x
Annonce
Danmark

Uafhængig rådgiver: Sådan æder banken en stor del af din opsparing

Karsten Engmann Jensen er uddannet økonom i Nationalbanken og kendt som DR's økonomiske ekspert i programmer som DR Penge og Forbrugertesten. PR-foto
Hvis du ikke selv tager ansvar for din opsparing, tager banken dine penge. Sådan lyder det fra den uafhængige finansielle rådgiver Karsten Engmann Jensen. Han vurderer, at danskerne ofte mister flere hundrede tusinde kroner på at lade bankerne investere deres penge. Forbrugerrådet Tænk advarer også om, at det kan blive en dyr fornøjelse at investere opsparingen gennem banken.

Danskerne er rigere end nogensinde før. Men en stor del af danskernes stigende formuer bliver ædt op af bankerne. Det er budskabet fra økonom og stifter af rådgivningsvirksomheden Pengeministeriet, Karsten Engmann Jensen. Han mener, at bankerne har lavet en forretningsmodel, hvor de tjener kassen på at investere danskernes opsparinger på en måde, der gavner dem selv bedst muligt.

- Bankerne tjener mere på din investering, end du selv gør. Banken forklarer dig, at den tager en større procentsats, fordi den har professionelle folk til at skaffe dig et godt afkast. Men det afkast kommer tit til at gå op i et godt afkast til banken i stedet for til kunden. Jeg synes, det er noget svineri, at bankerne tjener penge på måder, hvor folk ikke har mulighed for at gennemskue, hvad det egentlig koster, siger han.

Forbrugerrådet Tænk advarede i starten af januar også danskerne mod at investere deres opsparing gennem bankerne.

- Bankens rådgivning virker gratis, fordi du ikke får en regning, når du har talt med rådgiveren. Men du betaler for rådgivningen alligevel. Banken investerer nemlig dine penge, så banken selv tjener mest muligt på det. Og det koster dig dyrt, står der på forbrugerorganisationens hjemmeside, der i stedet anbefaler, at danskerne selv står for deres investeringer eller tager fat i en uafhængig økonomisk rådgiver.

Annonce
Det kan være for stor en mundfuld selv at investere i aktier og fristende at lade banken passe investeringerne. Men det er værd at se sig godt for. Gebyrer, kurtage og andre betalingerne til banken kan løbe op. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

- Det er en pengemaskine

Når danskerne vælger at investere deres opsparing i investeringsforeninger igennem deres bank, tager banken sig ofte betalt med 1,5 procent af formuen hvert år. Hvis danskerne i stedet valgte en almindelig, billig investeringsforening ville den gøre det for en tredjedel af prisen, altså 0,5 procent. Forskellen i procent lyder ikke af meget, men det kan betyde en forskel på flere hundrede tusinde kroner, forklarer Karsten Engmann Jensen.

- Hvis du investerer 500.000, vil det alene efter fem år have kostet dig over 25.000 kroner, at banken tager den ekstra procent.

Forbrugerrådet Tænk skriver, at den ene procent ekstra i omkostninger på en pensionsopsparing i et livsforløb, vil betyde, at man skal blive fire år længere på arbejdsmarkedet, før gebyrerne er betalt af.

Men den årlige procent er ikke den eneste måde, bankerne tjener penge på danskernes investeringer på, lyder det fra forbrugerøkonomen.

- Jeg havde en kunde den anden dag med en formue på 500.000. Hun betalte 10.000 kroner årligt til banken for, at de administrerede hendes investeringer. Hvad hun ikke kunne se var, at banken gennem et år havde handlet 16 gange med hendes værdipapirer. Det var handler, der aldrig tjente sig hjem, men kun øgede bankens indtjening på hende, fordi de tager et transaktionsgebyr hver gang, de handler, siger Karsten Engmann Jensen og fortsætter:

- Banken bytter også rundt på investeringsfondene. Hvis to investeringsfonde eksempelvis koster 10 kroner, skifter de den ene ud med den anden. Men den fond, der sælges kan du kun få 9,75 kroner for, og den du skal købe koster 10,25 kroner. Når de har lavet den handel, har du kun 9,85 tilbage. Jeg kan ikke se, det tjener kunden på nogen måde at lave mange af den slags handler. Det er en pengemaskine. Jeg er økonom, og jeg kan ikke se idéen i det, siger han.

Værdipapirer for en halv million

Men du har selv skabt en forretning, hvor du tjener penge på at rådgive danskerne om, hvilke investeringsforeninger, de skal vælge. Hvis du havde forbrugernes interesser for øje, hvorfor lægger du det så ikke bare gratis ud?

