Annonce
Udland

Twitter erkender forkert brug af e-mailadresser

Alastair Pike/Ritzau Scanpix
E-mailadresser, som brugere har oplyst af sikkerhedsgrunde, kan være brugt til målrettet reklame på Twitter.

Twitter erkender, at brugeres kontaktoplysninger "uforsætligt" kan være blevet brugt til målrettet annoncering.

Det skriver selskabet bag det sociale medie i en pressemeddelelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

Der er tale om telefonnumre og e-mailadresser, som brugere har oplyst som en del af Twitters sikkerhedsprocedure.

Men oplysningerne kan altså også være blevet brugt til at målrette reklamer personligt til brugerne.

- Når man oplyser en e-mailadresse eller et telefonnummer af sikkerhedsmæssige grunde, så kan denne information uforsætligt være blevet brugt til reklameformål.

- Det var en fejl, og vi undskylder, skriver Twitter i meddelelsen.

Brugernes oplysninger er ikke blevet delt med andre selskaber, oplyser Twitter.

Det er uvist, hvor mange personers oplysninger der er blevet brugt forkert, lyder det videre.

- Vi er meget kede af, at dette er sket, og tager skridt hen imod, at vi ikke laver sådan en fejl igen, skriver Twitter.

Twitter udsendte en lignende undskyldning i juli, skriver nyhedsbureauet dpa.

Dengang erkendte Twitter, at det havde delt informationer fra dets brugere, som har installeret Twitters app på deres mobiltelefoner, med annoncører.

Blandt de informationer, som blev delt, var brugernes landekoder og deres engagement med reklamer på Twitter.

Det var sket, selv om brugerne ikke havde givet tilladelse til det, oplyste Twitter tilbage i juli.

Sociale medier som Twitter og Facebook er i længere tid blevet mødt af international kritik fra brugere og politikere for deres håndtering af brugernes personfølsomme oplysninger.

Særligt er Facebook blevet kritiseret for, at analysevirksomheden Cambridge Analytica har udnyttet huller i Facebooks sikkerhed til at høste data fra op til 87 millioner brugere uden deres samtykke.

Det fik i juli den amerikanske forbruger- og konkurrencestyrelse, Federal Trade Commission (FTC), til at udskrive en bøde på fem milliarder dollar til Facebook.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce