Annonce
Struer

Udvalgsformand om ventetid på psykologisk udredning: Det her skal vi kunne gøre bedre

Ventetiden på udredninger skal ned, lyder det fra udvalgsformand Peter Vestergaard (R). Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Peter Vestergaard (R), formand for børne- og uddannelsesudvalget, vil arbejde hårdt for, at børn og unge i Struer Kommune ikke skal vente 12 måneder på en udredning hos Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).

Struer: Vi har i de seneste uger kunnet beskrive, hvordan en øget efterspørgsel fra dagtilbud og skoler på psykologiske udredninger af børn og unge hos Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Struer Kommune har presset ventetiden på disse udredninger op på 12 måneder.

Undervejs har flere skoleledere og en fællesbestyrelse kritiseret tingenes tilstand, og både Tine Hammer, der er centerchef i Struer Kommunes børne- og familiecenter, og medlem af børne- og uddannelsesudvalget for Venstre, Marianne Bredal, erkendte da også, da tallene kom frem, at det ikke er en tilfredsstillende situation.

Interesseorganisationen Børns Vilkår udtalte i sidste uge, at den har erfaring med, at der kan være tre til fire måneders ventetid og nogle steder op til seks, men organisationen er ikke tidligere stødt på 12 måneders ventetid, lød det fra Maria Schifter, som er teamleder i bisidderafdelingen i Børns Vilkår.

- Det her kan have betydning for, at barnet kommer i øget mistrivsel, fordi det trækker ud, forklarede hun blandt andet.

Annonce

Vi har ikke sagt, at nu gør vi sådan og sådan, men 12 måneder er lang tid. Det er det altid, når børn skal vente på en udredning, så jeg ville da helst, at ventetiden var nul. Virkeligheden er bare en anden, så nu skal vi have lavet et stykke udvalgsarbejde i forhold til, hvilke håndtag vi kan dreje på, så børn ikke skal gå i det vakuum her.

Peter Vestergaard (R), formand, børne- og uddannelsesudvalget, Struer Kommune

Rigtigt vigtigt område

Peter Vestergaard (R), der er formand for børne- og uddannelsesudvalget, er da også ganske optaget af at få bragt ventetiden ned.

- Det her skal vi kunne gøre bedre. Vi vil gerne imødekomme borgerne på de ting her, for det er et rigtigt vigtigt område, siger den radikale udvalgsformand.

Ventetiden skal ikke være 12 måneder, lyder det fra Peter Vestergaard, som nu sammen med resten af udvalget skal have drøftet løsningsmulighederne. Der er derfor endnu ikke nogen konkret løsning på bordet. - Vi har ikke sagt, at nu gør vi sådan og sådan, men 12 måneder er lang tid. Det er det altid, når børn skal vente på en udredning, så jeg ville da helst, at ventetiden var nul. Virkeligheden er bare en anden, så nu skal vi have lavet et stykke udvalgsarbejde i forhold til, hvilke håndtag vi kan dreje på, så børn ikke skal gå i det vakuum her, siger han.

Udvalgsformanden gør derudover opmærksom på, at den øgede efterspørgsel på udredninger er en landsdækkende tendens.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

De æreløse

Det er let at blive forarget. Det er endda berettiget at blive forarget, vred og måske endda også opgivende, når man i gårsdagens avis læser om, hvordan næsten fire ud af ti piger med anden etnisk herkomst oplever negativ social kontrol fra familie, venner og andre i deres omgangskreds. Selv efter flere generationer i Danmark, er der piger og drenge, der ikke selv kan få lov til at vælge deres ægtefælle, som ikke må gå ud med ""danske" venner og fortsæt selv listen af uhyrligheder. Det burde være enhver ung mand eller kvindes ret selv at bestemme, hvem de vil leve deres liv med, hvem de vil gå i seng med eller hvilken uddannelse, de vil have. Men forargelsen og vreden gør bare ingen forskel; Den ændrer ikke på noget. Derfor er det også ros værd, at Integrationsrådet nu går ind kampen mod social kontrol, der stortrives blandt specielt børn og unge af anden etnisk herkomst. Det handler om at give de unge mennesker mulighed for at få hjælp - og give dem mod til at stå op mod omgivelsernes krav om, at skulle leve livet på en speciel måde. Når 37 procent af piger med minoritetsbaggrund mener, at de er udsat for en form for negativ social kontrol i forhold til valg af kæreste og ægtefælle, mens det gælder for 24 procent af drengene, så har vi som samfund et stort problem. Men det er også et problem, der ikke kan løses med flere penge. I sidste ende kræver det, at de unge mennesker selv siger fra overfor tåbelige krav om at gifte sig med den rette, gå med tørklæde, og hvad der ellers kan blive stillet krav om. Det er de unge - uanset etnicitet og religion - der selv må tage kampen. Samfundet skal herefter være klar til at bakke op og samle op. Der er i den grad brug for mønsterbrydere, der viser, at det ikke har en pind med ære at gøre at efterleve familien eller omgivelsernes urimelige krav. Det til gengæld æreløst at tvinge nogen til at gifte sig mod deres vilje, forhindre dem i at gå til fester, sport eller vælge uddannelse - uanset om det er religiøst funderet eller har rod i en tradition, der ikke hører hjemme i Danmark anno 2019.

Annonce