- Det gør vi også. Hver uge skriver vi om ugens case på LinkedIn og Facebook. Det er en anvisning, så folk kan gøre det selv. Men det er selvfølgelig klart, at vi også gør det med reklame for øje, siger Karsten Engmann Jensen.

I gennemsnit har hver dansker ifølge Nationalbanken værdipapirer for knap en halv million kroner. Men ifølge Karsten Engmann Jensen er for få danskere opmærksomme på, hvad de betaler, når de vælger at investere gennem bankerne.

- Bankerne giver kunderne gratis biografbilletter og gratis dankort. Kunderne tror, banken vil dem det godt, og at de sparer penge. Men banken ved godt, at den sparer kunden for 350 kroner, men over de næste fem år kan tjene 10.000 kroner på kunden bare ved en lille investering. Banken får kunderne til at kigge et andet sted hen, end der hvor det er farligt, siger han og fortsætter:

- Andre gebyrer er mindre vigtige. Den store røver er, når banken får lov til at tage penge af din formue, så banken kommer til at tjene meget mere, end hvis den tog penge for, at kunderne havde et dankort.

- Vi lever af tilfredse kunder

Avisen Danmark har forelagt bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, kritikken. Her påpeger Birgitte Søgaard Holm, direktør for investering og opsparing, at danskerne har haft pæne afkast på deres investeringer siden 2007. Samtidig opfordrer hun kunderne til at tage en snak med deres bank:

- Vi lever af tilfredse kunder i den finansielle sektor og lægger vægt på individuel og kvalificeret rådgivning. I dag er der en høj grad af gennemsigtighed for kunderne, som blandt andet årligt får en opgørelse over alle de omkostninger, de betaler, opdelt på blandt andet formidlingsprovision. Derfor vil jeg gerne opfordre bankkunderne til at gå ned og snakke med deres bank og rådgiver om, hvad de får for deres penge. Og så skal man huske på, at hvis man som kunde er utilfreds med produktet, er man altid velkommen til at skifte udbyder, skriver Birgitte Søgaard Holm i et skriftligt svar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi må bede om godt vejr

Man må håbe, at det bliver godt vejr efter påske. Det vil i hvert tilfælde gøre opgaven lidt lettere for de kommunalt ansatte samt ledere på skoler og daginstitutioner, når de hen over påsken skal løse en på papiret stort set umulig opgave. De skal skaffe plads til børn i skoler og daginstitutioner, så der dels kan skabes plads nok mellem børnene, og så skal hygiejne-forholdene også være i top. Det vil være en udfordring på rigtig mange skoler og i rigtig mange dagtilbud at skaffe den fornødne plads til det, samtidigt med at det også skal fungere. Skoleklassen kan ikke være i ét klasselokale, og hvis alle forældre vælger at sige ja tak til at få børnene i daginstitution, så er her heller ikke kvadratmeter nok. Opfordringen fra statsministeren lød, at børnene skulle være så meget ude som muligt, og det må man da også håbe, det bliver vejr til i mange dage, da det vil gøre opgaven noget lettere for et presset personale at holde børnene på en rimelig afstand. Ingen ved i skrivende øjeblik hvor mange skoler og dagtilbud, der bliver klar onsdag. Der er meget, der skal på plads. Det vides heller ikke, om forældrene tager imod tilbudet. Ja, børnene skal jo i skole, men hvor mange børn bliver hjemme fra daginstitutionen, fordi forældrene er utrygge ved smittefaren? Mange forældre trænger til, at børnene kommer af sted, og mange børn vil også glæde sig. Men usikkerheden er der jo, om det er en klog beslutning eller ej at sende børnene hjemmefra. Ingen ved det. Det må tiden vise. Vi er på ukendt grund. Regeringen tør ikke længere holde samfundet i et jerngreb på grund af de økonomiske konsekvenser. Eksperterne siger, det her er den klogeste måde at åbne op på. Vi andre må bede til, de har ret. I det her ligger en kalkuleret risiko, da man gerne ser, at en hel del flere faktisk bliver smittet - men i et tempo, hvor sundhedsvæsnet kan følge med. Lukker vi fortsat helt ned, vil det trække epidemien rigtigt langt ud, og mange vil være i fare igen, når bølge to forventes at komme til efteråret. Nej, det er ikke let at træffe en klog beslutning, og en forkert kan give os et nyt Italien eller Spanien. Beslutninger skal tages nu. Næste år ved vi, om det var klogt eller ej.

Annonce