Annonce
Erhverv

Tysk konkurrencesag trækker DLG-overskud ned

DLG's koncernchef Kristian Hundebøll fremlagde onsdag 2019-regnskabet ved et møde for andelsvirksomhedens repræsentantskab. Det blev afholdt i landbrugets højbord, Axelborg, i København. Pr-foto
En mangeårig konkurrencesag har tvunget grovvaregiganten DLG til at betale et trecifret millionbeløb til den tyske stat. Sagen pletter et ellers stærkt regnskab

I 2018 var det høsten, der slog fejl. I 2019 var det en konkurrencebøde på over 200 millioner kroner, der skar en stor luns af grovvarekoncernen DLG’s overskud.

Den landmandsejede andelsvirksomhed øgede ellers sin forretning med over en milliard kroner sidste år, egenkapitalen er bomstærk på over seks milliarder kroner, og gælden er nedbragt markant.

Med fremgangen rundede omsætningen for første gang i fire år de 50 milliarder kroner. Hovedparten, 32 milliarder kroner, hentes i Tyskland, og DLG er den danske virksomhed, der har den største omsætning i nabolandet mod syd.

Men det var et datterselskab i Tyskland, der stjal opmærksomheden, da DLG’s ejere onsdag blev præsenteret for 2019-regnskabet på et repræsentantskabsmøde på Axelborg i København.

BSL, der er et tysk planteavlsselskab, blev opkøbt i 2008, men der viste sig at være skeletter i skabene. Fra 1998 og helt frem til 2008 koordinerede BSL priser og stak dermed en kæp i hjulet på konkurrencen på det tyske marked. Sagen har nu kostet BSL en bøde, der belaster DLG’s regnskab med 218 millioner kroner før skat.

- Det er en sag, vi har arvet, og vi er trætte af, at den rammer os. Efterforskningen har stået på i fem år, og vi har samarbejdet med myndighederne for at få den opklaret. Nu er vi glade for, at den er afsluttet, siger DLG’s koncernchef Kristian Hundebøll.

Annonce

Kort om DLG

  1. Dansk Landbrugs Grovvareselskab, DLG, er resultatet af en række fusioner mellem store foderstofforretninger over hele landet. Koncernen, hvis historie går mere end 120 år tilbage, er i dag blandt Europas største landbrugsselskaber og er aktiv i 18 lande.
  2. Koncernen er andelsejet af danske landmænd. Omsætningen var i 2019 på 50 milliarder kroner, og koncernen tjente 351 millioner kroner efter skat. Hovedparten af omsætningen og overskuddet kommer fra de tyske datterselskaber.
  3. I 2017 præsenterede koncernchef Kristian Hundebøll strategien "DLG Leading the Way 2021", der skal forøge indtjeningen med 50 procent frem til 2021. En række aktiviteter uden for kerneforretningen er undervejs solgt fra.

jb

Ingen ransagninger

Han tilføjer, at hverken DLG eller datterselskaberne i Tyskland har været udsat for ransagninger, fordi man har samarbejdet med de tyske konkurrencemyndigheder om at opklare sagen. Som det er sædvane i konkurrencesager belønnes de virksomheder, der medvirker til at kaste lys over sagen, med en rabat på bødens størrelse. Det er også kommet BSL til gode, oplyser Kristian Hundebøll.

Alligevel trækker konkurrencesagen DLG endnu mere ned, end den tørkeramte høst gjorde året før. DLG’s ledelse oplyste for et år siden til avisen Danmark, at man forventede et 2019-overskud, der ville være ”en spids bedre” end rekordåret 2017, hvor DLG tjente 745 millioner kroner før skat. Realiteten blev, at overskuddet i 2019 faldt fra 560 millioner kroner til 532 millioner kroner før skat.

Koncernen er ikke desto mindre robust, og ejerne får udbetalt 108 millioner kroner i overskudsdeling. Det svarer til en forrentning af deres andelskapital på ni procent. Robustheden understreges af, at DLG i juni sidste år var i stand til at udstede korte tyske obligationer til en værdi af 1,9 milliarder kroner, hvilket var den til dato største udstedelse i Norden.

I år ventes omsætningen at vokse med to milliarder kroner, mens resultatet efter skat skal ramme 419 millioner kroner mod 351 millioner kroner i 2019. Dermed er man godt på vej mod at opfylde en ambition om, at DLG i 2021 skal tjene en halv milliard kroner på bundlinjen.

Til juni flytter DLG fra Axelborg i det indre København til et helt nyt hovedsæde, der er under opførelse uden for Fredericia. Virksomheden sætter også gang i en stor investering i det, der skal blive Europas mest moderne vitaminfabrik i Brædstrup. Den skal stå færdig i 2022.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hold fokus på batteritoget

Vi kunne onsdag læse her i avisen om en ny idé med en letbane mellem Vejle og Billund, som skulle erstatte tanken om en jernbaneforbindelse på strækningen. Gevinsten for Vestjylland skulle så være, at når det blev en letbane, så var den uafhængig af jernbanenettet, og dermed ville linjen til Billund ikke være det, der gjorde, at der ikke længere ville være direkte tog fra Struer og Holstebro til hovedstaden. Det vil en jernbaneforbindelse fra Vejle til Billund netop betyde, da alle passagerer fra Vestjylland så skulle skifte i Vejle. Nu er det velkomment med forslag, der sikrer, at der fortsat kan være direkte jernbaneforbindelser på tværs af landet, da det vil fratage mange lysten til at tage toget, hvis man ved, man skal ud i Vejle og vente på et nyt tog, hvor man så skal finde et sæde. Det er den behagelighed, at man kan sætte sig og så først rejse sig, når man er på hovedbanegården eller i lufthavnen, som gør, at det er attraktivt. Det allerbedste ville være, at der også kommer en elektrificering af forbindelsen mellem Struer og Vejle. Man må erkende, at det er tvivlsomt, der nogen sinde findes penge til det. Selv om den løsning fortsat er hovedmålet, så er det klogt, at Struer-borgmester Viggo Lynghøj alternativt arbejder på, at man så i det mindste får indført batteritog mellem Struer og Vejle. De kan kobles på det "almindelige" tog i Vejle, og dermed sidder man på samme sæde hele vejen til hovedstaden. På samme måde retur. Det er den løsning, der bør sættes fokus på, da det er den mest realistiske, hvis man opgiver de dyre elledninger på sporet fra Vejle til Struer. Samtidigt må man også sige, at det er en økonomisk helt urealistisk løsning at lave nye spor til Billund, uanset om det er tog eller letbane. Der er for få passagerer, der vil bruge dem til lufthavn og store arbejdspladser som Lego, fordi afstanden er for kort til, man først vil fragte sig hen til en station i stedet for at tage bilen direkte. Busser kan klare det behov, og dem kan man også sætte batteri på.

Annonce