Annonce
Udland

Tyrkiske angreb i Syrien har kostet 109 mennesker livet

Bulent Kilic/Ritzau Scanpix
Tyrkiet startede onsdag offensiv i Syrien. Ifølge præsident er 109 militante blevet dræbt.

109 personer er blevet dræbt, siden Tyrkiet onsdag indledte en offensiv i den nordlige del af Syrien.

Det oplyser den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan. Det skriver flere nyhedsbureauer - herunder Reuters og dpa.

Erdogan betegner de 109 dræbte som "terrorister".

Onsdag indledte tyrkerne en offensiv i den nordøstlige del af Syrien. Området bliver kontrolleret af den kurdiske gruppe YPG.

Kurderne har længe været en tæt allieret med USA i kampen mod Islamisk Stat.

Den tyrkiske regering mener modsat, at kurderne er en trussel. Gruppen bliver betragtet som en del af det Kurdiske Arbejderparti, PKK.

- Vi vil udrydde, hvad der er tilbage af dem, siger Erdogan ifølge dpa.

Han tilføjer, at Islamisk Stat også vil være væk i området, når offensiven er afsluttet.

Blandt andet EU-landene, USA, Iran, Egypten og Saudi-Arabien har taget afstand til den tyrkisk offensiv.

EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, opfordrede onsdag Tyrkiet til at stoppe offensiven.

Erdogan afviser kritikken. Han siger, at angrebene har som formål "at udrydde terror langs den tyrkiske grænse".

Erdogan truer desuden med at åbne døren for syriske flygtninge til Europa.

Ifølge Reuters vil det ske, hvis EU-landene betegner den tyrkiske offensiv som en "besættelse".

Ifølge AFP er det betegnelsen "invasion", som Erdogans trussel går på.

- Vi vil åbne dørene og sende 3,6 millioner flygtninge jeres vej, siger han i en tale til medlemmerne af sit eget parti.

EU og Tyrkiet indgik i 2016 en aftale om flygtninge. Den skulle forhindre syriske flygtninge i at krydse den tyrkiske grænse til Europa. Som en del af aftalen har Tyrkiet fået 45 milliarder kroner fra EU.

For Tyrkiet er et af formålene med offensiven i Syrien at skabe en sikkerhedszone. Det skal give plads til, at mindst en million syriske flygtninge kan vende hjem.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce