Annonce
Holstebro

Nytårsproblem løst? Krav til daginstitutioner kan falde bort

- Arbejdet stopper ikke her. Der arbejdes fortsat på at skabe grønne områder, attraktive boliger og så videre i Trekanten, siger byrådsmedlem for De Radikale, Rasmus Gamst Beltofte. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Trekanten anses af Boligministeriet ikke længere som et udsat område. Dermed må de krav og sanktioner, området hidtil har været underlagt, nu bortfalde, og det kan redde kommunen fra et problem, det stod med ved årsskiftet, vurderer byrådsmedlem.

Holstebro: Søndagens offentliggørelse af Transport- og Boligministeriets liste over udsatte områder kan få stor betydning for måden, hvorpå børn i dagsinstitutioner placeres i Holstebro.

Fra den 1. januar var det krævet, at der maksimalt må være 30 procent i en daginstitution fra et særligt udsat boligområde. Kommunen har tidligere håbet på en lempelse af den regel.

Men søndag glad Trekanten i Holstebro så pludselig helt ud af listen over udsatte områder i Danmark.

- Kravet om fordelingen af børn er en udløber af de krav og sanktioner, der pålægges, når man ender på en liste over ghetto- eller særligt udsatte områder. Det ville vi have en udfordring med til den 1. januar, men som jeg ser det, så bortfalder det krav nu, vurderer byrådsmedlem for De Radikale Rasmus Gamst Beltofte, som har vikarieret i økonomiudvalget, hvor kravet har været på dagsordenen.

- Det taler jo også ind i, at Trekanten ses som en almindelig, integreret del af Holstebro - og ikke et sted med særlige krav og kæmpe problemer. Selvfølgelig er der stadig udfordringer, men vi er på rette vej, tilføjer han.

Annonce

Stopper ikke

For at kunne kaldes for et udsat område, skal man opfylde mindst to ud af fire kriterier, opstillet af Transport- og Boligministeriet. Det kan Trekanten ikke længere, og derfor er området gledet helt ud af listen.

- Det er enormt glædeligt, fordi der er lagt meget arbejde i at få gjort Trekanten til det bedst mulige sted at bo og til at være en integreret del af Holstebro. Der ligger målrettet arbejde, en helhedsplan for området, 74 millioner fra Landsbyggefonden og andre ting til grund for, at vi er så godt på vej, siger Rasmus Gamst Beltofte.

Selvom Rasmus Gamst Beltofte har forståelse for, at listerne er til for at fokusere og forbedre områder, så fremmedgøres de samtidig også, mener han, fordi de rammes af særlige sanktioner, som det omkringliggende samfund ikke gør. Den klemme er man nu undsluppet.

- Men arbejdet stopper ikke her. Der arbejdes fortsat på at skabe grønne områder, attraktive boliger og så videre i Trekanten, understreger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Kristian indtog Torvehallerne med storm

Leder For abonnenter

Mellem to onder

Skal man være mest glad for Politiets Efterretningstjeneste, der med en storstilet aktion onsdag anholdte 20 personer, som det mistænker for at have forsøgt at skaffe sprængstoffer og våben til brug for en ikke nærmere defineret terroraktion? Eller skal man være mere bekymret over, at der stadig findes radikale grupperinger, der bor mellem alle os andre - i det her tilfælde islamister - der er klar til at bruge terror som våben? Svaret er nok, at man både skal være glad for PET og bekymret over de radikale grupperinger. PET og Politiet får med rette megen ros for at have stoppet et muligt terrorangreb. Og som operativ chef i PET Flemming Drejer siger: "Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt". Det er naturligvis rigtigt. Men det er stadig vanskeligt ikke at vågne en anelse mere bekymret op i disse dage. Det er desværre ikke den første sag om støtte til eller forsøg på at begå islamistisk terror, som vi ser her i landet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at den har grene ud til adskillige politikredse, og at de radikaliserede miljøer derfor ikke "kun" er et storbyfænomen. Lige så afskyelig terroren er, lige så komplekst er det at bekæmpe den, fordi den begås af fanatikere, der ganske enkelt er uden for pædagogisk rækkevidde. Gerningsmændene ønsker ofte bare at se de vestlige frihedsværdier gå op i en sky af røg fra et bombebælte. Modsvaret bliver ofte fakkeloptog og fællessang, som ingen terrorister eller fanatikere frygter - eller måske endnu værre; flere muligheder for at politiet kan overvåge os alle sammen. Senest er debatten om at brugen af kameraer med ansigtsgenkendelse dukket op, som politiet ønsker blandt andet med baggrund i terrortruslen. Ønsket er sådan set forståeligt. Og hvem vil ikke gerne forhindre terror? Men hver gang vi skærper myndighedernes mulighed for at overvåge ikke bare potentielle terrorister men os alle sammen, får vi også alle indskrænket lidt af vores frihed i forsøget på at bevare den. Terror skal naturligvis bekæmpes. Men midlerne vil altid blive valg mellem to eller flere onder.

Annonce