Annonce
Udland

Trudeau rokerer regering for at klare øget splittelse

Alexander Drago/Reuters

Stærke spændinger truer Canadas enhed. Den stærkeste minister skal tage sig af oprørske provinser.

Den canadiske premierminister, Justin Trudeau, foretog onsdag en ministerrokade i sin regering. Han flyttede udenrigsminister Chrystia Freeland til en ny post, hvor hun skal tage sig af en ulmende krise omkring national enhed.

Freeland, som vandt stor respekt, da hun ledede Canadas forhandlingsteam ved forhandlingerne om en ny kontinental handelsaftale, får i sin nye funktion rang af vicepremierminister.

Hun skal blandt andet tage sig af splittelse i de vestlige olieproducerende provinser Alberta og Saskatchewan, hvor der er udbredt vrede over ny miljølovgivning, som svækker energiindustrien.

Trudeaus liberale parti mistede dets flertal ved parlamentsvalget i oktober, og partiet har nu ingen parlamentarikere eller naturlige politiske repræsentanter i de to provinser.

Meningsmålinger viser, at separatistiske strømninger tager til i de to områder - navnligt i Alberta.

- Hvad enten det drejer sig om skabe bedre økonomiske kår for middelklassen, indgreb mod klimaforandringer eller sikkerhed i vort samfund, så vil vi arbejde utrætteligt for alle canadiere, siger Trudeau i en erklæring.

Freeland er tæt på Trudeau og hans rådgivere, som opfatter hende som et af de stærkeste medlemmer af regeringen. Hun nævnes ofte som Trudeaus mulige arvtager.

Der er også stærke separatistiske spændinger i den fransktalende provins Quebec, hvor en folkeafstemning i 1995 om uafhængighed viste, at næsten halvdelen af indbyggerne ønskede løsrivelse fra Canada.

Trudeau, som også er under pres for at få afsluttet en strejke i det statslige togselskab, vestlige industriområder, udnævnte François-Philippe Champagne, tidligere trafikminister, til ny udenrigsminister. Finansminister Bill Morneau forbliver på sin post.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mellem to onder

Skal man være mest glad for Politiets Efterretningstjeneste, der med en storstilet aktion onsdag anholdte 20 personer, som det mistænker for at have forsøgt at skaffe sprængstoffer og våben til brug for en ikke nærmere defineret terroraktion? Eller skal man være mere bekymret over, at der stadig findes radikale grupperinger, der bor mellem alle os andre - i det her tilfælde islamister - der er klar til at bruge terror som våben? Svaret er nok, at man både skal være glad for PET og bekymret over de radikale grupperinger. PET og Politiet får med rette megen ros for at have stoppet et muligt terrorangreb. Og som operativ chef i PET Flemming Drejer siger: "Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt". Det er naturligvis rigtigt. Men det er stadig vanskeligt ikke at vågne en anelse mere bekymret op i disse dage. Det er desværre ikke den første sag om støtte til eller forsøg på at begå islamistisk terror, som vi ser her i landet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at den har grene ud til adskillige politikredse, og at de radikaliserede miljøer derfor ikke "kun" er et storbyfænomen. Lige så afskyelig terroren er, lige så komplekst er det at bekæmpe den, fordi den begås af fanatikere, der ganske enkelt er uden for pædagogisk rækkevidde. Gerningsmændene ønsker ofte bare at se de vestlige frihedsværdier gå op i en sky af røg fra et bombebælte. Modsvaret bliver ofte fakkeloptog og fællessang, som ingen terrorister eller fanatikere frygter - eller måske endnu værre; flere muligheder for at politiet kan overvåge os alle sammen. Senest er debatten om at brugen af kameraer med ansigtsgenkendelse dukket op, som politiet ønsker blandt andet med baggrund i terrortruslen. Ønsket er sådan set forståeligt. Og hvem vil ikke gerne forhindre terror? Men hver gang vi skærper myndighedernes mulighed for at overvåge ikke bare potentielle terrorister men os alle sammen, får vi også alle indskrænket lidt af vores frihed i forsøget på at bevare den. Terror skal naturligvis bekæmpes. Men midlerne vil altid blive valg mellem to eller flere onder.

Annonce