x
Annonce
Kultur

Uden kulturen er vi kun dyr

Anette Hyllested

Min kat er lykkeligt uvidende om corona. Den har netop spist morgenmad, og nu sover den i vindueskarmen over radiatoren. Først på eftermiddagen vil den vågne og kræve lidt mere mad, og så vil den blive smidt udenfor for at passe sit toiletbesøg. Måske nakker den en mus eller to og lader det udgøre dagens arbejde, og så vil den komme ind igen først på aftenen og plage om mere mad, insistere på at blive kælet for, og bagefter vil den trænge til en god nats søvn.

Et let liv, og lige nu minder det om mit.

Jeg er hjemme og har tre funktioner: Arbejde foran computeren, spise og sove.

Jeg skal ikke i biografen i aften. Jeg skal ikke til koncert i weekenden, og jeg skal hverken på museum, i teatret, til foredrag eller debatmøder foreløbig. Det giver sig selv og er fornuftigt, for vi skal undgå at smitte hinanden med den virus, der for at bruge DR's bombastiske overskrift på statsministerens pressemøde har "lukket Danmark".

Det har i snart flere år været moderne at skære ned på bevillingerne til kulturlivet, og medierne har fulgt trop. Når der skal spares på aviserne, fordi Google og Facebook stjæler vores annoncer, har kniven ofte fået lov til at snitte i landets kulturredaktioner.

Det er, som om vi som samfund er begyndt at betragte kulturen som flødeskummet på kagen: Det smager godt, men det er lidt luksuriøst, og hvis vi skal spare, er det bedre at undvære netop det fremfor bundene og fyldet.

Hvilken politiker vil stille sig op og sige, at det er vigtigere at støtte de danske museer og teatre end sygehuse, politi, skoler og veje uden huller? Ingen, for når regnestykket sættes op på den måde, vil kulturlivet altid falde ind i kategorien "kan undværes", for vi dør jo ikke uden - i hvert fald ikke fysisk.

Noget andet er åndeligt.

Nu har Corona lukket vores kulturliv definitivt i en periode, og det har kun taget en formiddag at konstatere, at uden kulturtilbud er livet fattigt.

Alt det, der beriger os og binder os sammen som folk, findes i høj grad i kulturlivet. Det er i det, vi bliver underholdt, og i det, vi spejler os. Det er i kulturlivet, vi mødes om interesser, hvor vi opbygger fællesskaber og finder fælles glæder. Det er også her, vi kan blive udfordret, endda provokeret til nye tanker, ny indsigt, selvransagelse og holdninger.

Et levende demokrati har brug for for at blive udfordret og for at blive fortolket. Og det bliver det i kulturlivet. For i et demokrati brydes holdninger og synspunkter ikke kun fra talerstole, men også på scener, i mikrofoner, i litteratur, i malerier, installationer og meget andet. Alt det, man ikke må i et diktatur.

Der er ikke noget godt at sige om den grimme coronavirus - men i det mindste minder konsekvenserne af den os om vigtigheden af det, vi nu kortvarigt har mistet.

Lad det dog være en trøst, at tv'et virker. Det er nu, vi kan se film med åndelige vitaminer i. Og der er ingen undskyldning for at have ulæste bøger på hylderne. Man kan ovenikøbet nusse lidt på katten imens.

Nu har Corona lukket vores kulturliv definitivt i en periode, og det har kun taget en formiddag at konstatere, at uden kulturtilbud er livet fattigt.Arkivfoto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi må bede om godt vejr

Man må håbe, at det bliver godt vejr efter påske. Det vil i hvert tilfælde gøre opgaven lidt lettere for de kommunalt ansatte samt ledere på skoler og daginstitutioner, når de hen over påsken skal løse en på papiret stort set umulig opgave. De skal skaffe plads til børn i skoler og daginstitutioner, så der dels kan skabes plads nok mellem børnene, og så skal hygiejne-forholdene også være i top. Det vil være en udfordring på rigtig mange skoler og i rigtig mange dagtilbud at skaffe den fornødne plads til det, samtidigt med at det også skal fungere. Skoleklassen kan ikke være i ét klasselokale, og hvis alle forældre vælger at sige ja tak til at få børnene i daginstitution, så er her heller ikke kvadratmeter nok. Opfordringen fra statsministeren lød, at børnene skulle være så meget ude som muligt, og det må man da også håbe, det bliver vejr til i mange dage, da det vil gøre opgaven noget lettere for et presset personale at holde børnene på en rimelig afstand. Ingen ved i skrivende øjeblik hvor mange skoler og dagtilbud, der bliver klar onsdag. Der er meget, der skal på plads. Det vides heller ikke, om forældrene tager imod tilbudet. Ja, børnene skal jo i skole, men hvor mange børn bliver hjemme fra daginstitutionen, fordi forældrene er utrygge ved smittefaren? Mange forældre trænger til, at børnene kommer af sted, og mange børn vil også glæde sig. Men usikkerheden er der jo, om det er en klog beslutning eller ej at sende børnene hjemmefra. Ingen ved det. Det må tiden vise. Vi er på ukendt grund. Regeringen tør ikke længere holde samfundet i et jerngreb på grund af de økonomiske konsekvenser. Eksperterne siger, det her er den klogeste måde at åbne op på. Vi andre må bede til, de har ret. I det her ligger en kalkuleret risiko, da man gerne ser, at en hel del flere faktisk bliver smittet - men i et tempo, hvor sundhedsvæsnet kan følge med. Lukker vi fortsat helt ned, vil det trække epidemien rigtigt langt ud, og mange vil være i fare igen, når bølge to forventes at komme til efteråret. Nej, det er ikke let at træffe en klog beslutning, og en forkert kan give os et nyt Italien eller Spanien. Beslutninger skal tages nu. Næste år ved vi, om det var klogt eller ej.

Annonce