Annonce
Livsstil

Tre opskrifter: Sådan bruger du tørrede blomster

Dorthe Kvist deler opskrifter på brug af tørrede blomster fra sin bog "Falmet skønhed". Det er fotograf, Maria Fynsk Norup, der har fotograferet blomster til bogen. Foto: Maria Fynsk Norup

Tørrede blomster er kommet tilbage med 70'er-retrobølgen. Men hvordan får man de tørre kviste og knasende blomster til at passe ind i indretningen i 2019? Havedesigner og forfatter Dorthe Kvist deler tre bud på, hvordan du kan bruge tørrede blomster: Som opsats, som billede og som buketter i glas. Opskrifterne kommer fra hendes bog "Falmet skønhed", der netop er udkommet.

Annonce

Sælsom og eventyrlig barokopsats på fod

Barokopsats. Foto: Maria Fynsk Norup

En sommerdag i haven, en eventyrlig fest med besøg af blomsteralfer og sommerfugle, eller et sælsomt selskab af kjoleklædte tanter med sukker kager og heksebryg i kopperne, eller måske til fingerfood med veninderne og rosevin i glassene, du bestemmer selv.

Sværhedsgrad: Mellem

Opsatsen her er lavet på et højt fad, jeg har fundet på loppemarked, og den er lavet af en skøn blanding af tørrede blomster fra haven og fra forskellige buketter, jeg har fået og købt gennem tiden. Skal jeg nævne nogle navne bliver det således: Roser, mandstro, evighedsblomst helicrysum, nigella jomfru i det grønne, delfinium, chrysantenum, fresia, craspedia, ranunkler og klokkebusk. Med andre ord en skøn blanding på tværs af årstider med et skær af eventyr.

Du gør sådan her:

Læg et par stykker blomsterskum på fadet. Sørg for, at det er skjult af kanten, det må helst ikke stikke op over. Fastgør det med en tynd ståltråd, som du vikler omkring fadet, rundt om foden, øverst oppe, og henover blomsterskummet, så din base ikke vælter, når du sætter blomster i.

Start din dekoration med at dække basen på forsiden ved at stikke korte blomster i skummet. Brug blomster, der fylder lidt: roser, mandstro, chrysanthemum, så du får dækket blomsterskummet.

Fyld nu blomster på siden og bagpå, og lad en plet stå åben i midten til de højere blomster.

Så fylder du midten ud med høje svævende blomster som riddersporer, fresia og craspedia. Gå efter nogle, der har sjove former og bevægelser, og sørg for at de er placeret fint forskudt og ikke alle direkte i midten af dekorationen.

Gradvist fylder du på i mellem de høje og de lave. Det gør ikke noget, de høje står lidt til den ene side for midten, og de lavere på den anden.

Til sidst kan du fylde lidt grønt flitterstads på, der hænger ud over kanterne. Jeg har brugt en lille minilupin, der vokser som ukrudt i min køkkenhave. Monter den ved at sætte den fast under blomsterne i kanten.

Giv hele balladen en gang hårspray, hvis du vil holde på farven lidt længere, og er det en særlig festlig lejlighed, vil en gang glimmerspray gøre underværker på en sælsom dekoration som denne

Grøftekant i ramme

Tørrede blomster i ramme. Foto: Maria Fynsk Norup

Her har jeg samlet en håndfuld af de fineste blomster, og skabt min egen lille grøftekant og sat den i ramme. På den måde har jeg følelsen af sommerens grøftekant hele året rundt hængende lige der på væggen.

Sværhedsgrad: Mellem

Det har jeg brugt: ramme fra Ikea 30x40 cm, akvarelpapir, limpistol, forglemmigej, skilla, ranunkler, siv, evighedsblomster, aks fra skovfrytle, en nellikke, en morgenfrue.

Du gør sådan her: Klip et stykke flot og lækkert akvarelpapir til, så det passer i rammen. Læg dine blomster op på papiret i forskellige højder, så det ligner en sommereng, eller en grøftekant. Når de ligger som de skal, begynder du at lime dem fast på papiret. Giv en klat lim på blomsterhoveder og stilke, der hvor de har kontakt med papiret. Når du har sat hele striben op, kan du fylde på med et par aks af skovfrytle, og et par krogede forglemmigej, så det ser sødt og naturligt ud. Fjern glasset fra rammen, og monter dit billede i rammen. Giv eventuelt det hele en ordentlig gang hårlak eller elefanthud.

Buketter i glas

Buketter i glas. Foto: Maria Fynsk Norup

Der er ikke noget, der er nemmere end at lave et smukt lille stilleben af tørrede blomster. Alt, du behøver, er en vase og et par stilke af blomster, tørrede frøstande, eller en smuk gren. Nogle gør sig smukkest i al enkelhed, andre i flok. Nogle er vilde med at blande sig med andre, mens nogle har det bedst med at blande sig med sin egen slags. Farvede, brune, blege, kulørte og dem, som du giver lidt hjælp med spraydåsen. Der er ingen grænser for, hvor mange forskellige slags dekorationer, du kan lave med de smukke tørrede sager, det er bare om at komme i gang.

Her har jeg samlet alt, hvad jeg typisk får plukket ind og gemt i løbet af en sæson. Det er mest frøstande, fra haven, valmuer, prydløg, græsser, jomfru i det grønne, skærmplanter men også blomster som hortensia. Den altid dramatiske protea og den frække kugleformede craspedia. Blomsterne er stukket i glasvaser af alle slags fra min store samling.

Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce