Annonce
Rejser

Tre smutture i Nordvestjylland

Sneglehuset i Thyborøn. Foto: Angelina Owino/Trap Danmark
Trap Danmark udgiver frem til 2021 et stort værk om Danmarks natur, historie, kultur og samfund. Når det er færdigt, vil landet være verdens bedst beskrevne nation. Magasinet Rejser laver med hjælp fra Trap Danmarks redaktion punktnedslag i værket.

Sneglehuset i Thyborøn

I den sydligste ende af den gamle bydel ligger "Rabarberkvarteret", hvor små og ofte selvbyggede huse skød frem i 1940'erne og 1950'erne. Her ligger også det særprægede Sneglehuset fra 1949, hvor Sneglevej løber ud i Klitvej. Både udvendigt og indvendigt er huset dækket af mønstre skabt af muslingeskaller, konkylier og sneglehuse. Huset er en af byens største turistattraktioner, og besøgende kan blandt andet se en samling af flaskeskibe, der er udstillet i huset.

Annonce

Bøger om Danmark

Trap Danmark udkommer frem til 2021 med bøger om Danmark. Udgivelserne består af bøger om den enkelte kommune med et kort over kommunen indlagt. Bøgerne koster 200-300 kroner og kan købes i landets boghandler. Derudover udgives 34 indbundne bøger med indholdet fra to til seks kommuner. De kan ligeledes købes enkeltvist for omkring 400 kroner, men udgør også et samlet 34-binds bogværk, man kan abonnere på til 12.775 kroner. Der skabes endvidere et omfattende digitalt opslagsværk med topografiske informationer fra en lang række samarbejdspartnere og fra Trap Danmarks redaktion. Se mere på trap.dk.

Udgivelsen af Trap Danmark, 6. udgave, er muliggjort med støtte fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond samt G.E.C. Gads Fond.

Tekstuddrag og billeder på denne side er fra Trap Danmark, bind 7: Lemvig, Struer, Skive, Holstebro. Bindet udkommer 30. september i år. De respektive kommunebøger udkommer til november.

Find fossiler ved Knudeklint

I Eocæn for 55,5‑54 millioner år siden var Danmark dækket af et forholdsvis dybt hav, som strakte sig fra England i vest til det baltiske område i øst. I havets øvre vandmasser levede diatoméer, som er mikroskopiske, encellede kiselalger, og når de døde, blev deres skaller aflejret på havbunden i store mængder.

Diatoméernes skaller blev blandet med ler, hvorved der blev dannet moler. Moleret er blottet i den vestlige del af Limfjorden og kendes hovedsagelig fra øerne Mors og Fur. På Fur kan moleret opleves i Knudeklint, Stolleklint og Østklint på øens nordkyst samt i flere råstofgrave. I de tre kystklinter kan man tydeligt se, hvordan isen under sidste istid har foldet moleret og askelagene. I moleret for foden af klinten kan besøgende lede efter fossiler af insekter, fisk, hajer, fugle og planter.

Besøg en af landets mindste kirker

Den lille, prunkløse Venø Kirke fra tidligt i renæssancen ligner i høj grad andre danske småøers kirker og afspejler i kraft af sin ringe størrelse, at øens befolkning ikke var ret stor. Kirkens størrelse, beliggenhed og udseende tiltrækker hvert år ualmindelig mange brudepar. Kirken, der er en af landets mindste kirker, er opført i cirka 1536 og er en lille kullet, hvidkalket kirke, der består af et enkelt udelt langhus samt våbenhus fra 1863. Materialerne er rå kamp samt lidt munkesten, og det oprindelig stråtækte tag er i dag teglhængt.

Knudeklint. Foto: Angelina Owino/Trap Danmark
Venø Kirke - en af landets mindste kirker. Foto: Angelina Owino/Trap Danmark
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce