Annonce
Læserbrev

Udligning. Slut med kommunal udligning

Debat: Hvad tænker du på, når du hører ordene kommunal udligning? Måske synes du det lyder kedeligt, ubetydeligt, teknokratisk eller for noget for nørder.

Det sidste er nok ikke helt forkert.

En anekdote fortæller at der var tre personer, som kendte systematikken i den kommunale udligning: Den fuldmægtige, som i sin tid indførte den, men som nu er død. En professor fra Aarhus, som gik fra forstanden, og så departementschefen, som blev rasende, når nogen spurgte til den. Men princippet i udligningen er, at kommuner med mange rige indbyggere får mange penge ind i skat, mens kommuner med mange fattige indbyggere får få penge ind i skat. Så få penge at disse kommuner ikke kan opretholde et ordentligt serviceniveau inden for ældrepleje, børnepasning og undervisning. Derfor betaler de rige kommuner til de fattige kommuner.

Det lyder jo meget godt, at de rige kommuner på bedste Robin Hood-vis betaler til de fattige. Men problemet er, at ingen er tilfredse. De rige kommuner synes, de betaler for meget og de fattige kommuner synes, de får for lidt. Derfor venter der en såkaldt udligningsreform forude. Når den er overstået, er det mest sandsynlige, at selv om udligningen ændres, så vil der være lige så mange utilfredse som før.

Hvad skal der så gøres? Vi mener, at man skal starte med at erkende, at tiden er løbet fra store geografiske forskelle i danskernes velfærd. Hvorfor skal ældre på den ene side af en kommunegrænse have bedre hjemmehjælp end dem på den anden side? Det samme spørgsmål kan man stille omkring pasning af vores børn og undervisningen af vores unge. Det næste må så være at spørge, hvad der skal stilles i stedet. Den enkle løsning er, at staten giver kommunerne penge efter antallet af plejekrævende ældre, antallet af børn, der skal passes og så videre. Til gengæld opkræver staten - og ikke kommunerne - skatter til disse formål. På den måde kommer borgerne til at yde efter evne og nyde efter behov på tværs af hele landet. Kommunerne vil fortsat kunne opkræver skatter til opgaver, der ikke er deciderede velfærdsopgaver.

Desværre er det nok mere sandsynligt, at folketingets partier ved den kommende udligningsform skeler mere til hvilke kommuner, der har et rød eller blåt flertal, end til ovenstående. Men man har da lov til at håbe på noget andet. Hvis ikke ved denne reform så ved den næste.

Annonce
Peder Kildahl. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hold fokus på batteritoget

Vi kunne onsdag læse her i avisen om en ny idé med en letbane mellem Vejle og Billund, som skulle erstatte tanken om en jernbaneforbindelse på strækningen. Gevinsten for Vestjylland skulle så være, at når det blev en letbane, så var den uafhængig af jernbanenettet, og dermed ville linjen til Billund ikke være det, der gjorde, at der ikke længere ville være direkte tog fra Struer og Holstebro til hovedstaden. Det vil en jernbaneforbindelse fra Vejle til Billund netop betyde, da alle passagerer fra Vestjylland så skulle skifte i Vejle. Nu er det velkomment med forslag, der sikrer, at der fortsat kan være direkte jernbaneforbindelser på tværs af landet, da det vil fratage mange lysten til at tage toget, hvis man ved, man skal ud i Vejle og vente på et nyt tog, hvor man så skal finde et sæde. Det er den behagelighed, at man kan sætte sig og så først rejse sig, når man er på hovedbanegården eller i lufthavnen, som gør, at det er attraktivt. Det allerbedste ville være, at der også kommer en elektrificering af forbindelsen mellem Struer og Vejle. Man må erkende, at det er tvivlsomt, der nogen sinde findes penge til det. Selv om den løsning fortsat er hovedmålet, så er det klogt, at Struer-borgmester Viggo Lynghøj alternativt arbejder på, at man så i det mindste får indført batteritog mellem Struer og Vejle. De kan kobles på det "almindelige" tog i Vejle, og dermed sidder man på samme sæde hele vejen til hovedstaden. På samme måde retur. Det er den løsning, der bør sættes fokus på, da det er den mest realistiske, hvis man opgiver de dyre elledninger på sporet fra Vejle til Struer. Samtidigt må man også sige, at det er en økonomisk helt urealistisk løsning at lave nye spor til Billund, uanset om det er tog eller letbane. Der er for få passagerer, der vil bruge dem til lufthavn og store arbejdspladser som Lego, fordi afstanden er for kort til, man først vil fragte sig hen til en station i stedet for at tage bilen direkte. Busser kan klare det behov, og dem kan man også sætte batteri på.

Annonce