Annonce
Læserbrev

Udkant. Ejsing og centraliseringen

Svend Erik Skytte. Privatfoto

Debat: Kender du landsbyen Ejsing? Den ligger i Holstebro Kommune, og er på mange måder en tidstypisk landsby i dagens Danmark. Her er godt at bo. Her er et velfungerende foreningsliv og de godt 300 borgere kommer hinanden ved. Ejsing byder også på en flot kirke og en hal, hvor der snart bygges et kulturhus. Endvidere er der fodboldgolf og campingplads.

Men alligevel opleves udviklingen at gå i den forkerte retning, som den også gør i tilsvarende landsbyer over hele Danmark. For syv år siden blev folkeskolen lukket, som det på ti år er sket for mere end 300 folkeskoler. I Ejsing skete der efterfølgende det samme, som der er sket mange andre steder, hvor den lokale folkeskole er blevet nedlagt: Der blev startet en friskole. Den fungerer godt, og børnetallet stiger. Men med friskoler følger forældrebetaling. I praksis kommer forældrebetalingen til at fungere som en skat på at bo i Udkantsdanmark. Og de samfundsmæssige gevinster ved denne skolelukningsepidemi er tvivlsomme. En tænketank har nemlig dokumenteret, at de kommunale udgifter til en gennemsnitselev faldet mere i de kommuner, som ikke lukker skoler, end i de kommuner som gør. Og med hensyn til pædagogik ryger de kommuner, som lukker skoler, ned af ranglisten over danske kommuners skolevæsen.

For fire år siden lukkede Lokalbrugsen i Ejsing, så indkøbsmulighederne er forsvundet. Det er sket for rigtig mange landsbyer. Man er derfor henvist til bil eller bus, når man skal handle. Busforbindelserne ude på landet er ikke blevet bedre gennem årene - tværtimod. Og når det kommer til biler, så har Danmark meget høje afgifter på indregistrering og brændstof. Disse afgifter fungerer også som en skat på at bo i Udkantsdanmark.

Hvad kan vi gøre for Ejsing og alle de tilsvarende landsbyer i Danmark? Nogle tror at de forringede vilkår for borgerne i Udkantsdanmark er en del af en uundgåelig udvikling. Det er ikke tilfældet. Udviklingen er voldsom men skyldes politiske valg - i nogle tilfælde manglende politiske valg. Hvis den negative spiral skal vendes til en positiv spiral, så kræver det nogle helt andre politiske valg. Bedre mobildækning og puljer til at rive faldefærdige rønner ned er godt nok, men det er småting i sammenligning med det, som er nødvendigt.

Der er i øjeblikket politisk fokus på udkantsproblematikken, men de store partier har udover gode ord ikke mange bud på tiltag, som helt grundlæggende vender udviklingen. Personligt har jeg valgt at være medlem af Fælleslisten, fordi der her nogle bud på, hvordan vi bringer Danmark i balance.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce