Annonce
Danmark

Uddannelsesloftet er fortid: - Det skaber mere valgfrihed for de studerende og letter presset markant

Uddannelsesloftet er blevet sløjfet som følge af ny finanslov. Det vækker stor begejstring hos formanden for Danske Studerendes Fællesråd, hos Radikale Venstres uddannelsesordfører og en sygeplejerskestuderende, der ellers ville være kommet i klemme. Arkivfoto: Mathias Bojesen/Ritzau Scanpix.
Uddannelsesloftet har fået meget kritik og skabt massiv medieomtale, men nu bliver det skrottet. Det sker efter den nye finanslovsaftale er kommet på plads imellem regeringen, støttepartierne og Alternativet.

Uddannelse: Uddannelsesloftet skal væk. Det fremgår af den nye finanslov for næste år. Studerende på videregående uddannelser kan derfor atter fortsætte på en ny uddannelse på samme eller lavere niveau, når de for eksempel er blevet bachelor. Selve afskaffelsen af uddannelsesloftet træder endegyldigt i kraft til næste sommer, hvor dobbeltuddannelse igen bliver muligt. Dermed forsvinder den tidligere karensperiode på seks år, som har været med til at sætte mange studerendes studieønsker på standby.

Hos formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Johan Hedegaard Jørgensen, er det et stort skridt i den rigtige retning og afslutningen på mange års kamp mod det tidligere loft:

- Vi er rigtig, rigtig glade for afskaffelsen. Det er en stor sejr for vores studerende. Vi har kæmpet mod loftet siden dag et og har altid ment, at det var en dårlig ide at begrænse de unges uddannelsesvalg og frihed. Det er en forkert måde at tænke på, når man sætter et loft over viden.

- Loftet havde en stærk signalværdi, som har påvirket mange unge mennesker til at tro, at uddannelsesvalg er noget endegyldigt, hvor man død og pine skulle ramme rigtigt første gang.

Hvad har i gjort for at presse på beslutningen om en fjernelse af loftet?

- Vi har afholdt et væld af større demonstrationer foran Christiansborg, arrangeret mindre aktioner rundt omkring i København, indsendt læserbreve og ikke mindst fået succes med at indsamle 50.000 underskrifter, så det kunne komme på den politiske dagsorden. Det har uden tvivl været afgørende for udviklingen i sagen og det er vi stolte af.

Johan Hedegaard Jørgensen fra DSF ser derfor lyst på fremtiden, hvor den enkelte studerende får mere tid til omtanke:

- Det skaber mere valgfrihed for de studerende og letter presset markant, så de ikke føler sig tvunget ud i uddannelsesvalg, siger han afslutningsvis.

Annonce

- Jeg er simpelthen overlykkelig

Line Bilgrav Nisgaard på 25 år studerer til dagligt til sygeplejerske på sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus og bliver færdiguddannet til sommer. Hun har hele tiden gået med planen om, at skulle læse medicin efterfølgende, men uddannelsesloftet blokerede for det ønske, da der i så fald ville være tale om dobbeltuddannelse. Men efter den nye finanslov for 2020 er kommet på plads, har det vendt op og ned på Line Bilgrav Nisgaards hverdag. Nu kan hun fortsat gå efter drømmekombinationen af uddannelser:

- Jeg er simpelthen overlykkelig. Min sygeplejerskeuddannelse bliver nu adgangsgivende og det betyder, at jeg nu endelig kan komme til at læse medicin på Aarhus Universitet til næste sommer.

Uddannelsesloftet har været den evige sten i skoen i mange år for Line Bilgrav Nisgaard og har tit vækket bekymring, men nu kan hun altså med ro i sindet fortsætte sin uddannelsesrejse:

- Det har fjernet et kæmpe stort pres og nu kan jeg se frem til, at få min drøm til at gå i opfyldelse. Det er så fedt, at politikerne har lyttet til befolkningen.

En værdipolitisk kamp

Uddannelsesloftet blev en realitet for godt og vel tre år siden i 2016. Året efter blev den justeret, så man kunne starte på en ny uddannelse på samme eller lavere niveau efter seks år. Radikale Venstre har hele tiden været imod loftet. Står det til deres uddannelsesordfører, Katrine Robsø (RV), er det derfor svært at holde begejstringen tilbage i dag:

- Vi er meget glade for at uddannelsesloftet er blevet afskaffet. Det har været en lang kamp at få trumfet en af vores store mærkesager igennem, men nu er det endelig lykkedes.

Ifølge Katrine Robsø (RV) vil det skabe bedre forudsætninger for de studerende på de videregående uddannelser, som nu får mere frihed til at vælge blandt de mange uddannelser:

- Det vil klart lette trykket på de studerende, som nu får muligheden for at vælge mere frit. De skal ikke partout vide, hvad de skal bruge resten af livet på og træffe hurtige beslutninger på grund af pres fra uddannelsessystemet. Det ser vi meget positivt på, afslutter hun.

Annonce
Annonce
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Leder For abonnenter

Den bedste vaccination

75 år er lang tid. Det er en menneskealder - og mere skal der måske ikke til, for at glemslen om Holocausts rædsler slår igennem. I går var det 75 år siden, at russiske soldater befriede Auschwitz, og ingen længere kunne benægte det vanvid og massemord, som tyskerne havde sat i system på Europas jøder. I dag ser vi over hele Europa desværre nye angreb på jøder. Vi har set det senest i Danmark, hvor en jødisk kirkegård i Randers er blevet vandaliseret, og hvor jødiske medborgere har fået sat gule stjerner på deres postkasser. Der er naturligvis langt fra manglende respekt og hærværk fra historieløse højreradikale til nye koncentrationslejre. Men den antisemitisme, som man skulle tro, verden for evigt var blevet vaccineret mod med Anden Verdenskrig, trives desværre stadig. Det gør den i Danmark, og det gør den ude i verden. I et indlæg i nyhedsmagasinet Der Spiegel advarer den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ligefrem om, at fornærmelser og angreb på jøder er blevet dagligdags forekommende, og at næsten hver anden jøde i Tyskland har overvejet at forlade landet. Truslen mod den jødiske befolkning kommer mange steder fra. Den kommer fra højreradikale, den kommer fra muslimer, og den er sågar tidligere også set komme fra venstrefløjen, hvor man har sympatiseret med og økonomisk støttet grupperinger, der mest af alt ønskede staten Israel opløst. I alt seks millioner jøder blev myrdet under Anden Verdenskrig. Langt de fleste i udryddelseslejre som Auschwitz, der lå i det sydlige Polen. Og når antisemitismen viser sit grimme ansigt igen, så er det ikke kun et problem for den jødiske befolkning. Den er vores alles problem. Den viser, at vi ikke lært en dyt af historien, at vi stadig er nødt til at minde om rædslerne fra koncentrationslejrene, og hvad galoperende vanvid kan føre til. 75-året for befrielsen af Auschwitz og enden på Holocaust er en glimrende lejlighed til at genfortælle historien - og minde hinanden om, at den bedste vaccination mod gentagelse af fortidens dumheder og den stigende antisemitisme er at huske fortiden.

Annonce