Annonce
Læserbrev

Turisme. Forstå de tyske gæster i Danmark

Lars Ramme Nielsen. Pressefoto

Debat: Der står sommerferie i kalenderen. Når du bevæger dig i sommerlandet og møder en turist er det altovervejende sandsynligt, at det er en tysker. Hele 57 procent af alle overnattende gæster har tysk pas. Men hvem er Herr und Frau Schmidt egentlig? Hvorfor kommer de til Danmark? Og hvorfra i Tyskland?

Danmark er i international målestok et meget stort turistland. Alene blandt de nordiske lande er vores andel af internationale turister næsten 50 procent. Det skyldes Tyskland. I 2018 var der ikke mindre end 15.7 millioner kommercielle overnatninger fra Tyskland. Der kommer endnu flere i år.

Langt hovedparten besøger kysterne. De bor oftest i sommerhusene og på campingpladserne. For mange er de måske de hemmelige gæster? De er ikke så synlige som grupperne af kinesere i Odense eller amerikanerne i København. Begge grupper stikker både i udseende og på decibelskalaen ud i gadebilledet. Tyskerne ligner danskerne i en høflig version.

Der er tyskere i Danmark hele året. Faktisk flere i oktober end i juni. Men selvfølgelig er der flest i juli og august.

Tyskland er et stort land med mere end 80 millioner mennesker opdelt i 16 forbundslande, der holder forskudt ferie. Virksomhederne i turismen er helt skarpe herpå. Og de interesserer sig mest for Slesvig-Holsten, Hamborg, Niedersachsen og Nordrhein Westphalen i nordvest, som er suverænt de største forbundslande for dansk turisme.

Forbundslandene spreder ferien, så kø på motorvejene mindskes og af hensyn til tyskernes virksomheder og egen turismeindustri. I år er feriekalenderen ikke helt god for Danmark. I Nordvesttyskland falder ferien tidligt og kolliderer med danskernes, svenskernes og nordmændenes ferie i juli.

Hamborgs skoler ferielukkede allerede den 27. juni, Slesvig-Holsten fulgte den 1. juli og Niedersachsen den 4. juli. Koncentrationen i højsæsonen i juli og frem til starten af august bliver stor. Heldigvis starter skoleferien i det suverænt mest folkerige forbundsland, Nordrhein-Westfalen med næsten 20 millioner indbyggere, først 15. juli. Gæsterne fra blandt andet de store byer Köln, Düsseldorf og Essen kan blive helt til 23. august og vil sammen med sydtyskerne fylde i sommerlandet i august.

Mange danskere har falske stereotyper af tyskere. Det er både noget med, at tyskere elsker regnvejr. De tager bare en gul regnfrakke på. Det er løgn. Der er også skilsmisser i kølvandet på 14 dages sommerferie i regnvejr hos tyske familier. En anden stereotyp som ofte høres fra danskere, er, at tyskerne elsker Danmark, fordi vi har så meget kyst, og de så lidt. Det er også delvist løgn. Kig på et Europa kort og se, at efter murens fald er der pludselig masser af kyst fra den tysk-polske grænse til Flensborg Fjord.

Når tyskerne tager på ferie mod Nord kører de enten til højre til Ostsee. Eller til venstre til Nordsee. I Danmark har vi begge dele. Og konkurrenten for Danmark i kampen om de tyske gæster er ikke de varme lande, Norge eller Sverige. Det er Tyskland selv.

Tyskerne er gode kunder i Danmark og høflige mennesker. Opfordringen herfra skal lyde: Smil til de tyskere, du møder på din vej i sommerlandet. Invitér dem over på en pilsner eller en kop kaffe. Øv dit skoletysk. Vi vil så gerne have, at de kommer tilbage.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce