Annonce
Danmark

Tusinder forhindres i at få kræftvaccination før 2021: Producent kan ikke følge med

Det er blevet så populært at lade sig vaccinere mod HPV, at apoteker i hele landet er løbet tør for vaccinen. Derfor forhindres en lang række danskere i at færdiggøre deres forløb før 2021. Arkivfoto: Fred Tanneau/Scanpix
Interessen for at blive vaccineret mod HPV er så stor både i Danmark og udlandet, at producenten ikke kan følge med. Nu er vaccinen udsolgt på apoteker i hele landet og forventes først på hylderne igen i 2021. Det får konsekvenser for tusindvis af danskere, der ikke kan færdiggøre behandlingen inden for den anbefalede tidsfrist.

Sundhed: Tusindvis af danskere, som er i gang med at blive vaccineret mod HPV, kommer til at skulle væbne sig med stor tålmodighed.

Medicinalvirksomheden MSD, som producerer HPV-vaccinen ved navn Gardasil 9, er nemlig løbet ind i alvorlige forsyningsproblemer.

Efterspørgslen efter vaccinen har været så stor både i Danmark og udlandet, at producenten ikke har kunnet følge med. Derfor kommer man ikke til at kunne købe Gardasil 9 på apoteker i Danmark indtil starten af 2021.

- Det er kommet bag på os – og formentlig de fleste andre – at efterspørgslen i Danmark og mange andre lande er steget så markant på relativt kort tid. Det er gået meget stærkt, og selvom vi i øjeblikket investerer milliarder i nye produktionsfaciliteter, går der desværre lidt tid, før vi ser resultatet heraf, udtaler Ulrik Hvam, som er chef for vacciner i MSD Danmark i et skriftligt svar til avisen Danmark.

Det er de personer, som ikke falder ind under børnevaccinationsprogrammet, der bliver berørt af vaccinemanglen. MSD slår nemlig fast, at der er sat nok vacciner til side til, at alle piger og drenge, der er omfattet af det gratis tilbud, kan få deres vacciner som planlagt.

- Eftersom vi har en kontraktlig forpligtelse til at levere vaccinen til det danske børnevaccinationsprogram – og det i øvrigt er vigtigt at prioritere vaccination af de yngste – har vi valgt i en periode ikke at sælge vaccinen på det private marked. Vi ville ønske, at vi kunne dække begge grupper, men vi har simpelthen et bestemt antal vacciner til rådighed, oplyser Ulrik Hvam.

Annonce

Syv korte om HPV-vaccination

1 Når børn bliver vaccineret mod HPV, er de beskyttet mod næsten 9 ud af 10 tilfælde af analkræft og kønsvorter. Piger er også beskyttet mod 9 ud af 10 tilfælde af livmorhalskræft og mod nogle tilfælde af kræft i skeden og de ydre kønsorganer.

2 HPV-vaccinationen blev indført i det danske børnevaccinationsprogram i januar 2009 som et tilbud til piger fra 12 til 17 år.

3 Et tilbud om HPV-vaccination til drenge blev vedtaget i forbindelse med Finansloven for 2019.

4 Siden 1. september 2019 har drenge, som fylder 12 år den 1. juli 2019 eller herefter, også kunne få den gratis behandling. Drenge, der er fyldt 12 år før 1. juli 2019, skal selv betale.

5 Det er bedst at få vaccinationen inden seksuel debut, men også voksne, seksuelt aktive kan have gavn af at blive vaccineret. Effekten af vaccination falder dog en lille smule, jo ældre man er.

6 HPV er hvert år skyld i cirka 810 tilfælde af kræft i Danmark

7 I Danmark er i alt 722.000 personer blevet vaccineret mod HPV. Kun omkring 32.000 af dem er mænd.

Kilde: Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut

Tusinder vacciner mangler

Ifølge Statens Serum Institut har omkring 20.000 personer i løbet af de sidste to år selv betalt for et HPV-vaccineprogram. Instituttet estimerer, at der mangler mellem 10.000 og 15.000 vacciner, før dem, som er i gang med et forløb, kan færdiggøre deres behandling.

Det bekymrer formanden for Danmarks Apotekerforening, som oplyser, at apotekerne lynhurtigt er blevet ryddet for den efterspurgte vaccine.

