Annonce
Navne

Triatlet skal motivere løbere

Triatleten Michelle Vesterby (tv.) kommer og holder oplæg for deltagerne i Dagbladets Avis-maraton. Til højre er det Camilla Pedersen, der tilbage i 2015 besøgte Avis-maraton. De to triatleter er fanget før Sport 2019 i Herning i lørdags. Foto: Henning Bagger Ritzau/Scanpix
Triatleten Michelle Vesterby tilhører verdenseliten. Til februar skal hun hjælpe Dagbladets Avis-maraton-løbere på vej med gode råd og motivation før en ny sæson.

Holstebro: En Ironman består af 3800 meter svømning i åbent vand. Derefter 180 kilometer på cykel. Det hele slutter med et maratonløb på 42 kilometer.

Det er en sport for de få og seje. En af dem er 36-årige Michelle Vesterby fra Herning. Hun har i flere år tilhørt den absolutte elite.

I 2019 gjorde hun sig ikke mindst bemærket, da hun gennemførte en Ironman i København blot tre måneder efter, at hun var blevet mor til sønnen Markus.

I løbet af efteråret nåede hun at gennemføre ikke mindre end tre Ironman. Ved det sidste stævne i Mexico lykkedes det hende at kvalificere sig til VM på Hawaii, hvilket for alle triatleter er den største og mest prestigefyldte konkurrence.

Hawaii bliver det helt store mål for hende. I 2020 vil hendes træning være fokuseret på VM i oktober. Hun er netop taget på den første træningslejr på La Santa Sport.

Men onsdag den 19. februar er hun hjemme i Danmark igen. Den aften besøger hun Dagbladets Avis-maraton, der holder informationsmøde på Holstebro Gymnasium før den nye sæson.

Hun er helt klar til at motivere de 400-500 motionister, der plejer at deltage i projektet. Der vil også komme anekdoter fra hendes egen karriere.

Michelle Vesterby lægger ikke skjul på, at efter hun er blevet mor, har det været nødvendigt at lægge træningen om, hvilket betyder færre træningslejre og mere træning hjemme i kælderen i Herning.

Men motivationen fejler ikke noget. Hun vil bevise, at hun kan begå sig blandt de bedste triatleter i verden.

Tilmeldingen til Avis-maraton kører frem til 2. februar. De første 110 deltagere har meldt sig. Motionsprojektet har tidligere haft besøg af triatleterne Rasmus Henning og Camilla Pedersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En fiasko(le)

Det er næppe en overraskelse, at folkeskolereformen fra 2015 ikke er blevet en succes. Det har mange børn og forældre kunnet mærke på egen krop på dag til dag basis. Men at det fem år efter reformen står så elendigt til, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, nu har analyseret sig frem til, er alligevel bemærkelsesværdigt. Den helt grundlæggende tanke bag folkeskolereformen var sådan set rigtig nok; der var brug for at løfte fagligheden, især i kernefagene. Men i praksis har reformen ført til alt for rigid styring, alt for meget spildtid, alt for mange vikartimer, alt for mange frustrerede børn, lærere og forældre. De svageste elever, der skulle løftes med blandt andet understøttende undervisning, har ikke rykket sig en tøddel - de har i bedste fald stået stille. Og et af de mest konkrete og mærkbare resultater af den store reform er, at andelen af elever med høj trivsel i skolen er faldet. Folkeskolen er en grundsten i velfærdssamfundet. En god folkeskole med et højt fagligt niveau er dét, der kan give alle børn lige muligheder på trods af ulige udgangspunkter. Derfor skal man naturligvis tage VIVE’s konklusioner seriøst, inden alle landets børn og forældre finder ud af, hvor slemt det egentlig står til. Men der er næppe brug for en helt ny folkeskolereform - forskerne peger selv på, at det kan tage mellem fem og 15 år før store reformer for alvor slå igennem. Det har de færreste forældre nok tålmodighed til, og derfor kan der være brug for justeringer, inden den sidste elev har søgt tilflugt på en af landets mange succesfulde friskoler. Man kunne jo begynde med at sætte folkeskolen mere fri. En stor del af de bindende mål, der nok er indført i bedste mening, er endt som spændetrøje, og kunne afskaffes helt, og afløses af mere frihed til den enkelte skole i forhold til at opfylde folkeskolens formål. Det kunne måske give tid til ægte forældreinddragelsen og større metodefrihed. Og det bedste af det hele: Det koster ikke en krone.

Annonce