Annonce
Læserbrev

Uddannelse. Mændene halter bagefter

Når vi taler om uddannelse er det ikke kvinderne, som halter bagefter – det er mændene, konstaterer Mads Eriksen fra Dansk Erhverv. PR-foto

Debat: Ligestilling og kønskamp handler ofte om, at vi skal have flere kvinder i ledelse og flere kvinder i bestyrelser. Det er vigtige kampe at kæmpe og der er ingen tvivl om at de virksomheder, som har den mest mangfoldige sammensætning, når det kommer til køn også er nogle af de mest succesfulde. Men når vi taler om uddannelse er det ikke kvinder, som halter bagefter – det er mændene.

Næsten dobbelt så mange mænd som kvinder forventes ikke at få en uddannelse ud over folkeskolen inden de fylder 40 år. Mens godt 70 pct. af kvinder forventes at få en videregående uddannelse, så gælder det kun 54 pct. af mændene. Kvinder får stort set over hele linjen bedre karakterer end mænd på de gymnasiale uddannelser – også inden for det, der fordomsmæssigt er traditionelle mandefag så som matematik.

Statistikken taler sig tydelige sprog, når vi taler uddannelse. Mænd uden andet end folkeskolens afgangseksamen lever kortere, er i højere grad enlige og barnløse og har sværere ved at få fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Kort sagt så vil uddannelseskellet på sigt skabe en underklasse af mænd med nogle triste fremtidsudsigter.

I Dansk Erhverv mener vi, at vi skal hvem mere fokus på at få mændene med. Det er ikke godt nok, at vi har et uddannelsessystem, som tilsyneladende forfordeler drenge. Vi foreslår derfor, at der forskes mere i didaktik og pædagogik med et fokus på drenge og uddannelse. Vi så gerne, at man nedsatte en kommission for køn i uddannelserne, da vi også mangler kvinder på en række af de uddannelser, der er særligt efterspurgt inden erhvervslivet fx inden for økonomi og it.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kom efter dem. Hårdt

Bedst som man troede, at man havde set det meste, så dukker der endnu en sag op om misbrug af offentlige midler. Denne gang i Forsvaret, hvor anklagemyndigheden mener at kunne bevise, at civile erhvervsdrivende har kunnet bestikke sig til lukrative vedligeholdelseskontrakter betalt af skatteyderne. Sagen - sammen med andre lignende sager - sætter desværre et stort spørgsmålstegn ved, hvor godt det offentlige egentlig har styr på de penge, som borgerne har betroet dem. I Socialstyrelsen kunne Britta Nielsen gennem mange år berige sig selv - og det har udvalgte medarbejdere i Forsvarets Ejendomsstyrelse sandsynligvis også kunnet. To medarbejdere i Forsvaret er allerede tiltalt i en sag, der ligger tre år tilbage. Og yderligere sigtelser kan være på vej i en ny sag, der begyndte med, at en økonomimedarbejder ved et installationsfirma i Holstebro råbte vagt i gevær over for Rigsrevisionen. Midt det mørke og rod som er ved at blive afdækket, kan den tidligere økonomimedarbejder holde hovedet og fanen højt. Det er sandsynligvis takket være ham, at sagerne kommer frem i lyset, så det forhåbentligt bliver muligt også at stille de ansvarlige til ansvar. Desværre ryster sådanne sager ikke bare den enkelte afdeling, hvor svindlen er begået. Den rammer i det her tilfælde hele Forsvaret og alle de mennesker, der er ansat. Det er naturligvis bunduretfærdigt - men mistanken om urent spil er svær at viske bort igen, og derfor er der også kun en løsning, og det er at komme juridisk efter de ansvarlige - og komme efter dem hårdt. Vores samfundsmodel bygger på en høj grad af tillid. Både til hinanden men også til de myndigheder, der forvalter en af verdens højeste skatteprocenter. Forsvinder tilliden, så bliver det både vanskeligere at være borger og myndighed. Heldigvis var det moralske kompas rigtigt indstillet hos den unge mand, der gik til Rigsrevisionen og politiet med sin bekymring. Det kan alle, der læser bare lidt i Rigsrevisionens beretning om sagen, konstatere ved selvsyn.

Annonce