Annonce
Udland

Tyrkiske styrker har ramt 181 mål i det nordøstlige Syrien

Delil Souleiman/Ritzau Scanpix
Offensiv begyndte med luftangreb i Syrien, og onsdag aften har Tyrkiet sendt soldater ind over grænsen.

Tyrkiske styrker har angrebet 181 militante mål, siden de onsdag påbegyndte en offensiv i det nordøstlige Syrien.

Det oplyser det tyrkiske forsvarsministerium i en meddelelse sent onsdag aften dansk tid.

- Luftstyrkerne og andre kampenheder har ramt 181 faciliteter, som hører til terrororganisationer, skriver ministeriet.

Ifølge den kurdisk-arabiske bevægelse i det nordøstlige Syrien, SDF, har et tyrkisk luftangreb blandt andet ramt et af de fængsler, hvor IS-krigere tilbageholdes.

- Et af de fængsler, hvor IS-krigere er fængslet, er blevet ramt af et tyrkisk luftangreb, skriver SDF på Twitter.

- Tyrkiet forsøger at underminere alle succesfulde bestræbelser og resultater, som vi har opnået i vores kamp mod IS.

Tyrkiet iværksatte tidligere onsdag et luftangreb i det nordøstlige Syrien.

Det tyrkiske forsvarsministerium oplyste onsdag aften dansk tid, at dets hær også har indledt en landoffensiv i det nordlige Syrien øst for floden Eufrat.

Tyrkiet har i et brev til FN's Sikkerhedsråd skrevet, at offensiven vil være "proportional, behersket og ansvarlig".

FN's Sikkerhedsråd vil torsdag mødes for at drøfte situationen i Syrien. Det sker efter ønske fra Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Belgien og Polen.

Tyrkiske soldater skal være trængt ind over grænsen til Syrien fire forskellige steder. To steder nær Ras al Ain - og to steder nær Tel Abyad. Det skriver tyrkiske medier.

Tel Abyad er et område, der kontrolleres af den kurdiske milits YPG.

I det nordøstlige Syrien har amerikanske soldater indtil for nylig været udstationeret og samarbejdet med de kurdiske styrker i kampen mod Islamisk Stat.

Men præsident Donald Trump har befalet, at de amerikanske soldater ikke længere skal være i området.

Det er af politikere og medier i USA blevet opfattet som et grønt lys til Tyrkiet til at angribe kurderne.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En fiasko(le)

Det er næppe en overraskelse, at folkeskolereformen fra 2015 ikke er blevet en succes. Det har mange børn og forældre kunnet mærke på egen krop på dag til dag basis. Men at det fem år efter reformen står så elendigt til, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, nu har analyseret sig frem til, er alligevel bemærkelsesværdigt. Den helt grundlæggende tanke bag folkeskolereformen var sådan set rigtig nok; der var brug for at løfte fagligheden, især i kernefagene. Men i praksis har reformen ført til alt for rigid styring, alt for meget spildtid, alt for mange vikartimer, alt for mange frustrerede børn, lærere og forældre. De svageste elever, der skulle løftes med blandt andet understøttende undervisning, har ikke rykket sig en tøddel - de har i bedste fald stået stille. Og et af de mest konkrete og mærkbare resultater af den store reform er, at andelen af elever med høj trivsel i skolen er faldet. Folkeskolen er en grundsten i velfærdssamfundet. En god folkeskole med et højt fagligt niveau er dét, der kan give alle børn lige muligheder på trods af ulige udgangspunkter. Derfor skal man naturligvis tage VIVE’s konklusioner seriøst, inden alle landets børn og forældre finder ud af, hvor slemt det egentlig står til. Men der er næppe brug for en helt ny folkeskolereform - forskerne peger selv på, at det kan tage mellem fem og 15 år før store reformer for alvor slå igennem. Det har de færreste forældre nok tålmodighed til, og derfor kan der være brug for justeringer, inden den sidste elev har søgt tilflugt på en af landets mange succesfulde friskoler. Man kunne jo begynde med at sætte folkeskolen mere fri. En stor del af de bindende mål, der nok er indført i bedste mening, er endt som spændetrøje, og kunne afskaffes helt, og afløses af mere frihed til den enkelte skole i forhold til at opfylde folkeskolens formål. Det kunne måske give tid til ægte forældreinddragelsen og større metodefrihed. Og det bedste af det hele: Det koster ikke en krone.

Struer

Gymnasiet må afskedige to undervisere

Annonce