Annonce
Holstebro

Trodser opfordring: Lystfiskere genudsætter laks, selv om de næppe overlever

- Vi kan kun opfordre til at søge at undgå at genudsætte laks, siger Gunnar Pedersen, formand for Holstebro Sportsfiskerforening om, at de laks, som fanges og genudsættes ved den nuværende høje temperaturer i Storåen, næppe overlever. Arkivfoto: Johan Gadegaard.

Der er de seneste par uger genudsat 11 laks i Storåen, selv om de næppe overlever, fordi vandet i åen er for varmt. Forening har opfordret til at undgå genudsætning af laks.

HOLSTEBRO: Der er stor risiko for, at genudsatte laks ikke overlever, når vandtemperaturen er over 18 grader. Men selv om temperaturen i Storåen de seneste 16 dage har svinget mellem 18 og 21 grader om dagen - og kun få gange 17 grader, så er der i perioden blevet genudsat flere laks, end der er taget med hjem.

Det ærgrer Gunnar Pedersen, der er formand for Holstebro Sportsfiskerforening (HOF).

- Vi kan kun opfordre fiskere til at tænke sig om og søge at undgå at fange laks, som skal genudsættes, siger Gunnar Pedersen.

På hof-storaa.dk kan man se temperaturen i åen, og allerede omkring 1. juni gjorde foreningen opmærksom på, at højere temperatur mindsker laks chance for at overleve. Ifølge biologer er det kritisk ved en vandtemperatur på 18 grader.

Fra 28. juni til 13. juli er der fanget 20 laks i Storåen, og heraf er 11 blevet genudsat, viser listen over indberettede laks.

- Lige nu trækker havørred op i åen, og når man fikser efter den, er det svært at sikre sig, at der ikke går en laks på krogen, siger Gunnar Pedersen.

I perioden er der fanget syv havørreder i Storå.

Den samme lystfikser har på én dag fanget tre laks, som er genudsat. Det kan skyldes, at den pågældende har brugt sin personlige kvote på én laks om året. En forklaring kan også være, at fiskeren går efter én af åens helt store laks.

Gunnar Pedersen erkender, at det går ud over åens laksebestand, når laks ikke overlever en genudsætning.

- Den ideelle situation er da, at der ikke bliver fanget laks, som skal genudsættes. Men vi har sendt et signal om, at man bør undgå at fange laks, som genudsættes, når åen er så varm, siger Gunnar Pedersen.

Helt usædvanligt er der fortsat 17 tilbage af årets fangstkvote på 220 store laks over 75 centimeter. Og næsten hele kvoten på 250 laks under 75 centimeter står åben.

- Det er i alle vandløb, der er færre laks i år. Forklaringen kan være, at da årets årgange af laks var små, blev ekstra mange spist af skarv, siger Gunnar Pedersen.

Annonce

- Den ideelle situation er da, at der ikke bliver fanget laks, som skal genudsættes. Men vi har sendt et signal om, at man bør undgå at fange laks, som genudsættes, når åen er så varm

Gunnar Pedersen, formand for Holstebro og Omegns Fiskeriforening
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

De æreløse

Det er let at blive forarget. Det er endda berettiget at blive forarget, vred og måske endda også opgivende, når man i gårsdagens avis læser om, hvordan næsten fire ud af ti piger med anden etnisk herkomst oplever negativ social kontrol fra familie, venner og andre i deres omgangskreds. Selv efter flere generationer i Danmark, er der piger og drenge, der ikke selv kan få lov til at vælge deres ægtefælle, som ikke må gå ud med ""danske" venner og fortsæt selv listen af uhyrligheder. Det burde være enhver ung mand eller kvindes ret selv at bestemme, hvem de vil leve deres liv med, hvem de vil gå i seng med eller hvilken uddannelse, de vil have. Men forargelsen og vreden gør bare ingen forskel; Den ændrer ikke på noget. Derfor er det også ros værd, at Integrationsrådet nu går ind kampen mod social kontrol, der stortrives blandt specielt børn og unge af anden etnisk herkomst. Det handler om at give de unge mennesker mulighed for at få hjælp - og give dem mod til at stå op mod omgivelsernes krav om, at skulle leve livet på en speciel måde. Når 37 procent af piger med minoritetsbaggrund mener, at de er udsat for en form for negativ social kontrol i forhold til valg af kæreste og ægtefælle, mens det gælder for 24 procent af drengene, så har vi som samfund et stort problem. Men det er også et problem, der ikke kan løses med flere penge. I sidste ende kræver det, at de unge mennesker selv siger fra overfor tåbelige krav om at gifte sig med den rette, gå med tørklæde, og hvad der ellers kan blive stillet krav om. Det er de unge - uanset etnicitet og religion - der selv må tage kampen. Samfundet skal herefter være klar til at bakke op og samle op. Der er i den grad brug for mønsterbrydere, der viser, at det ikke har en pind med ære at gøre at efterleve familien eller omgivelsernes urimelige krav. Det til gengæld æreløst at tvinge nogen til at gifte sig mod deres vilje, forhindre dem i at gå til fester, sport eller vælge uddannelse - uanset om det er religiøst funderet eller har rod i en tradition, der ikke hører hjemme i Danmark anno 2019.

Annonce