Annonce
Udland

Turister flokkes til Uluru i Australien forud for klatreforbud

Greg Wood/Ritzau Scanpix
Fra oktober bliver det forbudt at bestige klippe, som det oprindelige folk i Australien betragter som hellig.

Turister i hobetal valfarter til Uluru for at bestige den kæmpemæssige klippe i det centrale Australien, inden der indføres klatreforbud.

Forbuddet træder i kraft 1. oktober efter ønske fra det oprindelige folk i området, der betragter klippen som hellig.

Men stik imod hensigten har udsigten til forbuddet skabt en skadelig tilstrømning af turister, der vil nå at bestige Uluru, før det er for sent.

Talrige billeder på sociale medier fra Uluru viser tætte rækker af turister, der valfarter mod toppen af klippen sydvest for byen Alice Springs.

Den øgede tilstrømning til den populære turistdestination, der tidligere var kendt som Ayers Rock, skaber desuden problemer for nationalparken Uluru-Kata Tjuta.

Antallet af turister, der ankommer i campingvogne, er særligt problematisk, siger direktøren for turisme i det centrale Australien, Stephen Schwer.

- Vi har så mange af denne type turister, der kommer hertil, at vi ikke har infrastruktur til at håndtere de mange kørende turister, siger han.

Hovedparten af turisterne gør som de skal og camperer på de pladser, hvor man kan booke plads på forhånd, oplyser han.

Men mange af de mindre organiserede turister opdager for sent, at pladserne er overbooket og camperer derfor ulovligt uden for pladserne.

- Folk opdager det ikke selv, men når de kører uden for vejene, så er der tale om ulovlig indtrængning på hellig land, aboriginernes land eller beskyttet land, siger Stephen Schwer.

- Folk efterlader deres skrald og tænder bål. Desværre tømmer folk også deres campingtoiletter på det, de tror er ubeboet land, men i virkeligheden er privat.

De seneste 12 måneder har flere end 395.000 turister besøgt nationalparken Uluru-Kata Tjuta, der står på Unesco's Verdensarvsliste.

Det er en stigning på 20 procent sammenlignet med de forrige år.

Omkring 13 procent af de besøgende bestiger Uluru, vurderer myndighederne.

Ifølge turistbureauerne er det oftest australske og japanske turister, der begiver sig mod klippens top.

Uluru er cirka 2,5 kilometer lang, 1,5 kilometer bred og rejser sig 335 meter over den omgivende slette.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det er med at komme i gang

I både Holstebro og Lemvig kommuner har sundhedshuse været en vigtig del af dagsordenen de seneste år, ikke mindst fordi sygehuset i Gødstrup ligger langt væk, og der skal være nære sundhedstilbud. Samtidig gør situationen omkring de praktiserende læger det nødvendigt, at der nytænkes. Den tid er forbi, hvor der sidder en enkelt læge i en enkelt praksis. Ja, det går så længe, de nuværende læger fortsætter. Men når de stopper, kan de umuligt skille sig af med deres praksis, fordi ingen nye læger vil sidde alene. Derfor er det en god idé med et godt fagligt klima med flere praktiserende læger og gerne i et miljø, hvor der er mange andre sundhedsfaglige ekspertiser. Det har været naturligt at diskutere disse ting i Holstebro og Lemvig, fordi man enten har et forhenværende eller snart får et forhenværende sygehus, og man derfor i forvejen har en dialog med regionen omkring disse ting. Struer Kommune er vel mest sammenlignelig med Lemvig, når vi taler kommunestørrelse, og som vi har kunnet læse i aviserne i sidste uge, så er der også her akutte udfordringer med at få besat lægepraksis. I søndagsavisen blev regionen spurgt til udfordringen, og her var opfordringen, at man i Struer snarest får sat sig sammen, så man netop kan skabe sådan et sundhedshus med flerlægepraksis, så man får skabt det miljø, der skal til, for at man bevarer de sundhedsfaglige tilbud i byen. OK, der er ikke så langt til Holstebro fra Struer, som der er fra Lemvig. Men alligevel er det vigtigt for købstaden, at man bevarer disse tilbud "hjemme". Derfor må kommunen hurtigst muligt tage initiativ til at følge opfordringen fra regionen. Få de praktiserende læger og regionen engageret i at finde sådan et sted, hvor der kan skabes et sundhedscenter, og få diskuteret, hvad der kan være i det af kommunale, regionale og private initiativer. Og det er med at komme i gang. Erfaringen viser, at det tager rigtig lang tid både at finde samarbejdet, indholdet, men så sandelig også en finansiering, hvor det kræver store investeringer på flere års budgetter, før man har et økonomisk grundlag. Og så skal regionen også overbevises om, at der skal findes penge. Det tager også tid.

Annonce