Annonce
112

Dømt for ulvedrab tvivler på dna-analyse: Vil have lavet en ekstra

- Man har bedt Senckenberg-instituttet i Tyskland om at foretage en dna-analyse for at se, om der er hunde-dna i prøverne fra den dræbte ulv. Og konklusionen er, at det er der ikke, fortæller specialanklager Ulrik Panduro. Arkivfoto.
Anklagemyndigheden slog tirsdag fast, at den ulv, der blev skudt ved Vind sidste år, ikke var en hybrid. Den dømte føler sig ikke overbevist af Senckenberg-universitets konklusion.

Vind: Selv om anklagemyndigheden nu via en dna-analyse har fået slået fast, at det var en ulv, som 67-årige Mourits Troldtoft skød sidste år, så stiller han sig ikke umiddelbart tilfreds eller overbevist om den konklusion:

- I første omgang skal vi lige have gransket analysen, som man har fået lavet, nærmere, siger Mourits Troldtoft.

Da han sidste år blev idømt 40 dages betinget fængsel ved Retten i Herning for at have skudt en ulv ved Vind, valgte både han og anklagemyndigheden at anke dommen. Anklagemyndigheden ville have straffen skærpet.

Troldtoft selv ville frikendes, da han ikke mente, at det var bevist, at det var en ulv og ikke ”bare” en hybrid mellem en ulv og en hund, som han havde skudt.

Det blev derfor aftalt, at der skulle laves en dna-analyse, for at se, om der er hunde-dna i prøverne fra den dræbte ulv. Og den analyse ligger nu klar:

- Og konklusionen er, at det er der ikke, fortæller specialanklager Ulrik Panduro til Herning Folkeblad.

Annonce

Ankesag til september

I byretten blev Mourits Troldtoft fundet skyldig i at have skudt og dræbt en ulv - nærmere bestemt en et år gammel hunulv.

Det skete blandt andet på baggrund af en dna-analyse, der fastslog, at den dræbte hunulv var én af et kuld på otte ulvehvalpe, som kom til verden ved Ulfborg i foråret 2017.

Den nye analyse er foretaget af Universitetet Senckenberg i Tyskland, der samarbejder med Aarhus Universitet, som overvåger ulvenes liv og færden i Danmark. Men Mourits Troldtoft undrer sig over resultatet:

- Det bliver hurtigt meget teknisk. Men spørgsmålet er, hvad man har målt dna-prøven op mod, siger Mourits Troldtoft:

- Derfor vil vi også gerne have lavet en ekstra analyse, der kan undersøges af et andet institut, for at se, om de kommer til samme konklusion.

Mourits Troldtoft fortæller dog, at en ekstra analyse, der skal undersøge dna-spørgsmålet, er ”hundedyr”, og at han risikerer at komme til at skulle betale regningen, hvis han ender med at blive dømt i den kommende ankesag.

Det har ikke været muligt for Dagbladet at få en kommentar til Troldtofts kritik af dna-analysen fra specialanklager Ulrik Panduro.

Ankesagen er berammet til at finde sted ved Vestre Landsret den 23. og 25. september.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En fiasko(le)

Det er næppe en overraskelse, at folkeskolereformen fra 2015 ikke er blevet en succes. Det har mange børn og forældre kunnet mærke på egen krop på dag til dag basis. Men at det fem år efter reformen står så elendigt til, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, nu har analyseret sig frem til, er alligevel bemærkelsesværdigt. Den helt grundlæggende tanke bag folkeskolereformen var sådan set rigtig nok; der var brug for at løfte fagligheden, især i kernefagene. Men i praksis har reformen ført til alt for rigid styring, alt for meget spildtid, alt for mange vikartimer, alt for mange frustrerede børn, lærere og forældre. De svageste elever, der skulle løftes med blandt andet understøttende undervisning, har ikke rykket sig en tøddel - de har i bedste fald stået stille. Og et af de mest konkrete og mærkbare resultater af den store reform er, at andelen af elever med høj trivsel i skolen er faldet. Folkeskolen er en grundsten i velfærdssamfundet. En god folkeskole med et højt fagligt niveau er dét, der kan give alle børn lige muligheder på trods af ulige udgangspunkter. Derfor skal man naturligvis tage VIVE’s konklusioner seriøst, inden alle landets børn og forældre finder ud af, hvor slemt det egentlig står til. Men der er næppe brug for en helt ny folkeskolereform - forskerne peger selv på, at det kan tage mellem fem og 15 år før store reformer for alvor slå igennem. Det har de færreste forældre nok tålmodighed til, og derfor kan der være brug for justeringer, inden den sidste elev har søgt tilflugt på en af landets mange succesfulde friskoler. Man kunne jo begynde med at sætte folkeskolen mere fri. En stor del af de bindende mål, der nok er indført i bedste mening, er endt som spændetrøje, og kunne afskaffes helt, og afløses af mere frihed til den enkelte skole i forhold til at opfylde folkeskolens formål. Det kunne måske give tid til ægte forældreinddragelsen og større metodefrihed. Og det bedste af det hele: Det koster ikke en krone.

Struer

Gymnasiet må afskedige to undervisere

Annonce