Annonce
Lemvig

Udvalgsformand om kanal-indsnævring: Nu skal staten på banen for at bidrage

Steffen Damsgaard erkender, at kommunerne ikke selv kan løfte opgaven med at indsnævre Thyborøn Kanal, men må have staten på banen. Arkivfoto: Morten Stricker
Politikere blev orienteret om ny rapport - forventer møde med nabokommuner i begyndelsen af det nye år

Lemvig: En indsnævring af Thyborøn Kanal vil blive en voldsom dyr løsning på 700 millioner kroner, så derfor er budskabet fra teknik- og miljøudvalgsformand Steffen Damsgaard (V) også klar: Staten må på banen for at bidrage.

Der er dog et stykke vej mod det mål.

- Men skal vi videre med det her, så skal vi godt ind i materien. Nu fik vi i første omgang en god snak om rapporten i teknik- og miljøudvalget. Det er en betingelse for at komme i mål med ønsket om, at staten skal bidrage, siger Steffen Damsgaard.

Lemvig Kommune er dog ikke alene om rapporten, der er bestilt af i alt syv kommuner og deres forsyningsselskaber. Derfor er det aller første skridt at samle kommunerne om processen. I første omgang bliver rapporten præsenteret for de enkelte kommuner, og så kommer der senere en proces, hvor borgmestre, tekniske direktører og andre interesser mødes og skal diskutere, hvordan man kommer videre. Det forventes, der vil blive inviteret til en form for møde eller konference i starten af det nye år, hvor resultaterne af undersøgelserne bliver præsenteret og hvor de forskellige aktører bliver inddraget. Det er et initiativ, der vil komme fra Lemvig Kommune, der er tovholder på hele processen. Derefter vil der fortsat være et godt stykke vej, inden en indsnævring kan realiseres. Ud over at økonomien skal på plads, skal der også laves en VVM-undersøgelse, en nærmere beskrivelse af anlægsfasen og den videre drift.

- Og vil man videre med planen, skal der først og fremmest laves en rigtig VVM-redegørelse, siger Steffen Damsgaard.

En VVM skal vurdere og beskrive, hvordan en forlængelse af høfderne vil påvirke miljøet på stedet og inde i Limfjorden.

- Men vi kan se, der er en gevinst ved det. Der vil fortsat opstå skader ved stormflodshændelser, men de vil blive markant reducerede. Det er dog ikke en opgave, vi kan løfte selv, så spørgsmålet er, om den samfundsøkonomiske gevinst er så stor, at vi kan få staten til at løfte opgaven. Der vil sikkert også blive behov for at belyse andre problemstillinger, men nu har vi for alvor fået hul på emnet og fået et kvalificeret materiale at tale ud fra, siger Steffen Damsgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Fra bølgedal til guldskvulp

Leder For abonnenter

Det var kun de pæne ord

I de seneste år har folketingspolitikerne fra mange partier nærmest stået i kø ved Høfde 42, hvor de har lovet, at der skulle ske noget, og de ville foreslå, der skulle mange penge af til oprensningen. På samtlige vælgermøder på Lemvigegnen op til det seneste folketingsvalg var der ikke et eneste parti, der ikke mente, der skulle sættes penge af, og det skulle være nu. Ikke mindst partier, som i dag er en del af regeringsgrundlaget, har været i offensiven for at fortælle, at her var de i front, og de ville arbejde for pengene til ikke blot Høfde 42, men alle generationsforureningerne i Danmark. Så kom finanslovforslaget. Og hvad indeholdt det? Ikke en krone til Høfde 42 endsige til andre af generationsforureningerne. Skuffende må man sige - ja, vel nærmest utroværdigt. Når man nu har fået magt til at gøre, som man har agt, så er det sølle, at man prioriterer anderledes, end hvad man har sagt, da det gjaldt om at skaffe stemmer til valget. Men det viser endnu en gang, at når det kommer til toppolitik på Christiansborg, så fylder det ikke meget, hvad der optager sindene i de dele af landet, der ligger langt væk fra Christiansborg. Derfor er man måske heller ikke så overrasket. Høfde 42-problematikken er flere gange tidligere sendt til hjørnespark, når der skulle findes penge - uanset de mange gyldne ord, der er blevet sagt på forhånd. Men måske troede man mere på det denne gang, fordi også Region Midtjylland havde taget teten og sat penge af til, at nu skal der ske noget, inden klimaudfordringerne gør, at depotet bliver oversvømmet med flere storme og stigende vandstand. Men heller ikke regionsrådsmedlemmerne kunne påvirke deres egne partiers topfolk til at prioritere det at få ryddet op. Og hvad lyder svaret så, når man spørger politikerne om, hvad der nu skal ske? Jo, de vil arbejde hårdt på, det kommer på næste års finanslov. Hvem er det lige, der vil tro på, at det så vil ske? Det kræver en ualmindelig stor optimisme.

Annonce