Læserbrev

Debat: Der er noget helt galt i Holstebro - et forsvar for en elsket lærer

Lærer Claus Johansen (til venstre) sammen med sin gamle elev, læserbrevsskribenten Abbas Maanaki, til Grøn Koncert. Privatfoto

Debat: "Der er noget helt galt i Danmark.” De ord høres tit, og man forholder sig egentlig ikke til dem. Det gjorde jeg i hvert fald hellere ikke. Det gør du måske hellere ikke?

Jeg kommer til at befinde mig indenfor sygehusvæsnet, som konstant er under pres og omfattende besparelser. Men at der ligefrem skulle være noget galt i Danmark? Næh. Det syntes jeg ikke. Men det er der. Og der er noget frygtelig galt i Holstebro.

I Holstebro er jeg født og vokset op. Dér har jeg hjemme. Der bor mine forældre endnu og min lillesøster, Jasmin, på snart otte år kommer til at vokse op der. Og hvor er hun heldig - tænkte jeg. Kender I det, at man ville ønske, at man var barn igen?

“Don’t grow up, It’s a trap”. Sådan har jeg haft det i så lang tid. Ønsket og længtes efter den dejlige barndom, som man nu engang var vokset op i. Sådan har jeg det vitterligt ikke mere. Jeg har ondt af min søster, der skal vokse op i Holstebro.

Da min søster nogle gange var syg som helt lille - selv en simpel luftvejsinfektion - skulle vi til Herning. Børneafdelingen i Holstebro havde jo lukket, og hospitalet lukker helt ned i 2020. Jeg har aldrig brokket mig. Vi kørte Jasmin til Herning. Så blev Jasmin seks år - gammel nok til at kunne starte i Brumleby. En fritidsklub i ”Trekantsområdet”, der kostede en beskeden 10’er. Således vi blev plejet og passet på af verdens dejligste pædagoger. Det lukkede. Jeg brokkede mig ikke. Så skulle Jasmin starte i folkeskole, og der skulle hun starte på Birkelund, nu kaldet Nørre Boulevard Skolen. Hvor hamrende fedt! Det helt samme sted som hendes fire ældre søskende havde gået! Mor og jeg klappede i vores små hænder. Nu var der jo en reel chance for, at hun kunne få Claus Johansen til bandt andet matematik.

Kan I så gætte, hvad der skete? Claus blev fyret. Hvorfor gør det mig så rasende, og hvem er Claus?

Claus var min folkeskolelærer fra 2. klasse til og med 9. Claus havde den her passion for at undervise, og jeg kan huske, at jeg helt vildt dumt spørger i 3. klasse: “Hvad er det fedeste ved at være lærer”, og Claus svarer: “Det er at kunne mærke, at eleverne virkelig gerne vil lære (…) at se eleverne udvikle sig”.

Og Claus var så motiveret og ville så gerne lære fra sig. Jeg husker også, når vi i pauserne fulgtes til udgangen, og han udbrød: “7 tabellen inden vi når døren”, og jeg begyndte 7, 14, 21 …!

Claus havde aldrig en sygedag! Aldrig som i ALDRIG. Claus og jeg havde lidt en indbyrdes konkurrence i ikke at være syge. I min kontaktbog (som jeg stadigvæk har den dag i dag), havde jeg en enkelt sygedag den 04/04/04, og siden da - om jeg var lidt syg eller ej - så kom jeg i skole. Jeg brækkede foden engang en søndag og tog krykkerne hele vejen på et ben om mandagen. Det var så også denne mandag, at Claus gik med mig op til sekretæren, Gerda, for at sørge for transport til og fra skole i den periode, hvor jeg havde krykker. (Den service ydes vist nok i hele Danmark).

Nogle gange kom Claus en smule snottet eller med en lille influenza - men han kom stadigvæk. Og det sjoveste af det hele var, at jeg igennem hele min folkeskoletid var så naiv at tro, at det var på grund af vores lille indbyrdes konkurrence. Men nej! Sådan var Claus bare - han mødte op til tiden, hver dag, hele ugen - uden nogen undtagelser. Blot fordi, at han elsker at undervise.

