x
Annonce
Udland

Tyskland er enig i dansk kritik af forældet kæmpebudget i EU

Johanna Geron/Reuters
Der er for lidt fokus på klima og teknologi i budgetforslag, mener finansminister Olaf Scholz.

Tyskland er ikke del af den såkaldte sparebande med Danmark, som kræver et EU-budget, der ikke overskrider 1,00 procent af bruttonationalindkomsten (bni).

Annonce

Men den tyske finansminister er som sin danske kollega og de øvrige sparelande - Østrig, Sverige og Holland - enig i, at der skal afsættes flere penge til "moderne politikker" og færre til "de traditionelle".

Det siger Olaf Scholz om det forslag til den næste flerårige budgetramme (MFF) for 2021-27, som EU-præsident Charles Michel præsenterede fredag 14. februar.

- Jeg mener, at det forslag, der er fremlagt, ikke i tilstrækkelig grad indeholder denne modernisering. Det er egentlig min hovedkritik, siger Scholz.

Han vil have flere penge afsat til nye teknologier og til klimaet. Det samme understreger Østrigs EU-minister, Karoline Edtstadler, som vil bruge flere penge på at sikre, at EU kan nå et mål om CO2-neutralitet i 2050.

Sparelandene og Tyskland ønsker at skære i de såkaldt "traditionelle politikker", som er landbrugsstøtte og samhørighedspolitik, hvis formål er at løfte de fattigere EU-lande.

- Det er et skridt tilbage i forhold til tidligere forslag, og det kan ikke være rigtigt, at det runde for runde bliver stadig mindre vigtigt, hvad budgettet indeholder, siger Scholz mandag i Bruxelles.

Landbrug og samhørighedspolitik udgør tilsammen to tredjedele af budgettet i det kompromis Michel har fremlagt.

Idéen om at kalde de to store poster for "traditionelle" eller "gamle" falder i dårlig jord hos Frankrig.

- Jeg afviser denne skelnen mellem moderne og traditionel. Landbrug er, mener jeg, meget moderne. Se alle de unge mennesker, som demonstrerer hver fredag for klimaet, siger EU-minister Amélie de Montchalin til Ritzau.

Hun henviser til, at EU-Kommissionen har lagt op til, at 40 procent af landbrugsstøtten skal øremærkes netop klimatiltag.

Den franske minister mener ikke, at Danmark kommer langt med at ville stille sig på bagbenene, hvis man ikke får et budget på 1,00 procent af bni, og hvis man ikke får en rabat.

- Jeg mener, at det er vigtigt, at vi forholder os ansvarligt til denne opgave. Vi skal have an aftale, og det bliver et kompromis, siger Montchalin.

I øjeblikket ligger kompromisset på 1,074 procent af bni, og rabatten, som Danmark og fire andre EU-lande har, udfases over de kommende år.

EU's stats- og regeringschefer mødes torsdag for at forhandle om budgettet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge

Jeg mangler et splitsekunds fred for den virus

Kan du tænke på andet end coranavirus og de spor, som det lige nu sætter i samfundet? Jeg prøver ihærdigt, men mine tanker vender hele tiden tilbage til emnet. Og hvis det ikke er mig selv, der finder det frem, sørger alle påvirkninger udefra for at gøre det. Nyheder og information er selvsagt en kilde til corona-tanker. Det samme gælder telefonsamtaler med venner og familie. Hvad ellers skulle man da tale om? Og selv en god film er i stand til at sende mine tanker i retningen af den virkelighed, jeg gerne vil glemme for en stund. Prøv at tænke over det. Du kender det sikkert også. Når jeg ser folk, der krammer hinanden på tv, tager min hjerne afstand fra det, inden fornuften når at melde sig. "Hov! Det de burde da holde afstand. Det må man da ikke gøre. Er de da rigtig kloge?" Det er bare lige en kort og flygtig tanke forankret i de nye samfundsnormer - og så tilbage til filmens normalverden. Den fiktive normal fra dengang. Dengang - før corona. Jeg er begyndt at finde en rytme i den nye virkelighed. Det er ikke nogen rar rytme, men som dagene går, begynder det her absurde teater at virke som hverdag. Det er blevet almindeligt at holde sig væk fra alt og alle. I den første uges tid nød jeg det korte splitsekund om morgenen, hvor bevidstheden om corona og elendighed ikke fandtes. Det korte glimt af bare at være til, uden at tænke over noget. Altid efterfulgt af den opgivende følelse, når virkeligheden pressede sig på. "Nå, ja - fandens. Verden er gået i stykker." Nu savner jeg det korte glimt af glemsomhed. Jeg har ikke set det nogle dage efterhånden. Jeg tolker det som om, coronasituationen er blevet normalen. Også for underbevidstheden. Det er blevet normalt ikke at have tæt kontakt til andre mennesker. Normalt ikke at kunne gøre, som man plejer. Normalt at være bekymret med god grund. Og hvor er det da skræmmende, hvor hurtigt noget helt forkert bliver normalt. Vi har bevæget os ind i denne virkelighed af flere omgange. Hver gang har vi vænnet os til nye begrænsninger. Og vi accepterer det. Stort set alle sammen. Folkestemningen gør i hvert fald. Det er naturligvis godt, når der nu er behov for netop det. Men det er altså også skræmmende, hvor hurtigt vi kaster enhver skepsis over bord og blot venter på eksperternes næste ordre. Jeg havde besluttet mig for, at denne klumme skulle handle om noget andet end coronaen. I forsøget på at skrive om noget andet, gik det op for mig, hvor ustyrligt svært det er at tvinge hjernen til andre emner. Vi har alle behov for adspredelse. Vi har behov for at tænke på noget rart - eller på slet ingenting. Nogle finder ro ved at samle puslespil, løse krydsord eller spille computer. Andre læser bøger, strikker eller graver i haven. Jeg har endnu ikke fundet frem til noget brugbart i forhold til situationen. Så jeg nøjes med at glæde mig over, at jeg trods alt ikke bor alene. Så var jeg blevet bims. Med sikkerhed. Den mentale hygiejne er udfordret lige nu. Vi har behov for glæde og for at more os. Og uanset hvor skræmmende sygdommens nøgletal, renteniveauet eller udsigterne for fremtiden bliver, skal vi huske det positive. Vi skal more os. Vi skal grine og hygge os på alle de måder, vi kan slippe afsted med at gøre det - uden at komme på kant med myndighedernes anbefalinger, naturligvis. Her på avisen drak vi en kollektiv fyraftensbajer i fredags. Det kan anbefales. Redaktionen sidder lige nu spredt på 21 adresser, så det kollektive bestod i et videomøde. Med hjælp fra vores arbejdscomputere kunne vi for en stund hygge os og skåle med de venner, vi ikke har set noget til de seneste to uger. Det er naturligvis en sølle erstatning for social kontakt, men det var rart alligevel. God søndag - trods alt.

Annonce