Annonce
Kultur

Trods besvær med at trænge igennem til landsdækkende medier: Lokal bog er udsolgt

- Noget tyder på, at jeg med min metode i bogen et langt stykke er lykkedes med at kombinere den lille og den store historie. Altså skildre jævne menneskers liv i Vestjylland gennem små fortællinger for herigennem at flette deres liv ind i den større historie, lokalt, regionalt og nationalt. Metoden er bemærket af flere faghistorikere, siger forfatter til "Ved jorden at blive", Henning Ringgaard Lauridsen. Pressefoto
Vestjyder har taget bogen "Ved jorden at blive" til sig, vurderer forfatteren. Det kniber mere med at få landsdækkende medier med.

Holstebro: En fortælling om en lille vestjysk familie sat ind i det store verdensbillede er populær.

De første 950 eksemplarer af bogen "Ved jorden at blive. En vestjysk slægts- og danmarkshistorie 1661-1984" er væk. Bogen, der er skrevet af tidligere museumschef ved Viborg Museum Henning Ringgaard Lauridsen og udkommet på Holstebro Museums forlag, kommer nu i andet oplag.

Bogen tager udgangspunkt i Lauridsens bondefamilie ved Holstebro og sætter den ind i det store billede i Danmark.

- Bogen er vigtig i kraft af, at den giver et overblik over en egn, hvor en lillebitte familie skrives ind i den store sammenhæng. Det er som at læse danmarkshistorie, bare set fra Vestjylland, og det, jeg virkelig godt kan lide, er, at for en gangs skyld, så er historien skildret nedefra, beskrev museumsinspektør Esben Graugaard bogen, da den udkom.

- Det er da ret fornøjeligt med så stort et salg, kan Henning Ringgaard Lauridsen så konkludere i dag.

Selv vurderer han, at læserne hovedsageligt er mennesker, der stammer fra Vestjylland.

- Desværre er omtalen af bogen - endnu - ikke nået ud til hele landet. Det er meget svært at få landsdækkende medier til at interesse sig for historisk litteratur fra et sted i provinsen, siger han og tilføjer drilsk:

- Så bliver folk i hovedstaden jo heller ikke forstyrret i deres selvforståelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En fiasko(le)

Det er næppe en overraskelse, at folkeskolereformen fra 2015 ikke er blevet en succes. Det har mange børn og forældre kunnet mærke på egen krop på dag til dag basis. Men at det fem år efter reformen står så elendigt til, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, nu har analyseret sig frem til, er alligevel bemærkelsesværdigt. Den helt grundlæggende tanke bag folkeskolereformen var sådan set rigtig nok; der var brug for at løfte fagligheden, især i kernefagene. Men i praksis har reformen ført til alt for rigid styring, alt for meget spildtid, alt for mange vikartimer, alt for mange frustrerede børn, lærere og forældre. De svageste elever, der skulle løftes med blandt andet understøttende undervisning, har ikke rykket sig en tøddel - de har i bedste fald stået stille. Og et af de mest konkrete og mærkbare resultater af den store reform er, at andelen af elever med høj trivsel i skolen er faldet. Folkeskolen er en grundsten i velfærdssamfundet. En god folkeskole med et højt fagligt niveau er dét, der kan give alle børn lige muligheder på trods af ulige udgangspunkter. Derfor skal man naturligvis tage VIVE’s konklusioner seriøst, inden alle landets børn og forældre finder ud af, hvor slemt det egentlig står til. Men der er næppe brug for en helt ny folkeskolereform - forskerne peger selv på, at det kan tage mellem fem og 15 år før store reformer for alvor slå igennem. Det har de færreste forældre nok tålmodighed til, og derfor kan der være brug for justeringer, inden den sidste elev har søgt tilflugt på en af landets mange succesfulde friskoler. Man kunne jo begynde med at sætte folkeskolen mere fri. En stor del af de bindende mål, der nok er indført i bedste mening, er endt som spændetrøje, og kunne afskaffes helt, og afløses af mere frihed til den enkelte skole i forhold til at opfylde folkeskolens formål. Det kunne måske give tid til ægte forældreinddragelsen og større metodefrihed. Og det bedste af det hele: Det koster ikke en krone.

Annonce