Annonce
Læserbrev

Uddannelse. Erhvervslivet mangler hænder – unge mangler kvalifikationer

Debat: I erhvervslivet er der stadig udfordringer med at rekruttere den fornødne arbejdskraft, og samtidig er et stort antal unge på offentlig forsørgelse. Op imod 70.000 af de 15-29-årige har hverken gennemført en ungdomsuddannelse, er i gang med en fuldtidsuddannelse eller i arbejde. Dette problem bør erhvervsliv, politikere og uddannelsesinstitutioner forsøge at få løst. Det skylder vi både de unge og samfundet som helhed.

Det er et politisk mål, at mindst 90 procent af de 25-årige har gennemført en uddannelse. Men der er ikke kun mangel på folk med en faglig eller videregående uddannelse. Der er også brug for ufaglært arbejdskraft.

Plastindustrien er en af de brancher, der mangler hænder. Og det gælder over hele landet, om end problemet er størst i yderområderne, bl.a. i Midt- og Vestjylland. Virksomhederne skal kæmpe indbyrdes om de potentielle medarbejdere, og der mangler både ingeniører, faglærte og ufaglærte.

Inden for plastbranchen oplever man på mange virksomheder, at flere af de unge, der gerne vil have job som ufaglært, ikke har de nødvendige fagspecifikke og personlige kvalifikationer. Mange unge har brug for et løft, før de kan træde ind på arbejdsmarkedet.

Dette løft kan en del af de unge få gennem TAMU (Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser). TAMU er en joborienteret, praktisk tilrettelagt uddannelse for 18-30-årige, hvis liv er præget af sociale problemer så som misbrug og dårlige opvækstvilkår. Desværre er der vedvarende venteliste til TAMU. Derfor kan TAMU ikke umiddelbart optage alle de unge, som uddannelsen er relevant for.

I industrien er der gode erfaringer med at ansætte unge, der har gennemført et TAMU-forløb. Nogle af dem udvikler sig via sidemandsoplæring til dygtige og loyale medarbejdere. En stor del af de ufaglærte bliver på virksomhederne i mange år, og nogle af dem går på AMU-kurser og ender med at gennemføre en egentlig faglig uddannelse.

Vi kan som samfund ikke være bekendt at parkere 70.000 mennesker på ”standby”, og der er derfor brug for de løsninger, som eksempelvis TAMU leverer i samarbejde med danske virksomheder.

Annonce
Thomas Drustrup. Pressefoto
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Annonce