Annonce
Vestjylland

Udviklet i Sound Hub i Struer: Nyt stetoskop kan redde tusindvis af liv

To indiskfødte læger og en dataekspert fra Singapore får rådgivning hos Sound Hub Denmark i Struer, nærmere bestemt af lydekspert Michael Kragelund (stribet trøje) og den erfarne product manager og investeringsrådgiver Michael Böwadt. Foto: Thomas Maxe
Indiske læger får hjælp af Sound Hub Denmark og mentorprogrammet Accelerace til at udvikle nyt udstyr, der kan redde liv.

STRUER: Da amerikaneren Norman Borlaug i 1950’erne fremavlede en ny kornsort for hvede med kortere og tykkere aks, blev det starten på ”den grønne revolution”.

Dværg-hveden var mere modstandsdygtig over for dårligt vejr, og i 1970 modtog Norman Borlag Nobelprisen med tak for, at hans opfindelse havde reddet over en milliard mennesker fra hungersnød.

Sådan er det ofte de små opfindelser, som gør en kæmpe forskel for menneskeheden. Og måske er et nyt mirakel på vej til at ske i Struer?

Indien har et Verdens højeste tal for spædbørnsdødelighed. 600.000 af de nyfødte dør inden for en måned efter fødslen på grund af underernæring, urent vand eller manglende adgang til veluddannede jordmødre, manglende eller mangelfulde sygehusfaciliteter eller dårlig efterfødsels-pleje.

To indiske læger sat sig for at gøre noget ved en del af problemet – manglende adgang til kvalificeret undersøgelse.

- Vi studerede medicin sammen i Indien, og mens Krishna rejste til USA, så gjorde jeg tjeneste i hæren. Vi holdt kontakten og deler bekymringen over, at mange mennesker i Indien mangler muligheden for at blive undersøgt af en hjertespecialist med EKG og andet medicinsk udstyr. Alle læger har til gengæld et stetoskop, så det vil vi gerne udvikle til at hjælpe lægerne, så de bedre kan stille en korrekt diagnose og henvise børnene til en kardiolog, fortæller doktor Satish Jeevannavar.

Annonce

En nyuddannet læge er mellem to og syv år om at lære at blive rigtig god til at fortolke det, han hører i stetoskopet, så vi vil gerne give lægerne et intelligent stetoskop med en mikrofon, som optager hjertelyden, analyserer data og præsenterer det visuelt via en computer.

Satish Jeevannavar, læge og opfinder

Mere sikker diagnose

Verdens første stetoskop blev opfundet i 1816. Den model af stetoskopet, som de fleste læger fortsat har hængende om halsen, blev opfundet i 1852 og har ikke forandret sig ret meget siden. Problemet er, at det stiller store krav til lægens hørelse og erfaring at bruge det korrekt.

- En nyuddannet læge er mellem to og syv år om at lære at blive rigtig god til at fortolke det, han hører i stetoskopet. Mennesker lærer cirka 35 procent via hørelsen, mens vi lærer over 60 procent visuelt, så vi vil gerne give lægerne et intelligent stetoskop med en mikrofon, som optager hjertelyden, analyserer data og præsenterer det visuelt via en computer, forklarer Satish Jeevannavar.

Lægerne Satish Jeevannavar og Radhakrishna Jamadagni har flair for teknik, men er ikke eksperter, så de fik forbindelse til Divya Venkatraman fra Singapore. Hun er dataspecialist og har en PhD. i ”signal processing”, så nu er de altså tre doktorer om projektet.

Får hjælp i Struer

Men én ting er at have en god idé og software. Det skal også være noget, der kan masseproduceres.

- De første elektroniske stetoskoper dukkede op i 1980’erne, men de var – og er stadig – upraktiske. Det meste diagnostiske udstyr, så som ekko-kardiagrammer og angiografi hører hjemme på et hospital. Vi vil masseproducere et intelligent stetoskop, som er let, så lægen stadig kan bære det om halsen, forklarer Satish Jeevannavar.

Og her får trioen hjælp fra mentor-netværket Accelerace, støttet af blandt andet den vestjyske Færch Fonden. Og forleden mødtes opfinderne med deres mentorer hos Sound Hub Denmark i Struer, hvor den erfarne product manager og investeringsrådgiver Michael Rohde Böwadt delte ud af gode råd.

