Annonce
Danmark

Undervisningsminister vil stoppe 'mærkelige' skolenavne som Tradium og Learnmark

- Det er blevet lige lovligt specielt med alle disse mærkelige navne, siger undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil. Arkivfoto: Ritzau Scanpix
Uddannelsesinstitutioner som f.eks. Tradium, Learnmark og College 360 ville ikke få godkendt deres navn i dag af undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil. - Det er blevet lige lovlig specielt med alle disse mærkelige navne, siger hun til avisen Danmark.

Uddannelse: Hvilken uddannelse kan man egentlig få på skoler som Tradium i Randers, College 360 i Silkeborg og Learnmark i Horsens? Det giver ikke sig selv, hvad der ligger i navnet, men det skal det gøre fremover.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) tager nu den bold, som statsminister Mette Frederiksen (S) lagde op i sin åbningstale i Folketinget med ordene, "hvorfor er vi holdt op med at kalde ting det, de er? Det er en helt unødvendig fremmedgørelse". Undervisningsministeren vil ikke længere godkende den type navne på skoler.

- Det er forvirrende nok i forvejen at være ung og skulle orientere sig i uddannelseslandskabet - også for de forældre, der skal hjælpe de unge. Man skal kunne afkode, hvad skolerne laver. Da jeg skulle vælge uddannelse, hed det Slagelse Gymnasium, Slagelse Handelsskole, Slagelse Tekniske Skole. Det kunne man afkode, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

- Der er i forvejen 102 forskellige erhvervsuddannelser, men at skolerne, der tilbyder dem, så oven i købet hedder noget, man ikke kan forstå, dur slet ikke. Det er blevet lige lovligt specielt med alle disse mærkelige navne, siger hun.

Annonce

Simpel beslutning

- I gamle dage havde skolerne de navne, du godt kan lide, og så har de typisk fået disse navne, når de er fusioneret med hinanden. Men det bliver jo godkendt i ministeriet. Kunne I ikke bare have sat en stopper for det for længst?

- Det ville kræve, at der havde siddet en socialdemokratisk minister. Men det stopper nu. Disse navne vil i fremtiden blive afvist.

- Hvilke kriterier skal et navn så leve op til nu?

- Skolerne skal hedde det, de er. Det er det gode ved denne beslutning. Den er utrolig simpel.

- Vil det være et kriterium, at navnet skal være dansk?

- Som jeg sagde: Slagelse Gymnasium. Slagelse Handelsskole. Slagelse Tekniske Skole. Det er rammen for, hvad man kan hedde. I dag ville det så hedde Slagelse Erhvervsskole. Det er den slags navne, der kan godkendes. Og det skal være enslydende landet over.

Pernille Rosenkrantz-Theil har dog ikke tænkt sig at tvinge eksisterende skoler som Tradium for eksempel til at skifte navn til eksempelvis Randers Erhvervsskole, selv om hun håber, at det sker.

- Min beslutning gælder for skoler, der skifter navn eller fusionerer i fremtiden. Jeg tænker da, at nogle af de andre skoler vil tænke over, om ikke det er på tide at skifte til et forståeligt navn. Og så vil jeg overveje, om det bliver nødvendigt at stramme op med lovgivning, siger hun.

Tvungen konkurrence

Når skoler beslutter sig for et nyt navn, bliver beslutningen taget i skolens bestyrelse, inden den bliver godkendt i ministeriet. Her er der også elevrepræsentanter med i beslutningen.

- Bestyrelsesformænd på for eksempel College 360 og Learnmark fortæller, at eleverne syntes, at navne som Silkeborg Erhvervsskole simpelthen er for kedelige. Er det ikke vigtigere, at unge mennesker kan relatere til en skoles navn, end at halvgamle politikere kan?

- Nej, det er det faktisk ikke. Det vigtigste er, at man kan forstå, hvad det er for en skole, man taler om. Meningen er, at indholdet, ikke navnet, skal være spændende.

