Annonce
Danmark

Tre ting du skal bemærke ved udligningsreformen

Thomas Funding, politisk redaktør, avisen Danmark.
Milliarder, millioner, servicerammer og forligsbinding. Det kan være svært at holde styr på, hvad der er op og ned i udligningsreformen. Avisen Danmarks politiske redaktør, Thomas Funding, peger her tre ting ud, som han mener, det er særlig vigtigt at holde øje med.
Annonce
Annonce

1. Blodpagt cementerer, hvem der bestemmer i det kommunale Danmark

Fem partier står bag den nye udligningsreform, men reelt var det Socialdemokratiet og Venstre, der forhandlede hovedlinjerne på plads.

Igennem den seneste uge har de to store borgmesterpartier i stilhed forhandlet nat og dag i Finansministeriet, og først da de var enige, blev SF, Radikale Venstre og Alternativet lukket ind.

De små partier blev godt nok løbende orienteret om forhandlingerne, og Radikale Venstre og SF fik da også mindre fingeraftryk med, men det ændrer ikke på, at det er Socialdemokratiet og Venstre, der i langt overvejende grad er hovedarkitekterne bag aftalen.

Og som om dette ikke var nok til at cementere de to partiers position som ukronede konger af Kommunedanmark, besluttede de sig også for at indgå en blodpagt uden om de mindre partier. Mette Frederiksen og Jakob Ellemann-Jensen har således blandet blod på, at de i fremtiden ikke vil ændre udligningssystemet, uden at den anden er med.

Det betyder - hvis aftales holdes - at der skabes stabilitet om udligningssystemet, og at borgmestrene får sværere ved at bruge det i et politisk spil.

Mange af landets borgmestre vil således godt - i et ærligt øjeblik - anerkende, at udligningssystemet har fået skyld for mere, end hvad rimeligt var, og at det i nogle kommuner har betydet, at vigtige og svære beslutninger er blevet udskudt i et håb om snarlig gevinst i udligningslotteriet.

Det er - måske - slut nu. I hvert fald bliver det de kommende år op ad bakke for landets borgmestre at skyde skylden på udligningsordningen hver gang, der er noget galt med økonomien.

Selv om de fleste borgmestre lider af mere-vil-have-mere-syndromet, virker et relativt stort flertal til at være tilfredse. Forklaringen er flere penge. Mange flere penge.

Annonce

2. Smøremiddel for milliarder

Det er som udgangspunkt tæt på umuligt at blive andet end upopulær på at ændre på udligningsordningen. Lars Løkke Rasmussen (V) skulle således angiveligt for mange år siden have sagt, at man først har ramt den rigtige balance, når alle borgmestre er lige sure på én.

Men tirsdagens aftale ser ud til at modbevise dette dogme. Selv om de fleste borgmestre kronisk lider af mere-vil-have-mere-syndromet, virker et relativt stort flertal nemlig til at være tilfredse.

Forklaringen på dette sjældne fænomen er flere penge. Mange flere penge. Aftalen betyder således, at der i 2021 bliver pumpet ekstra 6,5 milliarder kroner ind i udligningssystemet, der ellers som udgangspunkt er et nulsumsspil. Dog med den detalje, at de 3,5 af dem er penge, som kommunerne allerede får som et midlertidigt tilskud, der nu er gjort permanent.

Det betyder, at de kommuner, der skal betale mere til den kommunale omfordeling, slipper lidt billigere, end regeringen oprindeligt havde spillet ud med, og de, der stod til ikke at få så meget, alligevel får lidt mere. Og sådan får man en som udgangspunkt upopulær øvelse til at glide lidt nemmere ned.

Annonce

3. Der er et "men"

Den sidste ting, man skal lægge mærke til, lyder utrolig kedelig, men den er ikke desto mindre vigtig. Inden man køber aftalepartiernes flotte ord om, at nu skabes der mere lighed i velfærden overalt i landet, skal man nemlig være opmærksom på, at der er et stort men.

I dag er det sådan, at kommunerne er underlagt det, man kalder en serviceramme. Det betyder groft fortalt, at der fra statens side er fastsat en øvre grænse for, hvor meget kommunerne må bruge på service. Altså velfærd.

Det kan potentielt få den betydning, at der kan være kommuner, som oplever at få flere penge i udligning, men at de ikke kan bruge dem på mere velfærd, fordi de allerede støder hovedet imod serviceloftet.

Nikolaj Wammen blev på tirsdagens pressemøde spurgt ind til dette ad flere omgange, men han gled behændigt af. Dog antydede han, at det ville være noget, man måtte forhandle om senere på året, når kommuner og stat skal blive enige om den kommunale økonomi for 2021.

Og det er nok det mest sandsynlige, at servicerammen til den tid bliver hævet al den stund, at det modsatte scenarie virker for barokt. Men ikke desto mindre, er der en række kommuner, som endnu ikke kan være sikre på, at udligningsordningen er ensbetydende med flere penge til velfærd.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Venø Færgen fylder 10 år

Annonce