Annonce
Udland

Tysk politi anholder 12 for terrorplaner

Ifølge tyske anklagere havde 12 anholdte planer om at "knuse staten" med angreb mod politikere og muslimer.

Tysk politi har fredag anholdt 12 personer med tilknytning til en yderliggående højrefløjsgruppe.

Annonce

Fire af dem mistænkes for at have planlagt angreb mod politikere, muslimer og asylansøgere.

De otte øvrige mistænkes for at have støttet gruppen. De skal angiveligt have indvilget i at "støtte gruppen økonomisk, levere våben til den eller tage del i fremtidige angreb".

Det siger anklagemyndigheden i byen Karlsruhe.

Planerne havde endnu ikke ført til konkrete angreb.

Ifølge anklagemyndigheden stiftede fire af de anholdte det, som anklagerne betegner som "en terrororganisation", i september sidste år.

De har jævnligt holdt møder og kontaktet hinanden telefonisk og på nettet.

Anklagemyndigheden siger i en udtalelse, at de anholdte havde en plan om at "knuse staten og den civile retsorden" i Tyskland og "skabe forhold, der minder om borgerkrig".

De 12 mistænkte tæller også en politibetjent, der tidligere har været suspenderet fra tjeneste på grund af mistanke om, at han havde forbindelser til den yderste højrefløj.

Det meddeler en kilde i indenrigsministeriet i delstaten Nordrhein-Westfalen ifølge nyhedsbureauet AFP.

De 12 mistænkte er anholdt i seks forskellige delstater. De ventes fredag eller lørdag at blive fremstillet for en dommer, som så skal beslutte, om de skal varetægtsfængsles eller løslades.

Yderligere én person er mistænkt i sagen, men endnu ikke anholdt.

Den tyske regering optrappede sidste år indsatsen mod politisk vold fra højregrupper. Indsatsen kom efter en periode med flere hadforbrydelser.

Blandt andet blev den kristendemokratiske politiker Walter Lübcke, som var engageret i flygtningespørgsmål, dræbt i juni.

I oktober blev Tyskland rystet af et angreb mod en synagoge i byen Halle, hvor to mennesker blev dræbt. En mistænkt med bånd til den yderste højrefløj er anholdt i den sag.

Siden da er de tyske våbenlove blevet strammet, og myndighederne har fået bedre muligheder for at overvåge mistænktes aktivitet på nettet.

/ritzau/dpa

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce