Læserbrev

Udkant. Ejsing og centraliseringen

Svend Erik Skytte. Privatfoto

Debat: Kender du landsbyen Ejsing? Den ligger i Holstebro Kommune, og er på mange måder en tidstypisk landsby i dagens Danmark. Her er godt at bo. Her er et velfungerende foreningsliv og de godt 300 borgere kommer hinanden ved. Ejsing byder også på en flot kirke og en hal, hvor der snart bygges et kulturhus. Endvidere er der fodboldgolf og campingplads.

Men alligevel opleves udviklingen at gå i den forkerte retning, som den også gør i tilsvarende landsbyer over hele Danmark. For syv år siden blev folkeskolen lukket, som det på ti år er sket for mere end 300 folkeskoler. I Ejsing skete der efterfølgende det samme, som der er sket mange andre steder, hvor den lokale folkeskole er blevet nedlagt: Der blev startet en friskole. Den fungerer godt, og børnetallet stiger. Men med friskoler følger forældrebetaling. I praksis kommer forældrebetalingen til at fungere som en skat på at bo i Udkantsdanmark. Og de samfundsmæssige gevinster ved denne skolelukningsepidemi er tvivlsomme. En tænketank har nemlig dokumenteret, at de kommunale udgifter til en gennemsnitselev faldet mere i de kommuner, som ikke lukker skoler, end i de kommuner som gør. Og med hensyn til pædagogik ryger de kommuner, som lukker skoler, ned af ranglisten over danske kommuners skolevæsen.

For fire år siden lukkede Lokalbrugsen i Ejsing, så indkøbsmulighederne er forsvundet. Det er sket for rigtig mange landsbyer. Man er derfor henvist til bil eller bus, når man skal handle. Busforbindelserne ude på landet er ikke blevet bedre gennem årene - tværtimod. Og når det kommer til biler, så har Danmark meget høje afgifter på indregistrering og brændstof. Disse afgifter fungerer også som en skat på at bo i Udkantsdanmark.

Hvad kan vi gøre for Ejsing og alle de tilsvarende landsbyer i Danmark? Nogle tror at de forringede vilkår for borgerne i Udkantsdanmark er en del af en uundgåelig udvikling. Det er ikke tilfældet. Udviklingen er voldsom men skyldes politiske valg - i nogle tilfælde manglende politiske valg. Hvis den negative spiral skal vendes til en positiv spiral, så kræver det nogle helt andre politiske valg. Bedre mobildækning og puljer til at rive faldefærdige rønner ned er godt nok, men det er småting i sammenligning med det, som er nødvendigt.

Der er i øjeblikket politisk fokus på udkantsproblematikken, men de store partier har udover gode ord ikke mange bud på tiltag, som helt grundlæggende vender udviklingen. Personligt har jeg valgt at være medlem af Fælleslisten, fordi der her nogle bud på, hvordan vi bringer Danmark i balance.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

Kendt værtshusholder overtager Onkel Toms Hytte

Holstebro

Nye indbrudstal: Færre indbrud i Holstebro

TTH Damer For abonnenter

Se billederne fra første arbejdsdag: Målvogteren slog assistenten i længe ventet løbeduel

112

Kreditkorttyve er fortsat på fri fod: Hærger nu i Nordjylland

Danmark

Ægtepar fanget i bille-befængt lejlighed: - Det kribler og kravler alle vegne

Leder For abonnenter

Et spørgsmål om tillid

At landets regioner har og fortsat leverer sundhedsydelser af vidt forskellige karakter er vel efterhånden ikke en overraskelse. I både Region Midtjylland, Region Sjælland og Region Syddanmark har man i en årrække valgt at tolke de nationale retningslinjer for brystkræft på helt deres egen måder, så ingen af dem levede op til retningslinjerne med det resultat, at flere tusinde kvinder potentielt ikke har fået den behandling, som de egentlig havde krav på. Det er der heldigvis blevet rettet op på - men i en region holder man stivnakket fast i, at gruppen af at kvinder med "specifikke smerter i brystet", ikke skal tilbydes den kliniske mammografi, som de er blevet snydt for, og som Styrelsen for Patientsikkerhed anbefaler at de genindkaldes til. Region Midtjylland, der alene ved bedre, peger på, at retningslinjerne for den specifikke patientgruppe efterfølgende er blevet lavet om, og at en almindelig mammografi derfor er fuldt tilstrækkelig set med dagens briller. Det er en underlig bagvendt argumentation, som ingen patienter og borgere kan være tjent med. Det burde være hævet over enhver tvivl, at man som patient naturligvis får den behandling, som man har krav på. De nationale retningslinjer i forhold til brystkræftundersøgelserne er nu engang lavet for at sikre patienterne så godt som muligt mod, at kræftknuder ikke overses. Ja, retningslinjerne ændrer sig. Det har de også gjort i det omtalte tilfælde. Men det er de gældende regler på det tidspunkt, hvor patienterne behandles, der skal overholdes - og ikke eventuelle fremtidige regler, som ingen kender. Heller ikke Region Midtjylland. Det handler i bund og grund om den tillid, man som borger gerne skal have til, at sundhedsvæsnet som en selvfølge altid og som minimum overholder gældende retningslinjer og anbefalinger. Den enkelte patient har ingen chance for at gennemskue om det sker i praksis. Det er alene et tillidsspørgsmål, og den tillid gambler man med i regionen, ved at fortsætte med at køre sit eget løb.

Holstebro

Cyklister raser over dårlige cykelstier: Trærødder og huller ødelægger dem

Struer For abonnenter

Efter et år og ni måneder - nu går vores datter igen i skole

Holstebro For abonnenter

Forurenet jord fra hele landet havner i Holstebro

Holstebro

Få ansøgere til ingeniøruddannelse sender VIA ud i offensiv

Annonce