- Jeg er ikke så bekymret over det tekniske design af jeres prototype lige nu. Investorerne ser mere på, om I har de nødvendige kompetencer. Og det har I jo. De vil også spørge, om I har nogle mulige købere. Og her har I undersøgt, at både læger og universiteter har vist forhåndsinteresse. Så nu handler det om at bygge en god fortælling op om jeres produkt. I skal arbejde med jeres ”pitch”, forklarer Michael Rohde Böwadt.

Lokal leverandør

Gruppen fik også teknisk rådgivning af Michael Kragelund. Han er teknisk lydekspert og fra sit kælder-kontor i Holstebro har han arbejdet med udvikling og design af nogle af verdens bedste højtalere for nogle af de største elektronikproducenter på markedet.

- Hvis I gerne vil vise investorerne jeres prototype, så duer det ikke, at I viser dem en plastik-dims. Man kan ikke undgå at forholde sig til det visuelle, uanset hvor godt produktet er teknisk. Derfor synes jeg, at vi skal have kontakt med nogen fra Sound Hub’s netværk, som kan hjælpe jer med et kompakt design, som også er flot at se på, siger Michael Kragelund.

I skrivende stund er opfinderne på vej til at mødes med en Struer-virksomhed, som blandt andet er mangeårig leverandør af komponenter til Bang & Olufsen.

- De har erfaringen og kompetencerne og kan også rådgive om design. Og de kan hurtigt fremstille en prototype, som ser godt ud, lyder skudsmålet fra Michael Kragelund.

- Vi håber, at vores stetoskop også vil blive brugt af for eksempel astmapatienter, som kan kontrollere sig selv. Og med en telemedicin-løsning vil de kunne sende data i stedet for at skulle bruge tid på en fysisk konsultation hos lægen, fortæller Satish Jeevannavar.

Hvis alt går vel, kan det nye stetoskop være på markedet allerede om et halvt år. Opfinderne ønsker ikke at udtale sig om prisen, men den bliver ”konkurrencedygtig” i forhold til det gammeldags stetoskop.

Følg projektet via hjemmesiden www.aihighway.org

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Meninger om Storå oversvømmer Dagbladets artikler

