Annonce
Danmark

Udligningsreform: Minister sender beklagelse til alle partier

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Opgørelsesmetode skulle være fremgået af fremlagte kort og tabeller, lyder det i en beklagelse fra minister.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) har sendt en beklagelse til Folketingets partier.

Annonce

Det sker, efter at regeringen er blevet kritiseret for at tilbageholde data i forbindelse med et udspil til en udligningsreform for kommunerne.

Sagen handler om en tabel over de økonomiske konsekvenser for kommunerne i forbindelse med regeringens forslag til en udligningsreform.

Tabellen har ifølge mediet NB Økonomi været afgørende for alle kommuner. Samtidig har den været central for den offentlige debat om reformen.

Astrid Krag mener, at der udelukkende er tale om, at det ikke har stået tydeligt, hvordan beregningsmetoden var i modellen.

- Der er hverken tale om manipulation, eller at noget er hemmeligholdt. De beregninger, som ministeriet har lagt frem, er fuldstændig retvisende.

- Det handler om to forskellige måder at regne virkningerne for de enkelte kommuner ud på. Der er ikke tale om en fejl, men at beregningsmetoden kunne have stået tydeligere.

- Det har jeg beklaget, fordi jeg synes ikke, at man skal om på sidste side i et notat for at finde det. Det skulle have stået under tabellen, siger ministeren.

Hun mener, at de debatten om beregningsmetode bør stoppe.

- Det er på tide, at vi diskuterer substansen nu, siger Astrid Krag.

Frustrationerne over regeringens håndtering af sagen kan mærkes ude i kommunerne. Ikke mindst i Gentofte Kommune, der står til at blive den helt store taber i udligningsspillet.

Indrømmelserne fra ministeren dækker ifølge borgmester Hans Toft (K) over en ekstraregning på 50 millioner kroner - penge som skal lægges oveni de knap 300 millioner, kommunen allerede stod til at miste som konsekvens af reformen.

- Jeg har i mine 27 år som borgmester aldrig oplevet et mere manipulerende spin end dette, og nu har vi så fået vores værste anelser bekræftet - nemlig at regeringen har fortiet de samlede økonomiske konsekvenser af regeringens udligningsreform, siger Hans Toft i en pressemeddelelse.

Regeringen er blevet hårdt kritiseret for ikke at fremlægge alle relevante beregninger og analyser bag forslaget til en udligningsreform.

Onsdag præsenterede Social- og Indenrigsministeriet så en række nye notater og beregninger. Dermed skulle "alle relevante" tal nu være lagt frem.

Det var både støttepartier, opposition og eksperter dog ikke enige i.

- Ministeren siger i en pressemeddelelse, at det hele er lagt frem. Det er det jo bare ikke på nogen som helst måde, sagde Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, til Ritzau torsdag.

Venstre har flere gange afvist at forhandle med regeringen, før alle data var lagt frem.

Den nye situation ændrer ikke just på det, siger Sophie Løhde, politisk ordfører for Venstre.

- Regeringen opfører sig dybt kritisabelt. Først mørklægger de væsentlige oplysninger og beregninger, vi i 14 dage har kæmpet for at få dem til at fremlægge. Dem har vi fortsat kun fået brudstykker af.

- Og nu bliver det afsløret, at regeringen har skjult en række oplysninger, der har store økonomiske konsekvenser, siger Sophie Løhde.

Hun mener, at debatten om udligningen tydeligvis har hvilet på et forkert grundlag. Der er ikke blot tale om en lille detalje, siger Sophie Løhde.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce