk rådgivning af Michael Kragelund. Han er teknisk lydekspert og fra sit kælder-kontor i Holstebro har han arbejdet med udvikling og design af nogle af verdens bedste højtalere for nogle af de største elektronikproducenter på markedet.

- Hvis I gerne vil vise investorerne jeres prototype, så duer det ikke, at I viser dem en plastik-dims. Man kan ikke undgå at forholde sig til det visuelle, uanset hvor godt produktet er teknisk. Derfor synes jeg, at vi skal have kontakt med nogen fra Sound Hub’s netværk, som kan hjælpe jer med et kompakt design, som også er flot at se på, siger Michael Kragelund.

I skrivende stund er opfinderne på vej til at mødes med en Struer-virksomhed, som blandt andet er mangeårig leverandør af komponenter til Bang & Olufsen.

- De har erfaringen og kompetencerne og kan også rådgive om design. Og de kan hurtigt fremstille en prototype, som ser godt ud, lyder skudsmålet fra Michael Kragelund.

- Vi håber, at vores stetoskop også vil blive brugt af for eksempel astmapatienter, som kan kontrollere sig selv. Og med en telemedicin-løsning vil de kunne sende data i stedet for at skulle bruge tid på en fysisk konsultation hos lægen, fortæller Satish Jeevannavar.

Hvis alt går vel, kan det nye stetoskop være på markedet allerede om et halvt år. Opfinderne ønsker ikke at udtale sig om prisen, men den bliver ”konkurrencedygtig” i forhold til det gammeldags stetoskop.

Følg projektet via hjemmesiden www.aihighway.org

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Mit billede af Trekanten er blevet mere nuanceret, efter at jeg er flyttet derfra

Da vi forleden skrev om et problem med dagplejere, der var utrygge over at færdes i boligområdet Trekanten i Holstebro, medførte det en strøm af kommentarer fra beboere i området. De tager afstand fra, at der skulle være problemer og fortæller, at de på ingen måde er utrygge. Flere peger på, at det måtte bunde i manglende viden, hvis folk er bange for at færdes i området. Den sang har vi hørt mange gange, og jeg har til dels selv sunget med på den. Også på lederpladsen i denne avis. Jeg har boet i Trekanten i ret mange år - på fire forskellige adresser - så jeg bilder mig ind, at jeg ved et og andet om, hvordan det er at bo og færdes i området. Godt nok er det snart 11 år siden, jeg flyttede derfra, men jeg tillader mig alligevel at tro, at mine erfaringer tæller. Sjovt nok er mit billede af området blevet mere nuanceret, efter at jeg er flyttet derfra. Da jeg boede i Trekanten, havde jeg også svært ved at forstå, hvad man skulle være utryg over. Jovist, der var måske nok nogle flokke af halvstore drenge, som gav de forbipasserende en flabet kommentar eller to med på vejen. Der var de småskumle typer, som mere eller mindre åbenlyst solgte hash bag vaskeriet. Der var de gamle sprittere med klirrende plastikposer fra "Jørgens Super", som skældte ud på de fleste. Og så var der den evindelige larm fra de ulovlige knallerter - min egen inklusive, da jeg havde alderen til den slags. Men det var jo alt sammen bare noget, der var der. Som en baggrundsstøj eller en del af symfonien. Og de negative elementer var jo ikke over det hele - eller hele tiden. Det var som de smadrede flasker efter weekendens fester. Noget midlertidigt rod som man ind imellem skulle styre lidt udenom. I dag forstår jeg godt, at folk kan være utrygge. For selv om Trekanten i denne uge kom væk fra ministeriets liste over udsatte boligområder, så er det et område, hvor kriminaliteten og ledigheden er højere, mens uddannelsesniveauet og gennemsnitsindkomsten er lavere, end det vi ser i resten af byen. Der er en - på alle måder - mere broget befolkningssammensætning og derfor større sandsynlighed for at støde på noget ukendt. Og det er som bekendt det ukendte, der gør folk bange. I det konkrete tilfælde, vi skrev om, var det ikke noget ukendt, der gjorde dagplejerne utrygge. Det var noget ret håndgribeligt. Nemlig stenkastende lømler og narkohandel. Den slags kan man også finde andre steder, men det er ikke overraskende, at det findes i et område som Trekanten. Af de mere end 3000 beboere i området er det nogle få, som ødelægger freden og områdets image for flertallet. Freden kan man ret let genoprette med en indsats fra politiet, sociale myndigheder og boligselskaberne. Det er straks være med områdets image. At komme væk fra ministeriets sorte liste er en god start. Derfor er det også en af årets mest positive nyheder i denne avis. For kommunen, som slipper for en række administrative krumspring, men allermest for beboerne i området. Selv om Trekanten i ministeriets forstand ikke længere er "et udsat boligområde", er det stadig det mest udsatte område i Nordvestjylland. Og derfor er det måske nok tid til at fejre udviklingen, men ikke tid til at hvile på laurbærrene. Der er stadig lang vej, før området matcher resten af landsdelens befolkningssammensætning. Det kommer næppe nogensinde til at ske. Men det behøver det nu heller ikke. Det ville faktisk være ærgerligt. For historien om Trekanten er også historien om kultur, sammenhold, stolthed og lokalpatriotisme. Der skal bare så uendelig lidt stenkast, hærværk og narko til at overskygge det.

Annonce