Annonce
Erhverv

Tre landmænd taber retssag: Det handler om paragraffer - ikke om fornuft

De tre landmænd, Karsten Sig, Henning Nielsen og Niels Peder Trustrup, er meget utilfredse med, at de skal betaler dyrt for at lægge jord til rør til drænvand fra især Ulfborg by og fra vejgrøfter. Men nu har de tabt en retssag og opgiver at kæmpe videre. Arkivoto: Johan Gadegaard
Landmænd føler, de er uretfærdig behandlet, efter de skal betale en regning på 407.000 kroner i en sag, som de i første omgang vandt i to nævn. Men nu har de tabt to gange - senest i byretten.

STABY: Sagen har strakt sig over syv år, men nu skal det være slut. Tre landmænd opgiver at kæmpe videre i en sag, hvor de skal betale samlet 407.000 kroner plus sagsomkostninger, efter kommunen har udskiftet rørene i et offentligt vandløb, som løber hen over deres marker.

- Det er tungt at have hængende over hovedet, og efter syv år gider vi ikke kæmpe videre. Men jeg synes, det er meget forkert, at jeg skal betale for nytteværdien af dyrke min egen jord, siger Niels Peder Trustrup, som skal betale den største regning på 222.000 kroner.

Kommunen havde først planer om at privatisere det rørlagte vandløb, som især leder vand fra Søparken i Ulfborg, fra området ved Staby Efterskole og fra vejgrøfter til Nissum Fjord. Det måtte kommunen ikke.

Rørene er ikke tinglyst, og Niels Peder Trustrup fik ikke at vide, der løb rør under markerne, da han købte ejendommen i 1999. De tre landmænd mener, der er tale om vedligeholdelse, som kommunen bør betale.

- Skatteborgerne bør betale for at få byområder afvandet - og ikke vi berørte landmænd. Men det her handler om paragraffer - ikke om fornuft, siger Trustrup

Kommunen tilbød at udskifte rørene med en grøft uden betaling, men den ville gå tværs over hans mark på en strækning på 500 meter.

- Det ville gøre det meget besværligt at dyrke jorden. Men det tager dommere åbenbart ingen hensyn til, siger han efter byretsdommen, som siger, at landmænd skal betale for den nytteværdi af at slippe for en grøft.

Lukkesdam-sag

Sagen om fornyelse af fire kilometer rør i "Afløb fra Lukkesdam" startede i 2012, da nogle ældre cementrør brød sammen, så det gav lokale oversvømmelser. Rørene går fra Søparken i Ulfborg og løber ud i Nissum Fjord nær Kloster Havn.

Holstebro Kommune afsatte først 300.000 kroner til at lægge nye rør på en kortere strækning. Det blev i stedet til et projekt for hele strækningen, som har kostet Holstebro Kommune 800.000 kroner. Oveni har kommunen sendt regninger på 647.000 kroner til de 11 lodsejere, hvis marker det rørlagte vandløb løber under. Landmænd, som har sagt ja til grøfter, slipper for at betale.

Tre landmænd nord for Stabyvej fik i 2014 medhold i en klage til Natur- og Miljøklagenævnet. I 2016 fik de ret i Taksationskommissionen, da de klagede over deres regninger på samlet 407.000 kroner, men kommunen ankede og vandt sagen i Overtaksationskommissionen i maj 2018.
Siden har de indbragt sagen for byretten, som i en dom 12. juli 2019 gav Holstebro Kommune medhold.

Dom over kommunen

Hos landmand Henning Nielsen passerer rørene på et kortere strækning, og han skal betale 52.300 kroner. Selv om der slet ikke er skiftet rør under hans marker i denne omgang. De blev nemlig udskiftet i 2010.

- Det er efter min mening en fuldstændig tåbelig afgørelse, men vi har ikke råd til at gøre noget ved det, siger Henning Nielsen.

De tre landmænd skal i denne omgang lægge cirka 120.000 oveni i advokatomkostninger - og heraf 50.000 kroner til Holstebro Kommunes advokat.

- Vi er dømt, fordi vi dyrker vores egen jord over rørledningen. Nu risikerer andre landmænd at få regninger i tilsvarende sager med rørlagte offentlige vandløb, selv om vandet kommer fra byer og vejgrøfter. Sådan er det, og vi kan ikke gøre noget ved det, konstater han.

Det tredje berørte landmand er Karsten Sig, som har økologiske malkekøer. Under hans marker er de udskiftet store betonrør med en diameter på cirka 80 centimeter. Vandløbet blev rørlagt i 1960, og de gamle cementrør under hans marker var i så god stand, at de var svære at knuse, da de blev gravet op og erstattet med nye.

- Hvis kommunen havde lavet en grundig tv-inspektion forinden, var regningen blev langt mindre, siger Karsten Sig, som skal betale cirka 133.000 kroner for de cirka 400 meter, rørene løber tværs over hans mark.

- Jeg synes, dommen er uretfærdig, fordi vi skal betale for, at andre kan komme af med deres vand, siger Karsten Sig, som ikke leder vand til rørene men har sine egne grøfter.

Til gengæld er hans dom over kommune klar:

- Vi bor i en dårlig kommune. Jeg frygter, at det næste bliver, at vi selv skal betale for vedligeholdelse af vore veje, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.

Kultur

Ung bykirke holder jubilæumsfest

Annonce