Annonce
Udland

Tusinder af civile meldes på flugt fra tyrkiske bomber

Bulent Kilic/Ritzau Scanpix
Civile flygter fra byer i Nordsyrien for at komme til områder, som Tyrkiet ikke bomber ifølge organisation.

Tusinder af civile flygter fra de tyrkiske bombardementer af byer i det nordlige Syrien.

Det oplyser det sædvanligvis velorienterede Syriske Observatorium for Menneskerettigheder.

- Tusinder er flygtet fra Ras al Ain og landområderne ved Tel Abyad, hedder det.

De civile forsøger at nå frem til områder, som endnu ikke er ramt af de tyrkiske kampfly.

Tyrkiet indledte onsdag eftermiddag sin indrykning i det nordøstlige Syrien. Det er et område, hvor den kurdisk-arabiske bevægelse SDF og dets milits YPG har kontrollen.

11 er dræbt under det tyrkiske angreb. Otte af dem er civile ifølge Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder.

Militsfolk under SDF's banner indtager deres stillinger ved byen Ras al Ain bevæbnet med raketkastere fortæller AFP's korrespondent i byen. Civile kurdere opfordres til at melde sig som frivillige i forsvaret mod Tyrkiet.

- Bevæg jer mod grænsen til Tyrkiet for at gøre modstand i dette vanskelige historiske øjeblik, lyder opråbet fra de lokale myndigheder.

Adskillige af de kurdiske forsvarsstillinger er ramt under de første timers luftangreb, bekræfter kurdiske kilder.

Kurderne har været USA's allierede i kampen mod Islamisk Stat. Men præsident Donald Trump har ændret kurs.

Under en telefonsamtale søndag med Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har han med sin optræden - ifølge medier i USA - givet grønt lys til en tyrkisk offensiv mod kurderne.

Han lod forstå, at USA's soldater i det nordøstlige Syrien skal trækkes væk. De har samarbejdet med de kurdiske styrker.

Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder har under den otte et halvt år lange borgerkrig i Syrien været en af de vigtigste kilder på slagmarken.

Organisationen har base i Storbritannien og benytter sig af et netværk af informanter på jorden i Syrien.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce