Annonce
Klima

Tysklands CO2-udledning falder kraftigt

Foto: Hans Blossey, Imago/Ritzau Scanpix
Mere vedvarende energi og højere priser på CO2-kvoter slår nu igennem i den europæiske industrikæmpe Tyskland, hvor udledningen af CO2 er på vej ned.

På blot et enkelt år er Tysklands CO2-udledning faldet med syv procent. Det svarer til et fald på 50 millioner tons. Det skriver det tyske medie Tagesschau, på baggrund af tal fra tænketanken Agora Energiewende. Dermed har tyskerne på bare et enkelt år skåret mere af deres klimaaftryk end hele den årlige danske udledning, der ligger omkring 35 millioner tons.

Det store tyske fald skyldes, at tyskerne har brændt langt mindre kul af end året før. Både brugen af stenkul og det meget beskidte brændstof brunkul er faldet med henholdsvis 30 og 20 procent. Det er især fordi, det er blevet dyrere at bruge kullet. De sorte klumper udleder forholdsvist meget CO2 i forhold til den energi, man får ud af brænde dem af, og EU's afgifter for at udlede CO2 er steget til 25 euro pr. ton. I 2019 steg kvoteprisen for første gang så meget, at røgen fra skorstenene blev dyrere for kraftværkerne end det kul, de skovler i kedlerne.

Udviklingen vækker interesse hos blandt andet den grønne tænketank Concito, der sidste år netop efterspurgte en højere kvotepris for at få Tysklands kulforbrug ned.

- Hvis afgifter på 25 euro pr. ton CO2 allerede giver en effekt i Tyskland, så viser det, at det omdiskuterede kvotesystem nu er begyndt at virke i praksis, siger Christian Peter Ibsen, der er direktør for Concito.

Men han påpeger også, at analyser viser, at kvoteprisen skal op omkring det dobbelte hvis vi for alvor skal have kul ud af Europa inden for de nærmeste år, mens prisen frem mod 2030 skal endnu højere op, hvis vi for alvor skal sigte imod parisaftalens mål. Christian Peter Ibsen peger dog også på, at CO2-prisen selv med den høje pris vil være langt lavere end den reelle klimaomkostning pr. ton.

Samtidig er det vigtigt at se på, hvad tyskerne sætter i stedet for kul. En del af faldet skyldes ifølge Agora Energiewendes analyse, at Tyskland nu bruger mere vedvarende energi, men forbruget af gas og olie er også steget.

Annonce

Verdens Bedste Nyheder

Denne artikel er produceret af Verdens Bedste Nyheder, som er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik med udgangspunkt i FN’s Verdensmål.

Verdens Bedste Nyheder fokuserer på ofte oversete fremskridt, potentialer og løsninger på verdens udfordringer.

Læs mere på verdensbedstenyheder.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce