x
Annonce
Udland

Tre ministre indgår aftale om danskledet Nato-hovedkvarter

Francois Lenoir/Reuters
Estlands forsvarsminister kalder det en "meget positiv udvikling" for Baltikum, at aftale er underskrevet.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) har torsdag formiddag underskrevet en samarbejdsaftale i Nato om et divisionshovedkvarter, som Danmark skal etablere og være med til at lede.

Annonce

Aftalen er vigtig for de baltiske lande, fortæller forsvarsminister Jüri Luik fra Estland, hvor bekymringen over en mulig militær aggression fra Rusland er stor.

- Det er en meget positiv udvikling, som vi er meget glade for, siger Luik til Ritzau umiddelbart efter underskriften på den danske repræsentation i Natos hovedkvarter.

Han peger på, at Nato har manglet en kommandostruktur i regionen.

Den daglige ledelse af divisionshovedkvarteret bliver i Letland. Men en del kommer også til at være placeret i Danmark.

Formålet med divisionshovedkvarteret er afskrækkelse og tilstedeværelse i de baltiske lande Letland og Estland, der begge har grænse til Rusland. Litauen kommer også til at støtte hovedkvarteret med stabsofficerer.

Det er planen, at hovedkvarteret skal etableres over fire faser. Etableringsfasen er allerede i gang. Den blev indledt i 2019, og det er planen, at hovedkvarteret skal være fuldt operativt mellem 2023 og 2025.

Til den tid vil der være omkring 300 soldater tilknyttet. 50 danske soldater skal være i hovedbyen Adazi i Letland. 90 andre skal være i Danmark - Slagelse og Karup.

- Det er et dansk initiativ, og Danmark står for kommandoen og meget af denne divisions struktur. Danmark har den ledende rolle i dette projekt, siger Jüri Luik.

Hovedkvarteret er ifølge forsvarsminister Trine Bramsen (S) "væsentligt for tryghed og sikkerhed" i regionen. Hun fremhæver Ruslands aggressive fremfærd i nabolandet Ukraine fra 2014 som et eksempel.

- Vi kan se, at der er en trussel fra Rusland, og den skal vi være meget opmærksomme på.

- Vi så det i Ukraine, hvor det gik utrolig stærkt, og derfor skal vi selvfølgelig holde øjnene på bolden. Det er baggrunden for, at vi hjælper vores baltiske venner med at styrke dette hovedkvarter, siger Bramsen.

Der er foreløbig ingen planer for, at andre Nato-lande skal overtage ledelsen fra Danmark på et senere tidspunkt.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi må bede om godt vejr

Man må håbe, at det bliver godt vejr efter påske. Det vil i hvert tilfælde gøre opgaven lidt lettere for de kommunalt ansatte samt ledere på skoler og daginstitutioner, når de hen over påsken skal løse en på papiret stort set umulig opgave. De skal skaffe plads til børn i skoler og daginstitutioner, så der dels kan skabes plads nok mellem børnene, og så skal hygiejne-forholdene også være i top. Det vil være en udfordring på rigtig mange skoler og i rigtig mange dagtilbud at skaffe den fornødne plads til det, samtidigt med at det også skal fungere. Skoleklassen kan ikke være i ét klasselokale, og hvis alle forældre vælger at sige ja tak til at få børnene i daginstitution, så er her heller ikke kvadratmeter nok. Opfordringen fra statsministeren lød, at børnene skulle være så meget ude som muligt, og det må man da også håbe, det bliver vejr til i mange dage, da det vil gøre opgaven noget lettere for et presset personale at holde børnene på en rimelig afstand. Ingen ved i skrivende øjeblik hvor mange skoler og dagtilbud, der bliver klar onsdag. Der er meget, der skal på plads. Det vides heller ikke, om forældrene tager imod tilbudet. Ja, børnene skal jo i skole, men hvor mange børn bliver hjemme fra daginstitutionen, fordi forældrene er utrygge ved smittefaren? Mange forældre trænger til, at børnene kommer af sted, og mange børn vil også glæde sig. Men usikkerheden er der jo, om det er en klog beslutning eller ej at sende børnene hjemmefra. Ingen ved det. Det må tiden vise. Vi er på ukendt grund. Regeringen tør ikke længere holde samfundet i et jerngreb på grund af de økonomiske konsekvenser. Eksperterne siger, det her er den klogeste måde at åbne op på. Vi andre må bede til, de har ret. I det her ligger en kalkuleret risiko, da man gerne ser, at en hel del flere faktisk bliver smittet - men i et tempo, hvor sundhedsvæsnet kan følge med. Lukker vi fortsat helt ned, vil det trække epidemien rigtigt langt ud, og mange vil være i fare igen, når bølge to forventes at komme til efteråret. Nej, det er ikke let at træffe en klog beslutning, og en forkert kan give os et nyt Italien eller Spanien. Beslutninger skal tages nu. Næste år ved vi, om det var klogt eller ej.

Annonce