Debat

Trump i nyt slagsmål om statsborgerskab

6.000 milliarder kroner og den politiske magt i USA. Der er særdeles store ting på spil, når Trumps regering ønsker at tælle ”borgere” i stedet for ”folk” i den amerikanske census (folketælling) for 2020, som lige nu er i støbeskeen. Lykkes det Trump at ændre på optællingen, vil det potentielt afskære en række – typisk ikke-Republikanske – stater fra penge og indflydelse. Det er en stor, upåagtet kamp, som foregår bag linjerne i USA lige nu med høring i Højesteret 23. april, men den har massive konsekvenser.

En folketælling kender vi helt tilbage fra juleevangeliet, hvor den romerske kejser ønskede ”at skrive al verden i mandtal” for bedre at kunne indkræve skatter og fordele midler. Det gælder også det amerikanske census, da der fordeles anslået 880 milliarder dollars med afsæt i data fra census. I USA er det dog ikke kun penge, som er på spil. Da nationen blev født i 1780’erne lavede man nemlig en politisk nyskabelse: I den amerikanske forfatning kobles en 10-årige folketælling med det antal sæder, som den enkelte stat får i Repræsentanternes Hus, og dermed også med staternes vægt, når der skal vælges præsident. Den mekanisme har fungeret i to århundreder og har inspireret mange andre lande – herunder vores eget.

Som noget nyt er den aktuelle politiske polarisering i USA flyttet ind den kommende ti-årige folketælling, som er i støbeskeen. Det betyder, at USA’s Højesteret den 23. april skal behandle en sag om emnet, som har sendt staten New York i infight med Trump-administrationen. Præsidenten ønsker nemlig, at et nyt spørgsmål skal med i det batteri af spørgsmål, som alle indbyggere i USA skal stilles i 2020, nemlig spørgsmålet om statsborgerskab. Det lyder uskyldigt, men for et land der i årtier har accepteret såkaldte udokumenterede immigranter sydfra som en vigtig del af arbejdsstyrken, er det et nybrud. For Trump har klart sagt, at han ser denne gruppe indbyggere som en årsag til flere af USA’s problemer. Derfor passer det ham fint at signalere opstramning her.

Det nye spørgsmål om statsborgerskab kaster således benzin på et flammende bål, for få af disse immigranter vil formodentlig risikere deres liv i USA for at sikre retvisende svar i en folketælling. Den information kan nemlig fundamentalt true deres og deres børns tilværelse. Derfor er der en klar forventning om, at spørgsmålet vil bringe antallet af ”illegals”, som svarer, markant ned. Historisk fordeles både midler og pladser i parlamentet ikke efter antal stemmeberettigede, men efter antal hoveder i staten. Og hvis census pludselig ikke rummer de 3 mio. immigranter, som bor i Californien, så står staten til at miste flere pladser og føderale midler. På landsplan er der klart flest ”illegals” i de store byer – de selvsamme byer som typisk ikke bakker op om Trumps republikanere at dømme efter sidste efterårs midtvejsvalg.

Når Trumps handelsminister Wilbur Ross således insisterer på at få spørgsmålet om borgerskab med i census, så handler det især om genvalg, midler og om at flytte pladser fra ”demokratiske” stater til ”Republikanske” stater. Samtidig har det mobiliseret Trumps base, som er imod, at ikke-statsborgere skal tælle, når der fordeles pladser og midler. Det var nu ellers den klare intention fra begyndelsen. Således talte hver slave for 3/5 person, når folketallet blev gjort op de første årtier af USA's historie. Det uskønne kompromis – som kun holdt frem til Borgerkrigen – understreger, at konstitutionen altid har talt om befolkning og ikke antal statsborgere.

Det er et af mange argumenter, som nu fremføres imod Ross og Trump. På vanlig amerikansk maner ryger den slags betændte sager til afgørelse i retssystemet, og en føderal domstol har allerede underkendt det saglige grundlag for Ross’ ønske. Derfor hastebehandler den amerikanske højesteret nu sagen, så den bliver håndteret i tide inden census for 2020. Det bliver en højspændt afgørelse med vidtrækkende konsekvenser.

Efter Trumps valg er de færreste danskere i tvivl om, at amerikansk politik angår os i Danmark. Derfor er der alt mulig grund til at holde øje med slagsmålet om census, for resultatet bliver afgørende for ikke bare næste valg, men hele det næste årti i amerikansk politik. Det handler om store summer af dollars, om indflydelse – og om sandheden om, hvem der rent faktisk bor i USA.

Jakob Ullegaard
0/0
Annonce
Læserbrev

Sundhed. Selvfølgelig skal AUH fortsat tilbyde hjemmedialyse

Leder For abonnenter

Kan man drukne i kulturelle tilbud?

Læserbrev

Skoler. S-forslag om frie skoler er et skridt på vejen – men i den forkerte retning

Leder For abonnenter

Kan man stemme forkert?

Det er bestemt ikke altid let at have fremmed baggrund i dette land. Når valgdeltagelsen er lav for beboere i særlige boligområder og med anden etniske baggrund, så bliver det udlagt som et demokratisk problem. Når de samme mennesker så benytter deres demokratiske mulighed for at sætte et kryds, får de skudt i skoene, at de er blevet mobiliseret i blandt andet moskeerne til at stemme, og at der er derfor, at de i høj grad har stemt på De Radikale og Enhedslisten. Lad os nu bare minde om, at vi her i landet har hemmelige afstemninger. Ingen ved, hvad du og jeg stemmer, og ingen ved, hvem der har stemt hvad og hvorfor. At flere danskere med indvandrerbaggrund nu benytter sig af deres demokratiske rettigheder, er kun godt, og at etniske danskere i de sociale boligområder har valgt at stemme på partier, som de mener forsvarer deres interesser, er da kun lige efter bogen. Det havde alt andet lige været underligt, hvis de havde stemt anderledes - og hvis fænomener som Paludan og Nye Borgerlige ikke også skulle kunne få danskere med indvandrerbaggrund til at gå til stemmeurnerne. Man kan ikke først opfordre folk til at stemme, hvorefter man påstår, at de har stemt forkert. Der er i Danmark en lang og ganske forstandig tradition for ikke at blande religion og politik sammen, og er der vitterligt foregået en mobilisering af stemmer til fordel for bestemte partier i moskeer, så må man naturligvis tage det alvorligt og kunne debattere det. Men umiddelbart virker det som en langt større trussel mod demokratiet, at der er områder i landet, hvor politikere fra bestemte partier ikke kan færdes uden et større opbud af sikkerhedsvagter. At der nogle steder i landet er blevet afholdt vælgermøder, hvor kun enkelte partier - og alle fra den samme politiske blok - er blevet inviteret, og at bestemte partier oplever at deres valgplakater bliver udsat for hærværk. Det er uacceptabelt. Men at flere folk stemmer, det kan man kun blive i glad i klaphatten over.

Læserbrev

Konservative. Tak for jeres støtte - og god sommer

Leder For abonnenter

Er det nu en mandekamp

Læserbrev

Gødning. Alle taler om klimaet – Landbruget gør noget ved det

Læserbrev

Indvandring. Hellere tillid end vrede og angst

Annonce