- Argumenterne bag navnene er typisk, at skolerne vil vise, at de har internationalt udsyn, at de er moderne og vil virke relevante og attraktive for unge mennesker. Hvad er der egentlig galt i det?

- Intet. Der er noget galt, når man ikke kan afkode navnet. Det er jo bare markedsføringsstrategi. De mener, at det gør dem bedre i stand til at tiltrække elever end skoler med kedelige navne. Jeg kan bare konstatere, at der i 2018 blev brugt 110 millioner kroner på markedsføring på erhvervskolerne. I stedet kunne man ansætte tre en halv lærer på hver enkelt skole. Det er forkert anvendelse af skattekroner.

- Skolerne siger, at netop det er et problem, som du og dine politikerkolleger har påført dem. De er blevet til selvejende institutioner, der kan gå konkurs, hvis de ikke får nok elever, så de er blevet tvunget til at konkurrere om eleverne - hvad siger du til det?

- Det har de fuldstændig ret i. Pilen peger på beslutninger, truffet gennem årtier, som Socialdemokratiet også har været med i. Vi har fået meget godt ud af at gøre skoler selvejende med den frihed, det har givet dem, men det har også haft denne bivirkning.

- Hvad vil du gøre ved det?

- Tænke grundigt over det og snakke med skolerne, inden jeg konkluderer på det. Det er jeg i gang med.

- Så du har identificeret problemet, men har ikke fundet en løsning?

- Ja, men alt andet ville også være useriøst her tre måneder efter, jeg er blevet minister.

- Jo, men dit parti har trods alt beskæftiget sig med uddannelsespolitik, inden du blev minister.

- Vi taler om grundlæggende mekanismer i systemet. Her skal man sidde med regeringsapparatet, så man kan se konsekvenserne af forandringer, inden man begynder at konkludere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det er bare kaos

Nu nærmer tiden sig, hvor de skal til at findes en afgørelse på Brexit i Storbritannien, og man kan jo kun konstatere, at der stort set er kaos i det politiske system i det britiske parlament. Sjældent har en parlamentarisk uoverskuelig situation været udstillet så tydeligt, som det sker i øjeblikket, og det kan godt være, at debatterne i Underhuset er særdeles underholdende. Men konstruktive er de under ingen omstændigheder, og der er tilsyneladende ingen, der føler et ansvar for at finde en demokratisk afgørelse. Det kunne hænge sammen med det valgsystem med kun én vinder i hver valgkreds, som man praktiserer i det britiske, og det gør, at der er kold luft mellem partier og kandidater. Det er i en en sådan situation, man priser sig lykkelig for det danske demokrati, hvor vi da kan komme ud for meget, der giver politiker-lede. Men der findes som regel altid en forhandling og en løsning. Her hjælper det, at der er en god tone mellem politikere og partier, så selv om tonen kan - og skal - være skarp, så er der respekt for hinandens synspunkter, og der er venskaber på tværs af partiskel. Ja, det siges jo, at de værste politiske fjender, man har, de kommer fra ens eget parti, fordi man kæmper om de interne positioner. Det har vi jo været vidner til her efter valget, når vi lige kigger på Venstre. Det vigtige for Danmark og EU er, at det britiske kaos ikke breder sig til kontinentet. Så længe briterne ikke kan blive enige, så er det vel ok at udskyde Brexit endnu en gang. Men det er ikke en sjov situation for danske virksomheder og ikke mindst fiskere, at vi stå i denne situation, hvor man nødvendigvis må forberede sig på noget, man ikke ved, hvor ender. Som du kunne læse i vores søndagsavis, så er den helt gal for fiskerne, da de om få uger kan være forment adgang til britiske farvande, hvor en stor del af fiskeriet foregår. Det giver kamp om de resterende fiskepladser og indtægtsnedgang.

Annonce