Debat: Dagbladet Holstebro-Struer har i ugerne op mod jul og umiddelbart her efter nytår haft en række artikler angående klimatilpasningsprojektet for Storå. Artiklerne har baseret sig på forskellige borgere og interessenters meninger om projektet, og hvordan det kan og bør løses. Det er klart – og godt - at der er interesse om et projekt af en sådan størrelse og også, at der er utålmodighed om, at det snart kommer – ikke mindst set i lyset af det meget våde forår og efterår. Og det har taget tid. Det gør den slags, for som det fremgår af artiklerne, så er der mange hensyn som lovgivningen kræver, der skal varetages ift natur, vandløbskvalitet, kulturarv og ikke mindst, hvordan man opnår den bedste beskyttelse af byen. Alt dette er undersøgt. Grundigt. For vi gør det ikke for sjov. EU har udpeget Holstebro Kommune og stillet krav om, at kommunen skal komme med en plan for håndteringen af de hyppige oversvømmelser op til og med en 100 års hændelse. Der ér truffet beslutning om, hvordan problematikkerne skal løses. Den løsning, som man er nået frem til, er én, som kan realiseres og den løsning, som samlet set tager bedst hensyn til alle de interesser, der er på spil, når én enkelt smal interesse ikke kan tilgodeses på bekostning af andre. Når der nu er så mange meninger om projektet, som er delt via artiklerne, så finder Holstebro Kommune, at der er nogle påstande og meninger om mulige løsninger, som ikke kan stå uimodsagt. Det drejer sig særligt om følgende: Påstand: Kommunen vil placere en altødelæggende dæmning i ådalen Fakta: I Holstebro Kommune er der mange kilometer ådal langs Storå, og dæmningen placeres netop ved siden af, hvor motorvejen skær Storådalen, sådan at der ikke påvirkes nye dele af ådalen. Dæmningen indpasses i landskabet med samme hældninger som ådalens sider og begrønnes som ådalen i øvrigt. Samtidig er det sikret, at både de vandlevende og landlevende dyr kan passere. Selve dæmningens ”fodaftryk” er 4-5 ha, men der er kun 0,5 ha særlig natur omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven, der hvor dæmningen placeres. Påstand: Man behøver ikke den ekstra dæmning, for Vandkraftsøen kan let tilbageholde over 2 mio. m3 Vand. Fakta: Der er behov for at opbevare 4,5 mio m3 vand, hvis byen skal beskyttes mod en 100 års hændelse. Dette er beregnet og modelleret med baggrund i Storås faktiske profil, vandføringsmålinger igennem mange år, officielle klimascenarier og kalibreret ift. de niveauer, oversvømmelserne har nået ved tidligere hændelser. Beregningen er foretaget i et avanceret og anerkendt modelleringsprogram. Selve vandkraftsøen kan ikke bringes til at opbevare 2 mio m3, uden det introducerer en væsentlig risiko for, at bundslammet ledes ud i Storå og risikerer at slå livet ihjel pga iltsvind. Den risiko vil vi ikke tage. Påstand: Der føres for lidt vand igennem Storå, og det er billigere at uddybe Storå fra vandkraftsøen til Storebro. Fakta: En uddybning af Storå fra Vandkraftsøen til Storebro vil væsentligt påvirke Storås miljøtilstand på det pågældende stræk og medføre en generel sænkning af grundvandsspejlet, som kan give sætningsskader på de ejendomme, som søges beskyttet med projektet. Desuden vil brinkerne langs Storå skulle sikres ved en uddybning. Nyligt indhentede priser på brinksikring andre steder i Storå indikerer, at de samlede omkostninger bare til dette vil være 25-30 mio kr og ikke 5-10 mio kr som påstået. Endeligt påstås det, at vandføringen er fastsat af hensyn til kolonihaverne, og at dette kan løses ved en dæmning langs åen. Hertil skal siges, at den fastsatte vandføring ikke er sket af hensyn til kolonihaverne, men af hensyn til boligområderne øst for Østerbrogade. Påstand: Regulering af åen vest for byen bidrager til at løse problemet Fakta:Det er undersøgt og dokumenteret, at åen skal graves en halv meter dybere i sin fulde bredde på en strækning på 3 kilometer fra Storebro og helt ud til, hvor Frøjk Bæk løber til Storå neden for Vald. Birn A/S for at opnå samme effekt som det vedtagne klimaprojekt. Det er lige som strækningen mellem Vandkraftsøen og Storebro et indgreb, som vil have betydelige konsekvenser for vandløbets opfyldelse af miljømålene og vil bestemt ikke være billigere at gennemføre eller vedligeholde efterfølgende. Desuden vil en permanent sænkning af grundvandsspejlet med væsentlig risiko for sætningsskader på ejendomme langs åen i midtbyen også være gældende her. Reguleringer eller oprensninger endnu længere mod vest end de 3 km, som er undersøgt, vil ud over alle de miljømæssige konsekvenser, der er forbundet med dette, have minimal betydning for vandføringsevnen i Holstebro by, der hvor oversvømmelserne rent faktisk er et problem. Endelig har det fra tid til anden indgået i debatten om projektet, hvorfor man ikke bare fjerner cykelstier, træer, der stikker ud i åen, og slår grøden oftere m.v. Hertil er svaret, at vi skal finde en løsning, som løser problemet op til en hundrede års hændelse, og derfor er det ikke de småting, som kan bidrage enkelte eller få centimeter, som er fokus her og nu. Men bare rolig. Niveauet, som Holstebro Kommune skal løse klimaudfordringen for, er hævet til at skulle omfatte op til 1000 års hændelser. Så i fremtiden skal der også kigges på alle de yderligere tiltag, som kan understøtte en klimasikring af byen. Alle fremtidige indgreb i relation til Storå vil derfor skulle tænkes ift. at sikre bedre vandføring, når det er muligt. Også det brinksikringsprojekt i midtbyen og vest for Nørrebrogade, som Byrådet har afsat midler til i 2022 til 2024. Se billeder og læs mere om projektet på www.holstebro.dk/slutmedvandkaos

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];