Annonce
Læserbrev

Uddannelse. Angreb på de frie skoler

Debat: Statsminister Mette Frederiksen gik til valg på at være ”børnenes statsminister”. Det er jo positivt. Men det gælder åbenbart ikke for de 121.000 børn på fri- og privatskolerne overalt i Danmark. S-regeringen har netop fremlagt et finanslovforslag, hvor de vil skære i tilskuddet til fri- og privatskolerne med 300 millioner kroner om året. Det kommer til at gøre rigtig ondt på mange små friskoler – og på landsbysamfund. Det kan true op til 100 skoler over hele landet med lukning, koste op til 3000 kroner i øget forældrebetaling pr. elev eller betyde fyring af personale.

Venstre vil fastholde støtten til de frie skoler og sikre, at vi fortsat kan have frie skoler i hele landet. Vi har i flere omgange stået i spidsen for at styrke de frie skoler. Vi har øget støtten til de frie grundskoler – den såkaldte koblingsprocent - fra 71 procent til 76 procent, så forældre har endnu bedre mulighed for at vælge en friskole uanset indkomst. Og vi har for nylig sikret mere frihed til de frie skoler, så de har endnu bedre muligheder for at skabe flere og mere mangfoldige skoletilbud i hele landet. Også i landdistrikterne. Nu vil S åbenbart gøre livet surt for de forældre, der formaster sig til at benytte sig af det frie valg. Det er den helt forkerte vej at gå. Og det vil jeg kæmpe imod. Længe leve det frie valg!

Annonce
Kristian Pihl Lorentzen. Pressefoto
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Annonce