Annonce
Indland

Tusindvis af fjernvarmekunder får heftigt prissmæk

Viborg Kraftvarmeværk er en af de værker, der har mistet sit grundbeløb. Det betyder, at et gennemsnitligt parcelhus på 130 kvadratmeter, fra december 2017 til januar 2019 er blevet 4472 kroner dyrere om året at opvarme. (Arkivfoto)

Mange tusinde danskere skal have tusindvis af kroner mere op af lommen til varme efter tilskuds bortfald.

8694 kroner.

Så meget lyder den årlige ekstraregning på til de husstande, der får fjernvarme fra Toftlund fjernvarmeværk ved Toftlund i Sønderjylland.

Det viser en opgørelse over priser på fjernvarme, som Forsyningstilsynet har lavet.

Værket er bare ét af 173 fjernvarmeanlæg, der fra 1. januar 2019 ikke længere modtager tilskud fra staten kaldet grundbeløbet.

98 af de 173 værker har offentliggjort deres nye priser, og her er Toftlund Fjernvarme det selskab, der har hævet prisen mest. Men det er langtfra det eneste, der hæver priserne markant.

De resterende 75 værker vil først til sommer kunne ændre priserne.

Kunderne hos 77 af de 98 fjernvarmeværker, der har offentliggjort nye priser, får en større regning. Hos 29 af værkerne stiger prisen med mere end 3000 kroner om året for et gennemsnitligt parcelhus på 130 kvadratmeter.

10 af de 98 selskaber har holdt prisen konstant, mens 11 værker har sænket priserne.

Hos Dansk Fjernvarme, interesseorganisation for danske fjernvarmeværker, er man bekymret over de store prisstigninger.

- Vi synes, politikerne lader landdistrikterne i stikken. Mens mange fjernvarmekunder i de større byer ser priserne falde, får mange kunder på landet nu stigende priser. Politikerne har vidst, at det her ville ske, men har intet gjort, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme.

Hos Landdistrikternes Fællesråd frygter man, at de højere priser vil gå hårdt ud over de små samfund, hvor langt hovedparten af grundbeløbs-værkerne ligger.

- De her prisstigninger påvirker selvfølgelig bosætningen i en negativ retning, og det er dybt ærgerligt.

- Der er i forvejen mange af de her områder, hvor udgifterne til varme er høje, og endnu højere udgifter kan sætte boligmarkedet i stå og stavnsbinde folk, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.

For de kunder, der modtager fjernvarme fra et af de 75 værker, der først til sommer fremlægger deres priser, ser det ifølge Dansk Fjernvarme ikke meget lysere ud.

- Vi forventer at se samme prisbillede hos de resterende værker. Derfor bør politikerne gøre det muligt for værkerne selv at vælge mellem brændselstyperne.

- Og så mener vi, at de bør lave en overgangsordning, hvor afgiften på naturgas sænkes for at imødegå disse prisstigninger, siger Kim Mortensen.

Ser man på priserne på samtlige fjernvarmeværker, er de i gennemsnit steget med 458 kroner årligt for et parcelhus på 130 kvadratmeter, fra december 2017 til januar 2019, oplyser Forsyningstilsynet.

Tilsynet oplyser endvidere, at varmeproduktionen fra de værker, der tidligere har modtaget grundbeløbet, svarer til 463.298 parcelhuse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det kan ikke blive 100 procent

Flere ældre overlever ikke det uheld, at de taber en cigaret, og så går der ild i tøjet eller sengen, og det får fatale konsekvenser i form af dødsfald. Senest skete det i denne uge i Holstebro i en plejebolig. Det får debatten til at køre på, om man skal forbyde denne rygning, så man undgår disse uheld. Selv en snarrådig indsats fra plejepersonalet var ikke nok til at forhindre dødsulykken i Holstebro. Der er sket mange begrænsninger af rygning de sidste år, og det er sket af hensyntagen til andre, der ikke skal udsættes for passiv rygning. Derfor er rygning forbudt flere og flere steder i det offentlige rum, og den udvikling stopper sandsynligvis ikke. Det vil sikkert ikke vare længe, før eget hjem er eneste sted, man må ryge. Det er dog fortsat op til ens eget ansvar, om man vil ødelægge sit eget helbred med rygningen, og det vil også være noget af en tærskel at overskride, da det så må følges op af, vi heller ikke må spise flødeskumskager og flæskesvær - endsige drikke alkohol. Alt sammen noget, der ikke er godt for helbredet - i hvert tilfælde i større mængder. Derfor er det ikke muligt at skride ind over for den ældres ret til selv at bestemme, at han/hun vil ryge i eget hjem. En plejebolig er eget hjem. På fællesarealerne må der naturligvis ikke ryges af hensyn til ansatte og andre beboere. Der er dog den diskussion i emnet, at en plejebolig også er arbejdsplads for en række ansatte, som nødvendigvis må komme der for at pleje beboeren. Her kan man så sige, at der ikke må ryges, mens de ansatte er der, og der skal luftes ud. Men når beboeren sidder alene, så er det svært med et forbud, da det vil være et opgør med den ældres selvbestemmelsesret. Så det er en vanskelig diskussion, fordi vi jo skal passe på, at beboeren ikke sætter ild til sig selv og kan forårsage, at branden også breder sig til at gå ud over andre. Det er ikke altid, rygeforklæder med mere er nok. Vi kan se, at alarmer heller ikke altid er det. Men man kan ikke gøre andet, end at disse sikkerhedsmæssige ting er 100 procent i orden, så man mindsker risikoen. Men den ældres selvbestemmelsesret gør, at det aldrig kan blive 100 procent sikkert, og det er så den risiko, den ældre har lov til selv at vælge ved at ryge.

Lemvig For abonnenter

Ældrerådet utilfreds med overflytning af plejehjemspladser fra Nørre Nissum til Harboøre.: - Det er helt uacceptabelt

Annonce