Annonce
Indland

Tre sprængninger var ikke nok - vindmølle måtte skæres fri

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Det tog syv timer at få en vindmølle ved Thyborøn ned på jorden. En skærebrænder gjorde det sidste arbejde.

Tre gange dynamit var ikke nok til at vælte en 150 ton tung vindmølle, som torsdag skulle jævnes med jorden ved Thyborøn i Nordjylland.

Efter syv timers anstrengelser kom den 100 meter høje vindmølle dog ned på jorden, da den til sidst blev skåret over med en skærebrænder.

Det skriver TV Midtvest.

I løbet af torsdagen blev der brugt 20 kilo eksplosiver på tre sprængninger. Den første ladning blev sprængt klokken 13.30, mens den sidste blev brugt klokken 18.20.

Efter den tredje sprængning havde firmaet Sprængning Danmark ikke mere dynamit, og så var gode råd dyre.

Sprængningsleder Christian Sonne Schmidt besluttede dog at tage sagen i egen hånd.

Med hjælp fra en skærebrænder fik han skåret det sidste fri, og klokken 20.30 faldt vindmøllen til jorden.

- Jeg har taget opgaven på mig, og derfor var det også mig, der skulle gøre det sidste. For mig har det bare været arbejde. Vi har haft en plan, og vi har taget det stille og roligt, siger Christian Sonne Schmidt til TV Midtvest.

Oprindeligt var det meningen, at vindmøllen skulle afmonteres uden brug af dynamit.

Firmaet Danwind Construction forsøgte at pille den 100 meter høje testvindmølle ned i slutningen af juni, og det gik fint med vingerne.

Men det lykkedes ikke med selve kroppen af vindmøllen, da vinden var for voldsom, hvilket ad flere omgange udskød nedtagningen.

Derfor blev det til sidst besluttet at sprænge møllen, hvilket altså heller ikke var nok, før skærebrænderen kunne gøre det sidste arbejde.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel på TV Midtvests hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce