Annonce
Udland

Uden nobelpristagere ingen mobiler eller elbiler

Peter Nicholls/Reuters
De tre modtagere af Nobelpris i kemi lagde grundstenen til det moderne samfund, fortæller forsker ved KU.

Tre ældre herrer fik onsdag Nobelprisen i kemi for deres arbejde med litium-ion-batterier. Teknologien er endnu ikke overgået og har lagt fundamentet for det samfund, vi har i dag.

Det fortæller adjunkt ved Kemisk Institut på Københavns Universitet Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen.

- Litium-ion-batteriet blev udviklet i 1980 og kommercialiseret i starten 1990'erne. Så det er efterhånden blevet gammel teknologi. Men vi bruger det stadig alle steder. Så det er stadig en ekstremt vigtig teknologi, der til stadighed bliver udviklet, siger hun.

Teknologien revolutionerede batteriet, da den skabte en let, genopladelig og langtidsholdbar udgave sammenlignet med tidligere udgaver som eksempelvis bilbatterier, der indeholdt syre og var meget tunge.

Modtagerne af Nobelprisen i kemi i år, 97-årige John B. Goodenough, 77-årige M. Stanley Whittingham og 71-årige Akira Yoshino, har alle tre været afgørende for opdagelsen og udviklingen af batteriet.

- Selv små 40 år efter opfindelsen er det stadig mange af de samme materialer, vi bruger. Men vi har optimeret materialerne gennem tiden.

- Så teknologien danner allerede grobund for al det, vi arbejder med nu som elbiler og mobiltelefoner.

- Der er mange, der prøver at finder nye måder at lave batterier på for at nå den næste teknologi. Men der er ikke noget klart svar på, hvad den er. Så vi arbejder stadig videre på litium-ion-batterier, siger Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen.

Da John B. Goodenough er 97 år gammel, glæder det Kirsten Marie Ørnsbjerg, at han nu har fået tildelt prisen, der ikke gives posthumt.

- Inden for feltet materialekemi har vi ventet på dette her i mange år. For det er en kemi, der virkeligt har ændret den måde, vi lever på. Man kan slet ikke forestille sig en verden uden mobiltelefoner og bærbare computere.

- Så der var stor, stor glæde i materialekemi-kredse i dag, da de endelig fik den, siger Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen.

Opbevaring af energi er et af de helt store forskningsområder lige nu, hvor vedvarende energi som sol- og vindenergi vinder frem. Hvis det skal udnyttes optimalt og stabilt skal energien opbevares.

- Feltet er eksploderet og der er tusindvis af forskere, der nu beskæftiger sig med litium-ion-batterier. Men det er stadig meget af den gamle teknologi, det bygger på, siger adjunkten.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce