Annonce
Læserbrev

Uddannelse. Er skolerne ens?

Debat: Skolerne bliver rangeret, og det er ikke noget problem, hvis man kigger på forventede karakterer, men hvor brugbar er skolekåringen egentlig?

Udregningen foregår efter forhold som forældres indkomst, bolig og uddannelsesniveau, men kigger ikke på antal søskende og biler i husstanden eksempelvis.

For ranglisten sprænges hvert år - år efter år. De skoler, som ligger i top 10 et år, ligger ikke i top 10 efterfølgende år. Det er fordi, vi har med børn, unge elever at gøre og ikke en pølsefabrik. Selvfølgelig ligger privatskoler i toppen, for de har ikke arbejdsløses børn eller indvandrerbørn, og selvfølgelig ligger udkantsskoler også i bunden, fordi der kun er få karriereforældre.

Og hvor stor betydning har karakteren i 9. klasse, når man ser på et menneskes livsbane? Heldigvis ingen betydning, næsten. Folkeskolen er en slags øvelse i at gå i skole, hvor man udvikler sig til et ungt menneske. Det er ikke kun i skolen, man bliver klar til det voksne liv med uddannelse, sociale evner, udfordringer og det sunde liv eller det liv, man nu selv vælger, når man som voksen gør velovervejede beslutninger.

Dybest set er 80 procent af vores skoler identiske. Hvis man ser bort fra privatskoler, som klarer sig generelt godt. Så hvornår kommer Anders Agger på besøg i de bedste privatskoler eller i ghettoskoler? Hvornår fortæller statsministeren om sin skolelærer? Vi har brug for nuancerede skolefortællinger og ikke unuancerede ranglister.

I stedet bør vi løfte de ti procent ringeste skoler og låne fra de ti procent bedste skoler.

Jeg husker en fortælling om de gladeste skolebørn på en Grundtvig-Koldsk friskole. Drengene kunne ikke læse ordentlig i 5 klasse, men de byggede huse, reparerede motorer, fiskede og legede, og i 7 klasse kunne de læse, og i 9. klasse læste de godt - og de var glade og havde et godt afsæt til voksenlivet. Tænk hvis top 10 skolerne ikke giver det bedste afsæt til voksenlivet.

Annonce
Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sløj ligestilling

Hvis man lige gik og troede, at det haltede gevaldigt med ligestillingen i de private virksomheder, så er det ikke noget imod ligestillingen i det kommunalpolitiske i Holstebro. Mændene er ikke bare flest med stor overvægt i byrådet. De sidder også tungt på syv af otte udvalgsformandsposter og endnu tungere på bestyrelsesposterne i de selskaber, som kommunen udpeger bestyrelsesmedlemmer til. I sidste uge kom Danmarks Statistik med en opgørelse, der viste, at 20 procent af bestyrelsesmedlemmerne i det private er kvinder. Det er bestemt ikke er imponerende. Men i forhold til i det kommunalpolitiske system er man da i det mindste kommet et stykke vej. Nu er det jo ikke nødvendigvis et problem, at der ikke sidder nogen kvinder i bestyrelsen i eksempelvis det fælleskommunale affaldsselskab Nomi4s eller flere for bordenden i diverse politiske udvalg, hvis det er fordi, kvinderne bare ikke har lyst - selv om flere af posterne også har en attraktiv økonomi. Det største problem er, at man risikerer at gå glip af en forfærdelig masse talent, hvis man ikke lader kvinderne komme mere i spil. Det handler bestemt ikke om, at der skal laves kvoter. Mange kvinder vil sandsynligvis frabede sig at blive valgt til en bestyrelse i det private erhvervsliv alene på grund af deres køn. Det samme gør sig formentlig gældende i den politiske verden. Kvinderne skal frem i køen, fordi de er kompetente, og fordi de bidrager positivt til en virksomhed. Også på bundlinjen. Når man ser på ligestillingen i den kommunalpolitiske verden, er der stadig et stort bjerg, der skal bestiges. Der er stadig en mur af mænd, der skal væltes af vejen. Der mangler både flere kvinder, der banker i bordet og siger, at nu er det nok og som kan inspirere andre. Og der mangler også en politisk kultur, hvor man sikrer sig, at det vitterligt også er den bedste m/k, der får jobbet - og ikke bare den bedste mand. Som kommunens eneste kvindelige bestyrelsesmedlem i et af de kommunale selskaber siger: "Det er et punkt, der ikke har fået så meget opmærksomhed, men det tror jeg, at det vil få i fremtiden." Mon ikke.

Annonce