- Den store udfordring er jo, at der er nogle, der har påbegyndt en behandling, som nu ikke få de sidste to eller den sidste vaccine. Det er rigtigt uheldigt, for det er en behandling, der kræver hele forløbet på tre vacciner, før den har den ønskede effekt, siger Anne Kahns, som selv ejer fire apoteker i Esbjerg-området.

- Der var nogle enkelte, som nåede at komme forbi, før der var helt udsolgt, som fik købt til hele behandlingen. Men før den her akutte situation opstod, har rådet jo været, at man ikke skulle købe hele behandlingen på én gang, siger Anne Kahns.

Tidsfrister overholdes ikke

Børn, der er under 15 år ved første vaccination skal have to doser Gardasil 9, og ifølge SSI skal vaccinationsserien være færdiggjort inden for 13 måneder. Med manglen på vacciner vil det dog være en umulig frist at holde for mange. Derfor kan det være nødvendigt at give en tredje dosis.

Børn, der er 15 år og derover, skal have tre doser, som alle så vidt som muligt skal gives inden for ét år. Ifølge afdelingslæge Peter H. Andersen fra SSI er det dog ikke farligt, at der nu for nogen kommer til at gå længere tid mellem vaccinerne.

- Det bedste er at få det fulde program som anbefalet, men man starter aldrig et vaccineringsforløb forfra. De næste vacciner skal gives hurtigst muligt, siger Peter H. Andersen, som understreger, at personer, der har fået første vaccine allerede er beskyttet til en vis grad.

- Der er god beskyttelse allerede ved den første vaccine, men vi ved ved ikke, hvor længe den varer. Derfor er det vigtigt at færdiggøre programmet. Alt andet lige er man bedre beskyttet med en vaccine end uden nogen, så man må acceptere, at man må vente på de næste.

Ifølge MSD er det den lange produktionstid på vaccinen, der gør, at den først vil være at finde på hylderne igen i begyndelsen af år 2021.

- Det tager op til fire år fra opstart af produktion til vaccinen når ud til forbrugeren. Man kan ikke bare sætte hastigheden op, selvom vi da ville ønske, man kunne, oplyser Ulrik Hvam.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det var kun de pæne ord

I de seneste år har folketingspolitikerne fra mange partier nærmest stået i kø ved Høfde 42, hvor de har lovet, at der skulle ske noget, og de ville foreslå, der skulle mange penge af til oprensningen. På samtlige vælgermøder på Lemvigegnen op til det seneste folketingsvalg var der ikke et eneste parti, der ikke mente, der skulle sættes penge af, og det skulle være nu. Ikke mindst partier, som i dag er en del af regeringsgrundlaget, har været i offensiven for at fortælle, at her var de i front, og de ville arbejde for pengene til ikke blot Høfde 42, men alle generationsforureningerne i Danmark. Så kom finanslovforslaget. Og hvad indeholdt det? Ikke en krone til Høfde 42 endsige til andre af generationsforureningerne. Skuffende må man sige - ja, vel nærmest utroværdigt. Når man nu har fået magt til at gøre, som man har agt, så er det sølle, at man prioriterer anderledes, end hvad man har sagt, da det gjaldt om at skaffe stemmer til valget. Men det viser endnu en gang, at når det kommer til toppolitik på Christiansborg, så fylder det ikke meget, hvad der optager sindene i de dele af landet, der ligger langt væk fra Christiansborg. Derfor er man måske heller ikke så overrasket. Høfde 42-problematikken er flere gange tidligere sendt til hjørnespark, når der skulle findes penge - uanset de mange gyldne ord, der er blevet sagt på forhånd. Men måske troede man mere på det denne gang, fordi også Region Midtjylland havde taget teten og sat penge af til, at nu skal der ske noget, inden klimaudfordringerne gør, at depotet bliver oversvømmet med flere storme og stigende vandstand. Men heller ikke regionsrådsmedlemmerne kunne påvirke deres egne partiers topfolk til at prioritere det at få ryddet op. Og hvad lyder svaret så, når man spørger politikerne om, hvad der nu skal ske? Jo, de vil arbejde hårdt på, det kommer på næste års finanslov. Hvem er det lige, der vil tro på, at det så vil ske? Det kræver en ualmindelig stor optimisme.

Erhverv

Ny chef i spidsen for lokal bank

Annonce