Annonce
Læserbrev

Uddannelse. Der skal være karaktergulerødder i at tænke nyt

Debat: For nylig kom partiet SF med et forslag til en revision af den gældende karakterskala. Væk med -3 og flere midterkarakterer. Det skal være med til at gøre op med en nulfejlskultur i uddannelsessystemet, lyder det. Regeringen tog pænt imod forslaget, og vi er uden tvivl på vej mod en ændring af karaktersystemet.

Dansk Erhverv er helt enige i, at der er behov for et opgør med nulfejlskulturen. For i uddannelsessystemet er det sådan, at man får en topkarakter for den fejlfri præstation. Det betyder, at man bliver belønnet for at undgå fejl og vælge det sikre. Sådan er det ikke i erhvervslivet. Her er det vigtigt, at man tør tage chancer og tænke nyt. Det er hele grundlaget for den innovation og nytænkning, som vi konstant har brug for. I vores optik skal uddannelser forberede de unge til arbejdsmarkedet, og på den baggrund vil det være smart, hvis der også er karaktergulerødder i at tænke nyt og prøve noget anderledes.

Men det er selvfølgelig vigtigt, at vi tænker os om. For i sin tid blev 12-trinsskalaen lavet for at sikre, at danske studerendes karakter er sammenlignelige med andre landes studerende. Det gør det for eksempel nemmere for vores unge at tage på udvekslingsophold i udlandet. Det skal vi holde fast i. Endelig må vi huske, at det er vigtigt, at ændringen er langtidsholdbar. Det er vigtigt, at det her bliver resultatet af et grundigt arbejde, så det ikke skal omgøres igen om fem år. Der er stadig folk, der referer til 13-skalaen, fordi det er den, de selv kendte. Ja, man hører endda fra tid til anden folk, der stadig siger, at en opgave er ”løst til UG med kryds og slange”. Når en arbejdsgiver får et nyt eksamensbevis i hånden, skal de kunne gennemskue kandidaternes karakterniveau.

Annonce
Mads Eriksen. Pressefoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Overså togbom: Blev blændet af solen

Leder For abonnenter

Det er til glæde vendt

Da amerikanske FMC overtog Cheminova i 2014, fulgte nogle år, hvor medarbejder-antallet blev reduceret kraftigt. Amerikanerne lavede nyt hovedsæde for sine europæiske aktiviteter på Sjælland. Udmærket for Danmark, men rigtig skidt for Lemvigegnen, som i årene efter overtagelsen måtte konstatere, at det meget store og for kommunen vigtige antal såkaldte videnarbejdspladser på Cheminova forsvandt. Anlægget blev et produktionsanlæg uden forskningsafdeling med meget mere, og derudover har man også set antallet af medarbejdere i produktionen skrumpe. Vi skal ikke lang tid tilbage, før der på Lemvigegnen begyndte at brede sig en tvivl, om amerikanerne på sigt også ville satse på afdelingen på Rønland, eller man ville flytte produktionen og dermed lukke egnens største private arbejdsplads ned med de følgevirkninger, det ville have. Nu får melodien tilsyneladende en helt anden positiv melodi. Vi kan i dag afsløre, at FMC har planer om at etablere et anlæg, der omregnet til danske kroner ligger på omkring en halv milliard kroner at bygge. Og 300 skal arbejde på at etablere produktionsanlægget. Nu skal det selvfølgelig siges, at på Rønland vil man ikke bekræfte, at det er korrekt. Man vil ikke udtale sig om noget, der ikke er besluttet endeligt. Men vi observatører kan jo så også bemærke, at det ikke bliver kontant afvist. Rygterne kører, og der tages ikke til genmæle. Meget tyder på, der er noget reelt om snakken. Det er beviset på, at FMC ikke blot har en fremtidig plan med Cheminova, hvilket man jo også i dag bekræfter, man har. Det slukker også tidligere tiders pessimisme om, at man kunne risikere, at der lukkes ned. Det er en meget velkommen nyhed, som har stor betydning for Vestjylland og for beskæftigelsen i fremtiden. Det fremgår ikke noget om antal arbejdspladser i forbindelse med et nyt anlæg. Men under alle omstændigheder vil det skabe aktivitet og beskæftigelse både på virksomheden og hos underleverandører til gavn for hele egnen.

Annonce