Annonce
Udland

Trump afviser partifællers kritik af tilbagetrækning i Syrien

Jonathan Ernst/Reuters
USA har allerede brugt mange penge på at hjælpe kurderne i det nordøstlige Syrien, siger præsident Trump.

USA's præsident, Donald Trump, afviser partifællers kritik af hans beslutning om at trække amerikanske soldater ud af det nordøstlige Syrien.

Trumps beslutning om at trække USA's styrker ud af det nordøstlige Syrien er af politikere og medier i USA blevet opfattet som et grønt lys til Tyrkiet til at angribe kurderne i området.

De kurdiske styrker har været USA's allierede i kampen mod Islamisk Stat i Syrien.

Kurderne i Syrien "kæmper for deres land", siger Trump natten til torsdag dansk tid. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Vi har brugt enorme summer på at hjælpe kurderne med ammunition, våben, penge og udbetalinger, siger Trump.

- Som nogen skrev i en meget, meget stærk artikel i dag, så hjalp de (kurderne, red.) os ikke under Anden Verdenskrig, de hjalp os ikke med Normandiet eksempelvis.

Præsidenten henviser ifølge AFP til en klumme på den konservative hjemmeside Townhall, som støtter Trumps beslutning om tilbagetrækning fra det nordøstlige Syrien.

- Med alt det sagt, kan vi godt lide kurderne, lyder det videre fra Trump.

USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, afviser ligeledes, at USA har givet Tyrkiet grønt lys til at invadere Syrien.

Det siger han i et interview med den amerikanske tv-station PBS, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Pompeo har Trump taget en beslutning om at flytte de amerikanske soldater ud af farezonen.

Han tilføjer, at Tyrkiet dog har "legitime sikkerhedsgrunde" til at gennemføre en offensiv i den nordøstlige del af landet.

Tyrkiets militær har onsdag indledt en offensiv i det nordøstlige Syrien.

Offensiven skal være indledt i Tel Abyad. Det er en by og et område, der kontrolleres af den kurdiske milits YPG.

Det tyrkiske forsvarsministerium oplyste sent onsdag aften dansk tid, at i alt 181 militante mål i det nordøstlige Syrien er blevet ramt, siden offensiven begyndte.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce