Annonce
Udland

Tusindvis af mødre til savnede marcherer i Mexico

Alfredo Estrella/Ritzau Scanpix
Over 40.000 mennesker er forsvundet siden begyndelsen på den mexicanske narkotikakrig i 2006.

Tusindvis af mødre til savnede personer i Mexico marcherer fredag i mange af landets byer for at markere De Mexicanske Mødres Dag og lægge pres på myndighederne for at få dem til at gøre mere for at finde deres børn - eller i det mindste ligene af dem.

Over 40.000 mennesker er forsvundet siden begyndelsen på landets narkotikakrig i 2006. Meget få af de forsvundne er blevet fundet, selv om der jævnligt bliver afdækket massegrave på landet.

Ofte bliver menneskelige rester ikke identificeret, og en del familier har været nødt til selv at forsøge at gennemføre en efterforskning.

Rocío Morales' søn, Pedro Morales González, blev bortført for næsten 11 år siden. Hun stod fredag grædende i Mexico City med et banner, som hun har gået med i en årrække.

Mødre i Veracruz og i den nordlige by Ciudad Victoria gennemførte også marcher med slogans som "De tog dem i live. Vi vil have dem tilbage i live".

De mexicanske myndigheder udsendte i marts en sjælden undskyldning for, at politiet i 2016 udleverede fem unge mennesker til et narkokartel, som dræbte dem.

Korrupte politifolk i delstaten, som samarbejdede med det berygtede narkokartel CJNG, pågreb fire unge mænd og en pige på 16, som de fejlagtigt troede arbejdede for et rivaliserende kartel.

De unge blev stoppet af politiet ved en vejspærring, da de havde været ude for at fejre en fødselsdag. De blev aldrig set siden. De unge mænd var i alderen 24 til 27 år.

Jordiske rester fra nogle af ofrene er senere fundet i en massegrav 60 kilometer fra det sted, hvor de unge blev pågrebet. De hundredvis af døde i massegraven ved Rancho El Limón menes at være blevet dræbt af narkogangstere og korrupte politifolk, hed det i en rapport fra BBC.

Over 5000 mennesker er forsvundet i Veracruz i det seneste årti.

Drabene på tilfældige studerende minder om en opsigtsvækkende sag med 43 studerende, som forsvandt i byen Iguala i 2014, efter at de var blevet tilbageholdt af politiet, som udleverede dem til en narkotikabande.

Siden 2006 har kampe mellem Mexicos narkotikakarteller kostet over 200.000 mennesker livet.

/ritzau/AP

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kuk i den kommunale økonomi

I løbet af den kommende måneds tid vil byrådspolitikerne i alle de tre nordvestjyske kommuner træffe en lang række beslutninger, som vil få afgørende indflydelse på din hverdag, når der skal lægges budgetter for den kommunale husholdning i 2020 og frem til 2023. I Struer sker det, når byrådet i løbet af de kommende par dage er samlet til et budgetseminar, hvor de kommer til at bokse med regneark og budgetter for alt det, der har indflydelse på din hverdag. Det er alt fra hullerne i fortovet til plejen af dine børn eller dine forældre. Udgifter til skoler og driften af kulturinstitutioner, investeringer og anlægsudgifter, hvis der skulle være ønsker om for eksempel nye omklædningsrum i den lokale boldklub. Det kan derfor virke en smule paradoksalt, at den kollektive opmærksomhed i langt højere grad er rettet mod landsdækkende temaer som for eksempel formandsskiftet i Venstre. Det er byrådspolitikerne, du skal henvende dig til, hvis det er forhold i din hverdag, det gælder. Det helt store spørgsmål er så, om de har mulighed for at indfri dine ønsker. Nationalbankens direktør, Lars Rohde, udtalte i går, at den danske økonomi er både robust og inde i et historisk opsving. Samfundsøkonomien kører på skinner med lav rente, kun ganske få arbejdsløse og lav inflation, så du får mere og mere for pengene. I den kommunale økonomi ser det bare anderledes dystert ud for byrådspolitikerne i både Struer og Holstebro. Dybøl Mølle maler ikke helt, som den skal, når det gælder fordelingen af de kollektive goder og bidragene til fællesskabet, og kommunerne kæmper for at få enderne til at nå sammen. I Holstebro har det medført, at der nu er fremsat konkrete forslag om en skattestigning på 0,3 procent. I Struer vil borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) ikke afvise tanken om at bevæge sig i samme retning. Udgangspunkt må dog stadigvæk være, at politikerne sikrer sig, at borgerne kan føle sig trygge ved de kommunal velfærdsydelser uden at skulle dreje skatteskruen yderligere i bund.

Annonce