Claus havde for et års tid siden en blodprop. Han blev fløjet til Skejby. Kan I gætte, hvornår han mødte op på arbejde igen? To uger efter at have haft sin blodprop. Tre uger før lægernes anbefalinger! Og hvorfor? FORDI HAN ELSKER SIT ARBEJDE.

Jeg har siden hen mødt rigtig mange fra folkeskolen på tværs af forskellige årgange, og hver gang jeg møder nogle, som har haft Claus, så har de nøjagtige samme historier om ham. Vi lukker Brumleby, vi lukker hospitalet sideløbende med, at vi bygger et parkeringshus til 38 millioner. Vi har budget på 46 millioner til at renovere Nørre Boulevard Skolen, men bruger næsten det dobbelte nemlig, 87 millioner. Og hvem går disse “små” tastefejl/regnefejl udover? Folk som Claus, som er utrolig passionerede omkring sit arbejde og fortjener SÅ meget bedre.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Det er nu overarmene skal bygges, hvis man vil følge med

Holstebro For abonnenter

Historisk feriehus til salg: Fabrikant Færchs fristed skal have nye ejere

Ulfborg/Vemb For abonnenter

Fru Pedersen vandt: - Jeg bruger fire timer hver anden dag - bare på at vande krukker

Navne

Krimiforfatter: Det er lidt som at være gift med Nora, men utro med Signe

Leder For abonnenter

Slinger på motorvejen

Når transportminister, Benny Engelbrecht (S), åbner de politiske forhandlinger, der skal udmunde i en infrastrukturplan til en værdi af omkring 100 milliarder kroner, begynder politikerne helt forfra. "Udgangspunktet er et blankt kanvas – et blankt stykke papir", siger ministeren, og sætter dermed alle hidtidige trafikplaner til diskussion. Onde tunger vil hævde, at det ikke kunne være anderledes. Nok lagde socialdemokraterne det, de selv karakteriserede som en infrastrukturplan frem før valget, hvor partiet ville bruge 70 milliarder kroner på nye veje, nye togprojekter, nye cykelstier med mere. Men planen fik megen og berettiget kritik for at være aldeles ukonkret. Der var projekter for langt flere penge end Socialdemokraterne havde, og de i planen medtagne projekter var, måtte man forstå, en ”ønskeliste” over mulige projekter, som partiet mente burde indgå i drøftelserne til en samlet plan. Ja selv ideen om den udskældte omfartsvej ved Mariager til 377 millioner kroner, var med i planen. Trafikministerens udmelding om, at man begynder med et blankt stykke papir, er desværre dårligt nyt for det nordvestjyske område. Det betyder nemlig, at der igen skal kæmpes hårdt for at få forhandlet motorvejshullerne omkring Herning ind i en kommende plan. Nok har socialdemokraterne senest under valgkampen slået fast, at partiet gik ind for en lukning af hullerne. Men det har partiet sagt om et hav af projekter, og den nye regerings støttepartier er desværre ikke lige så asfaltbegejstrede som Socialdemokratiet. Enhedslisten og SF vil bruge markant flere penge på tog, busser og cykelstier, og dermed er der lagt op til et hundeslagsmål om milliarderne, når forhandlingerne går i gang. Det er naturligvis positivt, at der stadig tegner sig et solidt flertal på Christiansborg, som er positive overfor at lukke hullerne ved Herning og koble Holstebro-motorvejen på resten af motorvejsnettet. Problemet er bare, at det kan være et ubrugeligt flertal, hvis regeringen også skal have alle sine støttepartier med i planen.

Holstebro

Buch om mangelfulde kræftundersøgelser: Det er pinligt, vi er ikke blevet inddraget, og det bør laves om

Kultur

Venø Festival: - Vi nærmer os udsolgt

Ulfborg/Vemb

Travlhed i pensionaterne: Må dagligt sige nej til hundeejerne

Annonce