Annonce
Læserbrev

Trivsel. Et middel til bedre arbejdsmiljø og lavere sygefravær

Debat: Ser man tilbage på arbejdspladserne i 60'erne og kigger man for eksempel på en byggeplads, så var den kendetegnet ved en ting - arbejdsfællesskab. Murene, tømrerne, stilladsarbejderne med mere havde alle respekt for hinandens arbejde. For at deres arbejde skulle lykkes, så skulle alle kompetencer og evner i spil. Lidt det samme billede ser man i dag, hvis man kigger på de udsendte soldater. Her er kammeratskab og det bygger på en grundlæggende eksistentiel tillid, hvor man stoler 100 procent på hinanden og er villig til at gå igennem ild og vand for hinanden.

Skal arbejdsmiljøet og trivslen styrkes på de offentlige arbejdspladser og sygefraværet dermed nedsættes, så mener jeg, at det kræver, at vi har stærke, robuste og tillidsbaserede arbejdsfællesskaber. Det kræver, at vi har en arbejdskultur, der karakteriseres ved en høj grad af medindflydelse, medbestemmelse og medansvar blandt alle ansatte.

Medansvar kræver, at alle på en arbejdsplads opfatter hinanden som hinandens forudsætninger for at lykkes med kerneopgaven. Ikke kun i ord, men i handling hver eneste dag. Man har forskellige roller, opgaver og funktioner i forhold til kerneopgaven. Med kerneopgaven er fælles.

Arbejdsfællesskabet er ikke kun noget, der skal foregå på den enkelte matrikel, enhed eller arbejdsplads. Det er noget, der skal foregå både horisontalt og vertikalt i hele kommunen. Det betyder, at alle er hinandens forudsætninger. Så uanset om man er direktør, chef, pædagogmedhjælper, pædagogisk assistent, pædagog, HK'er eller pedel, så er man kollegaer og den del af et arbejdsfællesskab, der for eksempel skal lykkes med at understøtte børns dannelse, livslæring og livsduelighed.

I et arbejdsfællesskab gør man ikke ”bare” rent på institutionen. Pædagogmedhjælperne er ikke ”bare” nogen der er der. Alle udfylder en vigtig rolle, opgave og funktion i forhold til kerneopgaven uanset stilling, faglighed og uddannelse.

Skal vi udvikle et godt arbejdsfællesskab fra kælder til kvist, så kræver det, at vi lader være med at tale om kolde og varme hænder, men om nødvendige hænder. Det kræver, at vi lader være med at tro, at der er nogle, der er vigtigere end andre i løsningen af kerneopgaven. Det er vigtigt, at vi ser hinanden som forbundne kar, der skaber et godt hverdagsliv og arbejdsliv til gavn for borgere, familier, børn, unge og ansatte. Tillid skal ikke bare være et buzzword uden indhold. Det er vigtigt, at tillid bliver omsat lokalt, så der skabes en forståelse af, hvad tillid er ”for os”. Man kan ikke som ledelse alene skabe et tillidsbaseret arbejdsfællesskab. Medarbejderne skal involveres - og involvere sig - for tillid går begge veje.

At gå fra en arbejdsplads til et arbejdsfællesskab kan måske virke som en drøm, der ikke er realiserbar. Men hvad er alternativet? Hvis ikke arbejdslivet er fyldt med arbejdsglæde, mening og fællesskab, så er der mange år af ens liv der kan bruges bedre.

Annonce
Annette Dietz. Privatfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Mobiltelefonen afslørede 31 hash-kunder

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

112

Rumæner anholdt for pant-bedrageri

Annonce