Annonce
Danmark

Tre ting du skal vide om biler og træthed

Træthed forstyrrer bilkørsel, og nogle bilister overmandes af søvnen. Modelfoto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Rådet for Sikker Trafik advarer stærkt mod at køre bil, hvis man er træt. Det er ligefrem forbudt og sidestilles strafmæssigt med spirituskørsel. Både advarslen og loven ignoreres af mange, viser undersøgelse. Sikker Trafik gør i den forbindelse opmærksom på følgende:

Annonce

1. Træthedssignaler

Du gaber.

Dine øjenlåg bliver tunge.

Du har ”grus” i øjnene.

Du kan ikke huske, hvordan de sidste par minutter er forløbet eller har ”huller” i hukommelsen.

Du har svært ved at læse vejskilte og afmærkninger og misser måske en afkørsel.

2 Størst risko for trætheds-ulykker

Når du har sovet mindre end 6 timer.

Når du har været vågen længere end 16 timer.

Mellem kl. 3.00 og 5.00 om morgenen, fordi kroppens døgnrytme fortæller, at det er nat.

På monotone strækninger som motorveje. 

Hvis du har natarbejde/arbejder i skiftehold. 

Når du kører mange timer i træk uden pause. Efter 8 timer er ulykkesrisikoen fordoblet. 

Hvis du har drukket alkohol. 

Hvis du lider af søvnforstyrrende sygdomme som f.eks. søvnapnø, snorken eller søvnløshed. 

Hvis du har taget trafikfarlig medicin som nerve- eller sovemedicin.

3 Gode råd ved træthed

Stop bilen, når det er muligt, og tag en kort lur på 15-30 minutter. Brug mobiltelefonen som vækkeur.

Drik evt. en kop kaffe uden sukker, inden du tager en lur. Kaffen virker opkvikkende, når du vågner igen.

Ring og giv besked, hvis en hvilepause betyder, at du bliver forsinket. Pres ikke dig selv til at køre for ikke at komme for sent.

Overlad rattet til en anden, vel at mærke udhvilet og lovlig, chauffør, hvis det er muligt.

Forebyggende kan du rulle vinduet ned, spise slik, skrue ned for varmen eller synge med på sangene i radioen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne

Nu er Pernille på rette vej

Leder For abonnenter

Kom efter dem. Hårdt

Bedst som man troede, at man havde set det meste, så dukker der endnu en sag op om misbrug af offentlige midler. Denne gang i Forsvaret, hvor anklagemyndigheden mener at kunne bevise, at civile erhvervsdrivende har kunnet bestikke sig til lukrative vedligeholdelseskontrakter betalt af skatteyderne. Sagen - sammen med andre lignende sager - sætter desværre et stort spørgsmålstegn ved, hvor godt det offentlige egentlig har styr på de penge, som borgerne har betroet dem. I Socialstyrelsen kunne Britta Nielsen gennem mange år berige sig selv - og det har udvalgte medarbejdere i Forsvarets Ejendomsstyrelse sandsynligvis også kunnet. To medarbejdere i Forsvaret er allerede tiltalt i en sag, der ligger tre år tilbage. Og yderligere sigtelser kan være på vej i en ny sag, der begyndte med, at en økonomimedarbejder ved et installationsfirma i Holstebro råbte vagt i gevær over for Rigsrevisionen. Midt det mørke og rod som er ved at blive afdækket, kan den tidligere økonomimedarbejder holde hovedet og fanen højt. Det er sandsynligvis takket være ham, at sagerne kommer frem i lyset, så det forhåbentligt bliver muligt også at stille de ansvarlige til ansvar. Desværre ryster sådanne sager ikke bare den enkelte afdeling, hvor svindlen er begået. Den rammer i det her tilfælde hele Forsvaret og alle de mennesker, der er ansat. Det er naturligvis bunduretfærdigt - men mistanken om urent spil er svær at viske bort igen, og derfor er der også kun en løsning, og det er at komme juridisk efter de ansvarlige - og komme efter dem hårdt. Vores samfundsmodel bygger på en høj grad af tillid. Både til hinanden men også til de myndigheder, der forvalter en af verdens højeste skatteprocenter. Forsvinder tilliden, så bliver det både vanskeligere at være borger og myndighed. Heldigvis var det moralske kompas rigtigt indstillet hos den unge mand, der gik til Rigsrevisionen og politiet med sin bekymring. Det kan alle, der læser bare lidt i Rigsrevisionens beretning om sagen, konstatere ved selvsyn.

Annonce